Grønnbok om beskyttelse av geografiske betegnelser for ikke-landbruksprodukter

Grønnbok om beskyttelse av geografiske betegnelser for ikke-landbruksprodukter

Grønnbok: Maksimal utnyttelse av Europas tradisjonelle know-how: en mulig utvidelse av EU-ordningen med beskyttelse av geografisk betegnelser til ikke-landbruksvarer
Green paper: Making the most out of Europe's traditional know-how: a possible extension of geographical indication protection of the European Union to non-agricultural products

Notat lagt fram av Kommisjonen 30.11.2020 med tilbakemeldingsfrist 28.12.2020

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 15.07.2014, dansk utgave)

Udnyttelse af Europas traditionelle knowhow: Kommissionen lancerer offentlig høring om beskyttelse af geografiske betegnelser for ikke-landbrugsprodukter
Europa-Kommissionen lancerede i dag en høring om grønbogen om en mulig udvidelse af beskyttelsen af geografiske betegnelser til også at omfatte ikke-landbrugsprodukter.

I vores globaliserede verden ønsker forbrugerne at kunne identificere autentiske, originale produkter og forventer, at de egenskaber og særlige karakteristika, der averteres om, svarer til virkeligheden.

En geografisk betegnelse identificerer varer som hidrørende fra et land, en region eller en lokalitet, hvor produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre karakteristika forbindes med dets geografiske oprindelse (f.eks. bordeauxvine, muranoglas eller parmaskinke). Landbrugsprodukter (f.eks. ost, vin, kød, frugt og grøntsager) med en særlig geografisk oprindelse og bestemte egenskaber eller fremstillet efter traditionelle metoder kan få en EU-dækkende beskyttelse af geografiske betegnelser (f.eks. parmesanost). For ikke-landbrugsprodukter (f.eks. keramik, marmor, knive, sko, tapisserier, musikinstrumenter) forefindes der imidlertid ikke til dato en ensartet beskyttelse af geografiske betegnelser på EU-plan, som går ud over de nationale love.

EU-kommissær for det indre marked og tjenesteydelser Michel Barnier udtalte: "Den Europæiske Union er rig på produkter baseret på traditionel viden og traditionelle produktionsmetoder, som ofte er forankret i den kulturelle og sociale arv i en bestemt geografisk lokalitet, fra bøhmisk krystal og skotsk tartan til carraramarmor og aubussontapisserier. Disse produkter repræsenterer ikke kun en del af Europas viden og færdigheder, men de har også et betydeligt økonomisk potentiale, som vi måske ikke udnytter fuldt ud. Udvidelse af EU-dækkende beskyttelse af geografiske betegnelser til også at omfatte sådanne produkter kan medføre betydelige potentielle fordele for SMV’er og europæiske regioner. Dette kunne være med til at bevare vores særegne og forskelligartede arv og samtidig yde et betydeligt bidrag til europæisk vækst og beskæftigelse."

Grønbogen består af to dele. Første del omhandler de nuværende midler til beskyttelse på nationalt plan og EU-plan og de potentielle økonomiske, sociale og kulturelle fordele, der ville kunne opnås ved en øget beskyttelse af geografiske betegnelser i EU. Anden del omfatter mere tekniske spørgsmål for at indhente synspunkter fra interesserede parter om mulighederne for beskyttelse på EU-plan af geografiske betegnelser for ikke-landbrugsprodukter. De mulige formål med eventuelle nye foranstaltninger spænder fra opfyldelse af mindstekravene om beskyttelse af geografiske betegnelser, der er fastlagt i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS-aftalen), til tilvejebringelse af yderligere kriterier for beskyttelse som dem, der indgår i EU-lovgivningen om geografiske betegnelser for landbrugsprodukter.

Alle interesserede parter – fra forbrugere til producenter og fra distributører til lokale myndigheder – opfordres til at indsende deres bemærkninger og forslag senest den 28. oktober 2014. Kommissionen vil offentliggøre resultaterne af høringen og inddrage dem, når den overvejer, om det vil være hensigtsmæssigt med yderligere tiltag på EU-plan.

Baggrund

EU er bundet af bestemmelserne om beskyttelse af geografiske betegnelser i TRIPS-aftalen, der gælder for alle 159 medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (WTO) og omfatter både landbrugs- og ikke-landbrugsprodukter. I alle WTO-medlemslande skal geografiske betegnelser beskyttes for at undgå at vildlede offentligheden med hensyn til varernes oprindelse og for at forhindre illoyal konkurrence. WTO’s medlemmer har ret til at anvende forskellige retlige instrumenter til at opnå dette. Nogle WTO-medlemmer, herunder 14 EU-medlemsstater, har en særlig lovgivning om beskyttelse af geografiske betegnelser for ikke-landbrugsprodukter.

På EU-plan findes der i øjeblikket ensartet beskyttelse af geografiske betegnelser for vin, spiritus, aromatiserede vine samt landbrugsprodukter og fødevarer. Der findes imidlertid til dato ingen harmonisering eller ensartet beskyttelse af geografiske betegnelser for ikke-landbrugsprodukter på EU-plan. I stedet finder de nationale retlige instrumenter anvendelse, hvilket fører til varierende niveauer af retlig beskyttelse i Europa. Producenter af et ikke-landbrugsprodukt, der ønsker at beskytte en geografisk betegnelse i EU, skal ansøge om beskyttelse i hver enkelt medlemsstat, hvor dette forefindes, hvilket ikke er effektivt på EU's indre marked, eller må ty til retstvister i tilfælde af misbrug.

Kommissionen indkredsede spørgsmålet i sin meddelelse fra 2011: Et indre marked for intellektuelle ejendomsrettigheder" og foreslog en grundig analyse af den nuværende lovramme for beskyttelse af geografiske betegnelser for ikke-landbrugsprodukter i medlemsstaterne og dens indvirkninger på det indre marked.

En ekstern undersøgelse af beskyttelse af geografiske betegnelser for ikke-landbrugsprodukter på det indre marked blev bestilt i 2012. Resultaterne af undersøgelsen, som blev offentliggjort i marts 2013, viser, at de eksisterende retlige instrumenter, der er til rådighed for producenter på nationalt og europæisk plan, er utilstrækkelige. Kommissionen iværksatte også en offentlig høring den 22. april 2013 for at drøfte resultaterne af undersøgelsen og etablere en platform for en bred debat om behovet for en mere effektiv beskyttelse af geografiske betegnelser for ikke-landbrugsprodukter på EU-plan.

Se også MEMO/14/486