Inkludering av eksterne omkostninger i transportprisene
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Det økonomiske og sosiale utvalg og Regionskomiteen: En strategi for inkludering av eksterne omkostninger i transportprisene
Nærmere omtale
Red. anm.: Klikk på lenken til "Pakke:" (over) for en samlet oversikt over faktaark på nettstedet Europalov knyttet til den lovgivende pakken som denne saken tilhører.
BAKGRUNN (fra Kommisjonens meddelelse, dansk utgave)
Indregningen af de eksterne omkostninger i priserne er et led i en buket af initiativer, som skal gøre transporten mere bæredygtig. Det har i dag er afgørende betydning, at transporten bidrager til løsningen af Kommissionens store opgaver: bæredygtig udvikling og opretholdelse af konkurrenceevnen i Europa.
I 2006 pålagde lovgiverne Kommissionen at udarbejde "en almindeligt anvendelig, gennemskuelig og forståelig model" til vurdering af de eksterne omkostninger:
"Senest den 10. juni 2008 fremlægger Kommissionen på baggrund af en undersøgelse af alle elementer, inklusive omkostningerne i forbindelse med miljø, støjgener, trafikoverbelastning og sundhed, en almindeligt anvendelig, gennemskuelig og forståelig model til vurdering af alle eksterne omkostninger, som skal danne grundlag for fremtidige beregninger af infrastrukturbenyttelsesafgifter.
Denne model suppleres med en konsekvensanalyse af internaliseringen af eksterne omkostninger for alle transportformer og en strategi for en trinvis anvendelse af denne model på alle transportformer.
Rapporten og modellen ledsages af forslag til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på yderligere revision af direktivet" (direktiv 2006/38/EF).
Dette forehavende er ikke nyt. Det er efterhånden mange år siden, Kommissionen slog til lyd for, at det var nødvendigt at nå frem til en mere effektiv prissætning af transporten, der bedre afspejlede dens sande omkostninger [1]. Transporten volder skader, som har både samfundsmæssige og økonomiske omkostninger. Formålet med at indregne disse eksterne omkostninger i priserne er at sikre, at prissignalerne bliver korrekte, således brugerne betaler de omkostninger, de forårsager, og så de har et incitament til at ændre adfærd for at slippe billigere.
EU bliver nødt til at gribe ind. Konsekvensanalysen [2] viser, at hvis ikke der gøres noget i de kommende år, risikerer miljøomkostningerne (luftforurening, CO2) at nå op på 210 mia. EUR i 2020. Desuden ville borgere og virksomheder siddet fast i trængsel på mere end en fjerdedel af det europæiske vejnet.
1 Grønbog fra Kommissionen "Mod fair og effektiv prissætning på transportområdet", udsendt i 1995, hvidbog fra Kommissionen "Fair betaling for brug af infrastruktur: en model for trinvis indførelse af fælles afgiftsbestemmelser for transportinfrastrukturen in EU", udsendt i 1998, hvidbog fra Kommissionen "Den europæiske transportpolitik frem til 2010 - De svære valg", udsendt i september 2001. I disse grøn- og hvidbøger påviste Kommissionen, at omkostningerne ved brug af transportinfrastruktur kun delvis betales af - og navnlig, at de er ulige fordelt mellem - brugerne. Dette emne blev taget op igen under midtvejsevalueringen af den sidstnævnte hvidbog i 2006, og det var ved denne lejlighed, at Kommissionen forpligtede sig til at stille forslag om en metode til fastsættelse af infrastrukturafgifter på basis af direktivet om vejafgifter.
2 Konsekvensanalyse vedrørende indregning af eksterne omkostninger i transportpriserne - SEK(2008) 2208.
BAKGRUNN (fra Kommisjonens meddelelse, dansk utgave)
Indregningen af de eksterne omkostninger i priserne er et led i en buket af initiativer, som skal gøre transporten mere bæredygtig. Det har i dag er afgørende betydning, at transporten bidrager til løsningen af Kommissionens store opgaver: bæredygtig udvikling og opretholdelse af konkurrenceevnen i Europa.
I 2006 pålagde lovgiverne Kommissionen at udarbejde "en almindeligt anvendelig, gennemskuelig og forståelig model" til vurdering af de eksterne omkostninger:
"Senest den 10. juni 2008 fremlægger Kommissionen på baggrund af en undersøgelse af alle elementer, inklusive omkostningerne i forbindelse med miljø, støjgener, trafikoverbelastning og sundhed, en almindeligt anvendelig, gennemskuelig og forståelig model til vurdering af alle eksterne omkostninger, som skal danne grundlag for fremtidige beregninger af infrastrukturbenyttelsesafgifter.
Denne model suppleres med en konsekvensanalyse af internaliseringen af eksterne omkostninger for alle transportformer og en strategi for en trinvis anvendelse af denne model på alle transportformer.
Rapporten og modellen ledsages af forslag til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på yderligere revision af direktivet" (direktiv 2006/38/EF).
Dette forehavende er ikke nyt. Det er efterhånden mange år siden, Kommissionen slog til lyd for, at det var nødvendigt at nå frem til en mere effektiv prissætning af transporten, der bedre afspejlede dens sande omkostninger [1]. Transporten volder skader, som har både samfundsmæssige og økonomiske omkostninger. Formålet med at indregne disse eksterne omkostninger i priserne er at sikre, at prissignalerne bliver korrekte, således brugerne betaler de omkostninger, de forårsager, og så de har et incitament til at ændre adfærd for at slippe billigere.
EU bliver nødt til at gribe ind. Konsekvensanalysen [2] viser, at hvis ikke der gøres noget i de kommende år, risikerer miljøomkostningerne (luftforurening, CO2) at nå op på 210 mia. EUR i 2020. Desuden ville borgere og virksomheder siddet fast i trængsel på mere end en fjerdedel af det europæiske vejnet.
1 Grønbog fra Kommissionen "Mod fair og effektiv prissætning på transportområdet", udsendt i 1995, hvidbog fra Kommissionen "Fair betaling for brug af infrastruktur: en model for trinvis indførelse af fælles afgiftsbestemmelser for transportinfrastrukturen in EU", udsendt i 1998, hvidbog fra Kommissionen "Den europæiske transportpolitik frem til 2010 - De svære valg", udsendt i september 2001. I disse grøn- og hvidbøger påviste Kommissionen, at omkostningerne ved brug af transportinfrastruktur kun delvis betales af - og navnlig, at de er ulige fordelt mellem - brugerne. Dette emne blev taget op igen under midtvejsevalueringen af den sidstnævnte hvidbog i 2006, og det var ved denne lejlighed, at Kommissionen forpligtede sig til at stille forslag om en metode til fastsættelse af infrastrukturafgifter på basis af direktivet om vejafgifter.
2 Konsekvensanalyse vedrørende indregning af eksterne omkostninger i transportpriserne - SEK(2008) 2208.