Innvandrerbarn og undervisningsstøtte
European Commission. Study on educational support for newly arrived migrant children. Final report
Rapport lagt fram av Kommisjonen 11.4.2013
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 11.4.2013, dansk utgave)
Indvandrerbørn har større sandsynlighed for at ende i ressourcesvage skoler ifølge rapport
Nyankomne indvandrerbørn har større sandsynlighed for at blive udsat for opdeling og for at ende i skoler med færre ressourcer, viser en ny undersøgelse foretaget for EU-Kommissionen. Dette fører til resultater, der ikke lever op til forventningerne, og en høj sandsynlighed for, at børnene forlader skolen tidligt. Undersøgelsen tyder på, at medlemsstaterne bør yde målrettet uddannelsesmæssig støtte til indvandrerbørn såsom specialiserede lærere og systematisk inddragelse af forældre og lokalsamfund for at forbedre børnenes integration.
Undersøgelsen sætter fokus på nationale politikker til støtte for nyankomne indvandrerbørn i 15 lande, der i de seneste år har oplevet store immigrationsstrømme: Belgien (det flamske fællesskab), Cypern, Danmark, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. Det konstateres i rapporten, at Danmark og Sverige har den bedste model, der bygger på at tilbyde målrettet støtte og en rimelig grad af autonomi for skoler. De andre lande har tendens til kun at fokusere på ét af disse aspekter, hvilket betyder, at de ikke kan opnå bedre resultater vedrørende integration af indvandrerbørn.
I en kommentar udtaler Androulla Vassiliou, EU-kommissær for uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdom: "Alle børn, uanset baggrund, fortjener en fair uddannelseschance for at erhverve de nødvendige kompetencer, som de har brug for i livet og til at forbedre deres jobmuligheder. Vi må forbedre vores resultater i Europa på dette område og yde mere støtte til sårbare grupper. Vi er nødt til at ændre den ånd, der stadig hersker i mange skoler. Studerende, der er vokset op i landet, er de første, der skal tilpasse sig til indvandrerbørn. De bør tilskyndes til at byde dem velkommen, og vi må have støtte fra forældrene til dette. Hvis vi ikke handler, risikerer vi at skabe en ond cirkel, hvor manglende muligheder fører til dårlige resultater i skolen og større sandsynlighed for at blive ramt af arbejdsløshed og fattigdom".
Betydningen af skolernes autonomi og af en helhedsorienteret tilgang til uddannelsesmæssig støtte til nye indvandrerbørn bekræftes af undersøgelsens konklusioner. En holistisk tilgang til uddannelse indbefatter sproglig og akademisk støtte, inddragelse af forældre og lokalsamfundet og tværkulturel uddannelse. Konklusionen er, at skolerne bør undgå opdeling og tidlig udvælgelse af elever med hensyn til kvalifikationer, da dette kan være til ulempe for indvandrerbørn, som er ved at tilpasse sig til et nyt sprog. Det fremgår også af undersøgelsen, at der er behov for at forbedre overvågning og indsamling af statistikker om uddannelsesadgang og deltagelse i uddannelse, samt indvandrerelevers og -studerendes resultater.
Undersøgelsens konklusioner afspejler statistik fra OECD-programmet for international vurdering af elever (PISA), som prøver 15-åriges kompetencer og viden. OECD har konstateret, at i 2010 opgav 25,9 % af udenlandsk fødte elever i Europa deres uddannelse tidligt i forhold til 13 % af elever, som er født i landet.
Baggrund
Det konkluderes i Kommissionens undersøgelse, at i de fleste lande er skolerne enten overladt til selv til at følge de overordnede nationale retningslinjer om tildeling af midler, eller skolerne mangler tværtimod autonomi til at skræddersy støtte til individuelle behov og tilpasse de nationale politikker til de lokale forhold.
Der sondres mellem 5 typer uddannelsesmæssige støttesystemer i undersøgelsen:
Helhedsstøttemodellen (eksempler: Danmark og Sverige)
Hvor denne model følges, gives der kontinuerligt støtte på de områder, der er mest relevante for integration af nyankomne indvandrerbørn: sproglig støtte, akademisk støtte, inddragelse af forældre, tværkulturel uddannelse og et venligt læringsmiljø.
Den ikkesystematiske støttemodel (eksempler: Italien, Cypern og Grækenland)
Kendetegnet ved en vilkårlig fremgangsmåde i forhold til den ydede støtte. Politikker er ikke altid klart formuleret, får ikke de nødvendige ressourcer eller gennemføres ikke effektivt. Lærere, forældre og lokalsamfundene er i vid udstrækning overladt til sig selv uden klare retningslinjer.
Den kompenserende støttemodel (eksempler: Belgien og Østrig)
Den omfatter alle typer støttepolitikker, med løbende undervisning i værtslandets sprog, men med forholdsvis svag akademisk støtte, tidlig overvågning af børns evner og tidlig opdeling efter evner. Denne model er "kompenserende", da den tager sigte på at rette op på forskellene, men ikke på at håndtere den oprindelige ulighed.
Integrationsmodellen (f.eks. Irland)
Kendetegnet ved veludviklet samarbejde og tværkulturelle uddannelsespolitikker. Forbindelser mellem skole, forældre og lokalsamfundet forekommer systematisk, mens tværkulturel læring er godt integreret i læseplanerne og fremmes i skolens dagligdag. Der fokuseres ikke på sproglig støtte.
Den centraliserede optagelsesstøttemodel (eksempler: Frankrig og Luxembourg)
I denne model fokuseres der på central modtagelse af indvandrerbørn og på at give akademisk støtte. Veludviklede målrettede støtteprogrammer for elever, der ikke lever op til forventningerne, forefindes samt sproglig støtte og kontakt til forældrene.
Den uafhængige undersøgelse blev udført for Kommissionen af Public Policy and Management Institute, Litauen.
Som en del af sin strategi for vækst og beskæftigelse opfordrer Den Europæiske Union medlemsstaterne til at investere mere i uddannelse for at styrke deres økonomier og give unge mennesker de kvalifikationer, der er brug for på arbejdsmarkedet. EU-landene har lovet at mindske andelen af unge mennesker med dårlige grundlæggende færdigheder (i læsning, matematik og naturvidenskab) og af de personer, der forlader uddannelsessystemet for tidligt i 2020. De enedes om, at andelen af 15-årige med utilstrækkelige færdigheder i læsning, matematik og naturvidenskab bør være lavere end 15 % i 2020, at andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, bør være under 10 %, og at andelen af 30-34-årige med en videregående uddannelse bør være på mindst 40 %.
Nettoindvandringen i Europa er tredoblet siden 1960. Undervisning af indvandrerbørn er ved at blive et kritisk spørgsmål, f.eks. havde 17,6 % af eleverne registreret i østrigske skoler et andet modersmål end tysk i skoleåret 2009/2010. I Grækenland er procentdelen af ikke-indfødte elever på primær- og sekundærtrinnene steget fra 7,3 % til 12 % i de sidste fem år.
Indvandrerbørn har større sandsynlighed for at ende i ressourcesvage skoler ifølge rapport
Nyankomne indvandrerbørn har større sandsynlighed for at blive udsat for opdeling og for at ende i skoler med færre ressourcer, viser en ny undersøgelse foretaget for EU-Kommissionen. Dette fører til resultater, der ikke lever op til forventningerne, og en høj sandsynlighed for, at børnene forlader skolen tidligt. Undersøgelsen tyder på, at medlemsstaterne bør yde målrettet uddannelsesmæssig støtte til indvandrerbørn såsom specialiserede lærere og systematisk inddragelse af forældre og lokalsamfund for at forbedre børnenes integration.
Undersøgelsen sætter fokus på nationale politikker til støtte for nyankomne indvandrerbørn i 15 lande, der i de seneste år har oplevet store immigrationsstrømme: Belgien (det flamske fællesskab), Cypern, Danmark, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. Det konstateres i rapporten, at Danmark og Sverige har den bedste model, der bygger på at tilbyde målrettet støtte og en rimelig grad af autonomi for skoler. De andre lande har tendens til kun at fokusere på ét af disse aspekter, hvilket betyder, at de ikke kan opnå bedre resultater vedrørende integration af indvandrerbørn.
I en kommentar udtaler Androulla Vassiliou, EU-kommissær for uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdom: "Alle børn, uanset baggrund, fortjener en fair uddannelseschance for at erhverve de nødvendige kompetencer, som de har brug for i livet og til at forbedre deres jobmuligheder. Vi må forbedre vores resultater i Europa på dette område og yde mere støtte til sårbare grupper. Vi er nødt til at ændre den ånd, der stadig hersker i mange skoler. Studerende, der er vokset op i landet, er de første, der skal tilpasse sig til indvandrerbørn. De bør tilskyndes til at byde dem velkommen, og vi må have støtte fra forældrene til dette. Hvis vi ikke handler, risikerer vi at skabe en ond cirkel, hvor manglende muligheder fører til dårlige resultater i skolen og større sandsynlighed for at blive ramt af arbejdsløshed og fattigdom".
Betydningen af skolernes autonomi og af en helhedsorienteret tilgang til uddannelsesmæssig støtte til nye indvandrerbørn bekræftes af undersøgelsens konklusioner. En holistisk tilgang til uddannelse indbefatter sproglig og akademisk støtte, inddragelse af forældre og lokalsamfundet og tværkulturel uddannelse. Konklusionen er, at skolerne bør undgå opdeling og tidlig udvælgelse af elever med hensyn til kvalifikationer, da dette kan være til ulempe for indvandrerbørn, som er ved at tilpasse sig til et nyt sprog. Det fremgår også af undersøgelsen, at der er behov for at forbedre overvågning og indsamling af statistikker om uddannelsesadgang og deltagelse i uddannelse, samt indvandrerelevers og -studerendes resultater.
Undersøgelsens konklusioner afspejler statistik fra OECD-programmet for international vurdering af elever (PISA), som prøver 15-åriges kompetencer og viden. OECD har konstateret, at i 2010 opgav 25,9 % af udenlandsk fødte elever i Europa deres uddannelse tidligt i forhold til 13 % af elever, som er født i landet.
Baggrund
Det konkluderes i Kommissionens undersøgelse, at i de fleste lande er skolerne enten overladt til selv til at følge de overordnede nationale retningslinjer om tildeling af midler, eller skolerne mangler tværtimod autonomi til at skræddersy støtte til individuelle behov og tilpasse de nationale politikker til de lokale forhold.
Der sondres mellem 5 typer uddannelsesmæssige støttesystemer i undersøgelsen:
Helhedsstøttemodellen (eksempler: Danmark og Sverige)
Hvor denne model følges, gives der kontinuerligt støtte på de områder, der er mest relevante for integration af nyankomne indvandrerbørn: sproglig støtte, akademisk støtte, inddragelse af forældre, tværkulturel uddannelse og et venligt læringsmiljø.
Den ikkesystematiske støttemodel (eksempler: Italien, Cypern og Grækenland)
Kendetegnet ved en vilkårlig fremgangsmåde i forhold til den ydede støtte. Politikker er ikke altid klart formuleret, får ikke de nødvendige ressourcer eller gennemføres ikke effektivt. Lærere, forældre og lokalsamfundene er i vid udstrækning overladt til sig selv uden klare retningslinjer.
Den kompenserende støttemodel (eksempler: Belgien og Østrig)
Den omfatter alle typer støttepolitikker, med løbende undervisning i værtslandets sprog, men med forholdsvis svag akademisk støtte, tidlig overvågning af børns evner og tidlig opdeling efter evner. Denne model er "kompenserende", da den tager sigte på at rette op på forskellene, men ikke på at håndtere den oprindelige ulighed.
Integrationsmodellen (f.eks. Irland)
Kendetegnet ved veludviklet samarbejde og tværkulturelle uddannelsespolitikker. Forbindelser mellem skole, forældre og lokalsamfundet forekommer systematisk, mens tværkulturel læring er godt integreret i læseplanerne og fremmes i skolens dagligdag. Der fokuseres ikke på sproglig støtte.
Den centraliserede optagelsesstøttemodel (eksempler: Frankrig og Luxembourg)
I denne model fokuseres der på central modtagelse af indvandrerbørn og på at give akademisk støtte. Veludviklede målrettede støtteprogrammer for elever, der ikke lever op til forventningerne, forefindes samt sproglig støtte og kontakt til forældrene.
Den uafhængige undersøgelse blev udført for Kommissionen af Public Policy and Management Institute, Litauen.
Som en del af sin strategi for vækst og beskæftigelse opfordrer Den Europæiske Union medlemsstaterne til at investere mere i uddannelse for at styrke deres økonomier og give unge mennesker de kvalifikationer, der er brug for på arbejdsmarkedet. EU-landene har lovet at mindske andelen af unge mennesker med dårlige grundlæggende færdigheder (i læsning, matematik og naturvidenskab) og af de personer, der forlader uddannelsessystemet for tidligt i 2020. De enedes om, at andelen af 15-årige med utilstrækkelige færdigheder i læsning, matematik og naturvidenskab bør være lavere end 15 % i 2020, at andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, bør være under 10 %, og at andelen af 30-34-årige med en videregående uddannelse bør være på mindst 40 %.
Nettoindvandringen i Europa er tredoblet siden 1960. Undervisning af indvandrerbørn er ved at blive et kritisk spørgsmål, f.eks. havde 17,6 % af eleverne registreret i østrigske skoler et andet modersmål end tysk i skoleåret 2009/2010. I Grækenland er procentdelen af ikke-indfødte elever på primær- og sekundærtrinnene steget fra 7,3 % til 12 % i de sidste fem år.