Handlingsplan for små og mellomstore bedrifters kapitaltilgang
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. En handlingsplan for å bedre små og mellomstore drifters tilgang til kapital
Meddelelse fra Kommisjonen offentliggjort 12.12.2011
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding, dansk utgave)
Nye EU-regler om kapitaltilvejebringelse betyder mere venturekapital til SMV'er og lettere låneadgang
Bruxelles, den 7. december 2011 – Adgang til finansiering er en forudsætning for at øge SMV'ers konkurrenceevne og vækstpotentiale. I forbindelse med den nuværende krise, som er kendetegnet ved et fald i udlån til realøkonomien, bliver det stadig vanskeligere for disse virksomheder at få låneadgang. Derfor fremlægger Europa-Kommissionen en strategi, som skal lette SMV'ers adgang til finansiering inden for rammerne af en EU-handlingsplan, som omfatter øget finansiel støtte fra EU's budget og fra Den Europæiske Investeringsbank samt et forslag til en forordning om ensartede regler for markedsføring af venturekapitalfonde.
Den nye forordning vil gøre det lettere for venturekapitalinvestorer at tilvejebringe midler i hele Europa til fordel for nystartede virksomheder. Metoden er enkel: når en række krav er opfyldt, kan alle berettigede fondsforvaltere tilvejebringe kapital under betegnelsen "europæiske venturekapitalfonde" i hele EU. De skal ikke længere opfylde komplicerede krav, som er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat. Med et fælles regelsæt vil venturekapitalfonde få mulighed for at tiltrække flere investeringer og blive større.
I tillæg til de foranstaltninger, der blev præsenteret i sidste uge, herunder nye finansielle garantier under programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (COSME (2014-2020) - IP/11/1476), svarende til 1,4 mia. EUR, opretholder Den Europæiske Investeringsbank tempoet i sine udlån til SMV'er på omtrent samme niveau som i 2011, svarende til 10 mia. EUR.
Europa-Kommissionens næstformand, Antonio Tajani, som er ansvarlig for erhvervspolitik og iværksætteri, sagde: "Lettere adgang til finansiering for SMV'er er en førsteprioritet for at komme ud af krisen. Vores handlingsplan viser tydeligt, at Europa gør sit yderste for at forbedre SMV'ers adgang til finansiering. Vi sigter mod at udbygge EU's finansielle instrumenter for SMV'er og at forbedre deres adgang til de finansielle markeder."
Michel Barnier, som er kommissær for det indre marked, sagde: "Vi har brug for mere venturekapital i Europa. Venturekapital vil hjælpe virksomheder med at blive mere innovative og konkurrencedygtige og på den måde skabe Europas virksomheder af i morgen. For at kunne støtte de mest lovende nystartede virksomheder skal venturekapitalfondene være større, og de skal sprede deres investeringer mere. De forslag, som fremlægges i dag, vil medvirke til at udvikle dette nye marked."
Handlingsplan for SMV'er
Europas økonomiske succes afhænger i høj grad af væksten inden for små- og mellemstore virksomheder (SMV'er), som udnytter deres potentiale. SMV'er tegner sig for over halvdelen af den samlede værditilvækst i den ikke-finansielle erhvervsøkonomi og har tilvejebragt 80 % af alle nye job i Europa i de seneste fem år. Europa-Kommissionen præsenterer inden for rammerne af en handlingsplan de forskellige politikker, som forfølges med henblik på at lette adgangen til finansiering for Europas 23 millioner SMV'er og at yde et markant bidrag til væksten. Forslag til reguleringsforanstaltninger og andre foranstaltninger sigter mod at opretholde kreditstrømmen til SMV'er og at forbedre deres adgang til kapitalmarkederne ved at gøre SMV-markeder og SMV-aktier mere synlige for investorer og ved at reducere den reguleringsmæssige og administrative byrde.
Venturekapital til SMV'er
Venturekapital, som skaffer nystartede virksomheder finansiering på et tidligt tidspunkt, er en vigtig kilde til langfristet investering i unge og innovative, små eller mellemstore virksomheder (SMV'er). Men små fondsstørrelser og begrænsede muligheder for at tilvejebringe kapital har forhindret dem i at spille en vigtig rolle i forbindelse med finansiering af nystartede virksomheder. Derfor er SMV'er fortsat afhængige af kortfristede banklån. Men i forbindelse med den nuværende krise, som er kendetegnet ved et fald i udlån til realøkonomien, kan det være meget vanskeligt for sådanne virksomheder at få adgang til den type lån.
I henhold til den dokumentation, som Kommissionen har undersøgt, har virksomheder med langsigtede venturekapitalinvestorer større succes end virksomheder, som er afhængige af kortfristet finansiering fra bankerne. Det tilskrives normalt den grundige screening, som venturekapitalfonde foretager, før de investerer i en virksomhed. Men europæiske venturekapitalfonde er normalt af begrænset omfang og har langt fra den optimale størrelse, som er en forudsætning for, at en diversificeret investeringsstrategi kan yde et relevant kapitalbidrag til individuelle virksomheder og derved få en reel virkning. I EU råder venturekapitalfonde i gennemsnit over ca. 60 mio. EUR, mens deres amerikanske modparter har en fondsstørrelse svarende til 130 mio. EUR i gennemsnit1. I henhold til økonomiske undersøgelser kan venturekapitalfonde betyde en reel forskel for de virksomheder, som de investerer i, når de når op på en størrelse svarende til ca. 280 mio. EUR2. Endvidere investerede amerikanske venturekapitalfonde i gennemsnit ca. 4 mio. EUR i hver virksomhed, mens europæiske fonde kun kunne tilvejebringe investeringer svarende til 2 mio. EUR i gennemsnit pr. virksomhed. I USA beløb tidlige kapitalinvesteringer sig i gennemsnit til 2,2 mio. EUR pr. virksomhed, mens tidlige kapitalbidrag i gennemsnit beløb sig til 400 000 EUR pr. virksomhed i EU 3.
Større venturekapitalfonde er ensbetydende med mere kapital til de enkelte virksomheder og vil give fondene mulighed for at specialisere sig inden for bestemte sektorer, f.eks. informationsteknologi, bioteknologi og sundhedsområdet. Det vil så igen hjælpe SMV'er med at forbedre konkurrenceevnen på det globale marked.
Se også MEMO/11/879.
Hovedpunkterne i forslaget om venturekapital:
• Med forslaget indføres der et ensartet "fælles regelsæt" for markedsføring af fonde under betegnelsen "europæiske venturekapitalfonde". En "europæisk venturekapitalfond" skal opfylde tre vigtige krav: 1. Den investerer 70 % af sponsorernes investeringsforpligtelser i SMV'er, 2. den tilvejebringer egenkapital og kvasi-egenkapital til disse SMV'er (dvs. '"frisk kapital"), og 3. den bruger ikke gearing (dvs. fonden investerer ikke mere kapital end investorernes investeringsforpligtelser og har derfor ikke gæld). Alle fonde, som fungerer under denne betegnelse, skal overholde ensartede regler og kvalitetsstandarder (herunder følge standarder for investoroplysninger og opfylde operationelle krav), når de tilvejebringer midler i hele EU. Det "fælles regelsæt" sikrer, at investorer nøjagtigt ved, hvad de får, når de investerer i europæiske venturekapitalfonde.
• Med forslaget skabes der en fælles tilgang for de kategorier af investorer, som er berettigede til at investere i en "europæisk venturekapitalfond". Det kan være professionelle investorer som defineret i direktivet om markeder for finansielle instrumenter fra 2004 (MiFID - se IP/04/546) og visse andre traditionelle venturekapitalinvestorer (f.eks. privatpersoner med en større formue eller "business angels"). De ensartede regler for venturekapitalinvestorer sikrer, at markedsføring kan skræddersyes efter disse investorkategoriers behov.
• Med forordningen får alle forvaltere af berettigede venturekapitalfonde et europæisk markedsføringspas, som giver adgang til berettigede investorer i hele EU. Det er en markant forbedring i forhold til de gældende regler for formueforvaltning, særlig direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde fra 2011 (AIFMD - se MEMO/10/572), da det eksisterende pas under AIFMD kun gælder for forvaltere, hvis forvaltede aktiver overstiger en tærskelværdi på 500 mio. EUR. Endvidere danner reglerne i AIFMD et retsgrundlag, som typisk tager sigte på hedgefonde og private equity-selskaber, og de er mindre egnede til typiske venturekapitalfonde, som får en skræddersyet ordning.
Næste skridt:
I henhold til den fælles beslutningsprocedure går forslaget om venturekapital nu videre til forhandling og vedtagelse i Europa-Parlamentet og Rådet (medlemsstaterne).
Se også MEMO/11/880.
[1] Josh Lerner, Yannis Pierrakis, Liam Collins and Albert Bravo Biosca, "Atlantic Drift - Venture Capital performance in the UK and the US", forskningsrapport fra juni 2011, se afsnit 4.1.
[2] Idem.
[3] K. Raade and C.T. Machado: Recent developments in the European private equity markets, Economic papers 319, april 2008.
Nye EU-regler om kapitaltilvejebringelse betyder mere venturekapital til SMV'er og lettere låneadgang
Bruxelles, den 7. december 2011 – Adgang til finansiering er en forudsætning for at øge SMV'ers konkurrenceevne og vækstpotentiale. I forbindelse med den nuværende krise, som er kendetegnet ved et fald i udlån til realøkonomien, bliver det stadig vanskeligere for disse virksomheder at få låneadgang. Derfor fremlægger Europa-Kommissionen en strategi, som skal lette SMV'ers adgang til finansiering inden for rammerne af en EU-handlingsplan, som omfatter øget finansiel støtte fra EU's budget og fra Den Europæiske Investeringsbank samt et forslag til en forordning om ensartede regler for markedsføring af venturekapitalfonde.
Den nye forordning vil gøre det lettere for venturekapitalinvestorer at tilvejebringe midler i hele Europa til fordel for nystartede virksomheder. Metoden er enkel: når en række krav er opfyldt, kan alle berettigede fondsforvaltere tilvejebringe kapital under betegnelsen "europæiske venturekapitalfonde" i hele EU. De skal ikke længere opfylde komplicerede krav, som er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat. Med et fælles regelsæt vil venturekapitalfonde få mulighed for at tiltrække flere investeringer og blive større.
I tillæg til de foranstaltninger, der blev præsenteret i sidste uge, herunder nye finansielle garantier under programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (COSME (2014-2020) - IP/11/1476), svarende til 1,4 mia. EUR, opretholder Den Europæiske Investeringsbank tempoet i sine udlån til SMV'er på omtrent samme niveau som i 2011, svarende til 10 mia. EUR.
Europa-Kommissionens næstformand, Antonio Tajani, som er ansvarlig for erhvervspolitik og iværksætteri, sagde: "Lettere adgang til finansiering for SMV'er er en førsteprioritet for at komme ud af krisen. Vores handlingsplan viser tydeligt, at Europa gør sit yderste for at forbedre SMV'ers adgang til finansiering. Vi sigter mod at udbygge EU's finansielle instrumenter for SMV'er og at forbedre deres adgang til de finansielle markeder."
Michel Barnier, som er kommissær for det indre marked, sagde: "Vi har brug for mere venturekapital i Europa. Venturekapital vil hjælpe virksomheder med at blive mere innovative og konkurrencedygtige og på den måde skabe Europas virksomheder af i morgen. For at kunne støtte de mest lovende nystartede virksomheder skal venturekapitalfondene være større, og de skal sprede deres investeringer mere. De forslag, som fremlægges i dag, vil medvirke til at udvikle dette nye marked."
Handlingsplan for SMV'er
Europas økonomiske succes afhænger i høj grad af væksten inden for små- og mellemstore virksomheder (SMV'er), som udnytter deres potentiale. SMV'er tegner sig for over halvdelen af den samlede værditilvækst i den ikke-finansielle erhvervsøkonomi og har tilvejebragt 80 % af alle nye job i Europa i de seneste fem år. Europa-Kommissionen præsenterer inden for rammerne af en handlingsplan de forskellige politikker, som forfølges med henblik på at lette adgangen til finansiering for Europas 23 millioner SMV'er og at yde et markant bidrag til væksten. Forslag til reguleringsforanstaltninger og andre foranstaltninger sigter mod at opretholde kreditstrømmen til SMV'er og at forbedre deres adgang til kapitalmarkederne ved at gøre SMV-markeder og SMV-aktier mere synlige for investorer og ved at reducere den reguleringsmæssige og administrative byrde.
Venturekapital til SMV'er
Venturekapital, som skaffer nystartede virksomheder finansiering på et tidligt tidspunkt, er en vigtig kilde til langfristet investering i unge og innovative, små eller mellemstore virksomheder (SMV'er). Men små fondsstørrelser og begrænsede muligheder for at tilvejebringe kapital har forhindret dem i at spille en vigtig rolle i forbindelse med finansiering af nystartede virksomheder. Derfor er SMV'er fortsat afhængige af kortfristede banklån. Men i forbindelse med den nuværende krise, som er kendetegnet ved et fald i udlån til realøkonomien, kan det være meget vanskeligt for sådanne virksomheder at få adgang til den type lån.
I henhold til den dokumentation, som Kommissionen har undersøgt, har virksomheder med langsigtede venturekapitalinvestorer større succes end virksomheder, som er afhængige af kortfristet finansiering fra bankerne. Det tilskrives normalt den grundige screening, som venturekapitalfonde foretager, før de investerer i en virksomhed. Men europæiske venturekapitalfonde er normalt af begrænset omfang og har langt fra den optimale størrelse, som er en forudsætning for, at en diversificeret investeringsstrategi kan yde et relevant kapitalbidrag til individuelle virksomheder og derved få en reel virkning. I EU råder venturekapitalfonde i gennemsnit over ca. 60 mio. EUR, mens deres amerikanske modparter har en fondsstørrelse svarende til 130 mio. EUR i gennemsnit1. I henhold til økonomiske undersøgelser kan venturekapitalfonde betyde en reel forskel for de virksomheder, som de investerer i, når de når op på en størrelse svarende til ca. 280 mio. EUR2. Endvidere investerede amerikanske venturekapitalfonde i gennemsnit ca. 4 mio. EUR i hver virksomhed, mens europæiske fonde kun kunne tilvejebringe investeringer svarende til 2 mio. EUR i gennemsnit pr. virksomhed. I USA beløb tidlige kapitalinvesteringer sig i gennemsnit til 2,2 mio. EUR pr. virksomhed, mens tidlige kapitalbidrag i gennemsnit beløb sig til 400 000 EUR pr. virksomhed i EU 3.
Større venturekapitalfonde er ensbetydende med mere kapital til de enkelte virksomheder og vil give fondene mulighed for at specialisere sig inden for bestemte sektorer, f.eks. informationsteknologi, bioteknologi og sundhedsområdet. Det vil så igen hjælpe SMV'er med at forbedre konkurrenceevnen på det globale marked.
Se også MEMO/11/879.
Hovedpunkterne i forslaget om venturekapital:
• Med forslaget indføres der et ensartet "fælles regelsæt" for markedsføring af fonde under betegnelsen "europæiske venturekapitalfonde". En "europæisk venturekapitalfond" skal opfylde tre vigtige krav: 1. Den investerer 70 % af sponsorernes investeringsforpligtelser i SMV'er, 2. den tilvejebringer egenkapital og kvasi-egenkapital til disse SMV'er (dvs. '"frisk kapital"), og 3. den bruger ikke gearing (dvs. fonden investerer ikke mere kapital end investorernes investeringsforpligtelser og har derfor ikke gæld). Alle fonde, som fungerer under denne betegnelse, skal overholde ensartede regler og kvalitetsstandarder (herunder følge standarder for investoroplysninger og opfylde operationelle krav), når de tilvejebringer midler i hele EU. Det "fælles regelsæt" sikrer, at investorer nøjagtigt ved, hvad de får, når de investerer i europæiske venturekapitalfonde.
• Med forslaget skabes der en fælles tilgang for de kategorier af investorer, som er berettigede til at investere i en "europæisk venturekapitalfond". Det kan være professionelle investorer som defineret i direktivet om markeder for finansielle instrumenter fra 2004 (MiFID - se IP/04/546) og visse andre traditionelle venturekapitalinvestorer (f.eks. privatpersoner med en større formue eller "business angels"). De ensartede regler for venturekapitalinvestorer sikrer, at markedsføring kan skræddersyes efter disse investorkategoriers behov.
• Med forordningen får alle forvaltere af berettigede venturekapitalfonde et europæisk markedsføringspas, som giver adgang til berettigede investorer i hele EU. Det er en markant forbedring i forhold til de gældende regler for formueforvaltning, særlig direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde fra 2011 (AIFMD - se MEMO/10/572), da det eksisterende pas under AIFMD kun gælder for forvaltere, hvis forvaltede aktiver overstiger en tærskelværdi på 500 mio. EUR. Endvidere danner reglerne i AIFMD et retsgrundlag, som typisk tager sigte på hedgefonde og private equity-selskaber, og de er mindre egnede til typiske venturekapitalfonde, som får en skræddersyet ordning.
Næste skridt:
I henhold til den fælles beslutningsprocedure går forslaget om venturekapital nu videre til forhandling og vedtagelse i Europa-Parlamentet og Rådet (medlemsstaterne).
Se også MEMO/11/880.
[1] Josh Lerner, Yannis Pierrakis, Liam Collins and Albert Bravo Biosca, "Atlantic Drift - Venture Capital performance in the UK and the US", forskningsrapport fra juni 2011, se afsnit 4.1.
[2] Idem.
[3] K. Raade and C.T. Machado: Recent developments in the European private equity markets, Economic papers 319, april 2008.