Internasjonal klimapolitikk etter København-toppmøtet
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Internasjonal klimapolitikk post-København: Handling nå for en ny giv til globale tiltak om klimaendring
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 9.3.2010
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 9.3.2010, dansk utgave)
Klimaforandringer: Europa-Kommissionen fremlægger en strategi for at sætte nyt skub i den globale indsats over for klimaforandringer
Europa-Kommissionen fremlægger i dag en strategi, der skal bidrage til at opretholde dynamikken i de globale bestræbelser for at tackle klimaforandringerne. I meddelelsen foreslås det, at EU straks starter på at gennemføre Københavnsaftalen fra december, specielt hvad angår finansiel bistand til "hurtig start" til udviklingslandene. Sideløbende hermed bør EU fortsat presse på for at opnå en solid og juridisk bindende global aftale, som inddrager alle lande i en reel klimaindsats. Det vil kræve, at Københavnsaftalen integreres i FN-forhandlingerne, og at der tages fat om svaghederne i Kyotoprotokollen. Det vil være afgørende, at EU arbejder aktivt opsøgende for at støtte FN-forhandlingerne, og Kommissionen vil iværksætte dette arbejde i tæt kontakt med Rådet og med støtte fra Europa-Parlamentet.
Formanden for Kommissionen, José Manuel Barroso, udtalte: "Kommissionen er fast besluttet på at opretholde dynamikken i den globale indsats over for klimaforandringer. I den meddelelse, der forelægges i dag, er der fastlagt en klar strategi for de næste skridt, som er nødvendige for at sætte nyt skub i de internationale forhandlinger og inddrage vores partnere i disse bestræbelser. Jeg vil opfordre det næste Europæiske Råd til at støtte denne strategi, som også bygger på de yderligere konsultationer, jeg har anmodet kommissionsmedlem Connie Hedegaard om at iværksætte med de vigtigste internationale partnere."
Klimakommissær Connie Hedegaard sagde følgende: "Klimaforandringer kan kun kontrolleres, hvis alle de største emissionslande skrider til handling. Det er klart, at jeg mere end nogen anden håber, at vi kan få en aftale i stand i Mexico, men på baggrund af de signaler, der kommer fra forskellige store emissionslande, er det realistisk set ikke sandsynligt, at dette sker. I København havde verden en enestående chance, og den udnyttede vi ikke fuldt ud. Vi må opretholde dynamikken og gøre vores bedste for at opnå konkrete resultater i Cancun og sikre, at vi senest i Sydafrika opnår en juridisk bindende aftale. København var et skridt fremad. Selv om Københavnsaftalen ikke levede op til Europas ambitioner, giver den voksende støtte til aftalen i hele verden EU mulighed for at bygge på denne støtte og omsætte den i handling. Den bedste måde, hvorpå Europa kan udvise overbevisende lederskab, er ved at træffe konkrete og beslutsomme foranstaltninger for at blive den mest klimavenlige region i verden, hvilket også vil styrke vores energisikkerhed, fremme en grønnere økonomisk vækst og skabe nye job."
Køreplan for forhandlingerne
I meddelelsen foreslås der en køreplan for FN-forhandlingsprocessen, som genoptages i april. Det er nødvendigt, at de politiske retningslinjer i Københavnsaftalen – som ikke blev formelt vedtaget som en FN-beslutning – indarbejdes i FN-forhandlingsteksterne, som danner grundlaget for den fremtidige globale klimaaftale. EU vil være rede til at indgå en juridisk bindende global aftale på FN's klimakonference i Cancun, Mexico, i slutningen af året, men Kommissionen erkender, at de forskelle, der skiller landene, kan forsinke en aftale indtil 2011. EU er klar, men det er hele verden måske endnu ikke, og derfor må vi gå frem trin for trin.
Københavnsaftalen
Københavnsaftalen er et skridt hen imod EU's mål om en juridisk bindende global klimaaftale, som bør træde i kraft i 2013, når Kyotoprotokollens første forpligtelsesperiode udløber. I aftalen bekræftes EU's centrale mål om at holde den globale opvarmning nede på mindre end 2 ºC over den førindustrielle temperatur for at forhindre de værste følger af klimaforandringerne.
Indtil nu har en række industrialiserede lande og udviklingslande, som tegner sig for over 80 % af de globale udledninger af drivhusgasser, fået optaget deres emissionsmål eller tiltag i aftalen. Dette viser, at de fleste lande er fast besluttede på at optrappe deres indsats mod klimaforandringer.
Miljømæssig integritet
De internationale forhandlinger skal sikre, at den fremtidige globale aftale indebærer en høj grad af miljømæssig integritet og reelt vil holde opvarmningen under 2 °C. Kyotoprotokollen er fortsat den centrale byggesten i FN-processen, men problemet med, at den kun omfatter et begrænset antal lande og indeholder alvorlige svagheder, skal løses. Hvis disse svagheder, som vedrører regnskabsreglerne for emissioner fra skovbrug og håndteringen af overskydende nationale emissionsrettigheder fra perioden 2008-2012, får lov til at bestå, vil det medføre risiko for, at de industrialiserede landes nuværende tilsagn om emissionsreduktioner mindskes til næsten ingenting.
EU-lederskab
Kommissionen mener, at EU må udvise lederskab ved at træffe konkrete foranstaltninger for at blive den mest klimavenlige region i verden som led i den EU-strategi for 2020, der blev foreslået den 3. marts (se IP/10/225 ). EU har givet tilsagn om en emissionsnedskæring på 20 % under 1990-niveauerne inden 2020 og om at optrappe denne reduktion til 30 %, hvis andre store økonomier går med til at gøre en tilsvarende indsats i de globale bestræbelser. Forud for Det Europæiske Råd i juni vil Kommissionen udarbejde en analyse af, hvilke konkrete politikker der vil være nødvendige for at gennemføre emissionsreduktionen på 30 %. Kommissionen vil senere skitsere en kurs for EU's overgang til en lavemissionsøkonomi senest i 2050. I overensstemmelse med EU-strategien for 2020 er det målet at finde frem til intelligente løsninger, som ikke alene gavner klimaforandringerne, men også fremmer energisikkerhed og jobskabelse.
Finansiering af "hurtig start"
Kommissionen foreslår, at EU går i gang med at gennemføre Københavnsaftalen. En hurtig gennemførelse af EU's tilsagn om at yde 2,4 mia. EUR om året i form af finansiel bistand til "hurtig start" til udviklingslandene i perioden 2010-2012 er væsentlig både for EU's troværdighed og for forøgelsen af modtagerlandenes kapacitet til at modvirke klimaforandringer. Kommissionen er rede til at bidrage til at sikre, at EU-bistanden bliver godt koordineret.
Udvikling af CO 2 -markeder
I meddelelsen understreges det, at EU bør arbejde videre på at fremme udviklingen af det internationale CO 2 -marked, som er væsentligt for at tilskynde til lav-CO 2 -investeringer og nedbringe de globale emissioner på en omkostningseffektiv måde. CO 2 -markedet kan også skabe større finansielle strømme til udviklingslandene.
Optrapning af opsøgende arbejde
EU vil skulle fremme sit opsøgende arbejde for at opbygge tillid til, at der kan opnås en global aftale, og undersøge, hvilke specifikke handlingsfokuserede afgørelser der vil kunne træffes i Cancun. Kommissionen vil iværksætte dette opsøgende arbejde i tæt kontakt med Rådet og dets formandskab og vil anspore og støtte Europa-Parlamentets tiltag for i fuldt omfang at samarbejde med parlamentarikere fra vigtige partnerlande.
Klimaforandringer: Europa-Kommissionen fremlægger en strategi for at sætte nyt skub i den globale indsats over for klimaforandringer
Europa-Kommissionen fremlægger i dag en strategi, der skal bidrage til at opretholde dynamikken i de globale bestræbelser for at tackle klimaforandringerne. I meddelelsen foreslås det, at EU straks starter på at gennemføre Københavnsaftalen fra december, specielt hvad angår finansiel bistand til "hurtig start" til udviklingslandene. Sideløbende hermed bør EU fortsat presse på for at opnå en solid og juridisk bindende global aftale, som inddrager alle lande i en reel klimaindsats. Det vil kræve, at Københavnsaftalen integreres i FN-forhandlingerne, og at der tages fat om svaghederne i Kyotoprotokollen. Det vil være afgørende, at EU arbejder aktivt opsøgende for at støtte FN-forhandlingerne, og Kommissionen vil iværksætte dette arbejde i tæt kontakt med Rådet og med støtte fra Europa-Parlamentet.
Formanden for Kommissionen, José Manuel Barroso, udtalte: "Kommissionen er fast besluttet på at opretholde dynamikken i den globale indsats over for klimaforandringer. I den meddelelse, der forelægges i dag, er der fastlagt en klar strategi for de næste skridt, som er nødvendige for at sætte nyt skub i de internationale forhandlinger og inddrage vores partnere i disse bestræbelser. Jeg vil opfordre det næste Europæiske Råd til at støtte denne strategi, som også bygger på de yderligere konsultationer, jeg har anmodet kommissionsmedlem Connie Hedegaard om at iværksætte med de vigtigste internationale partnere."
Klimakommissær Connie Hedegaard sagde følgende: "Klimaforandringer kan kun kontrolleres, hvis alle de største emissionslande skrider til handling. Det er klart, at jeg mere end nogen anden håber, at vi kan få en aftale i stand i Mexico, men på baggrund af de signaler, der kommer fra forskellige store emissionslande, er det realistisk set ikke sandsynligt, at dette sker. I København havde verden en enestående chance, og den udnyttede vi ikke fuldt ud. Vi må opretholde dynamikken og gøre vores bedste for at opnå konkrete resultater i Cancun og sikre, at vi senest i Sydafrika opnår en juridisk bindende aftale. København var et skridt fremad. Selv om Københavnsaftalen ikke levede op til Europas ambitioner, giver den voksende støtte til aftalen i hele verden EU mulighed for at bygge på denne støtte og omsætte den i handling. Den bedste måde, hvorpå Europa kan udvise overbevisende lederskab, er ved at træffe konkrete og beslutsomme foranstaltninger for at blive den mest klimavenlige region i verden, hvilket også vil styrke vores energisikkerhed, fremme en grønnere økonomisk vækst og skabe nye job."
Køreplan for forhandlingerne
I meddelelsen foreslås der en køreplan for FN-forhandlingsprocessen, som genoptages i april. Det er nødvendigt, at de politiske retningslinjer i Københavnsaftalen – som ikke blev formelt vedtaget som en FN-beslutning – indarbejdes i FN-forhandlingsteksterne, som danner grundlaget for den fremtidige globale klimaaftale. EU vil være rede til at indgå en juridisk bindende global aftale på FN's klimakonference i Cancun, Mexico, i slutningen af året, men Kommissionen erkender, at de forskelle, der skiller landene, kan forsinke en aftale indtil 2011. EU er klar, men det er hele verden måske endnu ikke, og derfor må vi gå frem trin for trin.
Københavnsaftalen
Københavnsaftalen er et skridt hen imod EU's mål om en juridisk bindende global klimaaftale, som bør træde i kraft i 2013, når Kyotoprotokollens første forpligtelsesperiode udløber. I aftalen bekræftes EU's centrale mål om at holde den globale opvarmning nede på mindre end 2 ºC over den førindustrielle temperatur for at forhindre de værste følger af klimaforandringerne.
Indtil nu har en række industrialiserede lande og udviklingslande, som tegner sig for over 80 % af de globale udledninger af drivhusgasser, fået optaget deres emissionsmål eller tiltag i aftalen. Dette viser, at de fleste lande er fast besluttede på at optrappe deres indsats mod klimaforandringer.
Miljømæssig integritet
De internationale forhandlinger skal sikre, at den fremtidige globale aftale indebærer en høj grad af miljømæssig integritet og reelt vil holde opvarmningen under 2 °C. Kyotoprotokollen er fortsat den centrale byggesten i FN-processen, men problemet med, at den kun omfatter et begrænset antal lande og indeholder alvorlige svagheder, skal løses. Hvis disse svagheder, som vedrører regnskabsreglerne for emissioner fra skovbrug og håndteringen af overskydende nationale emissionsrettigheder fra perioden 2008-2012, får lov til at bestå, vil det medføre risiko for, at de industrialiserede landes nuværende tilsagn om emissionsreduktioner mindskes til næsten ingenting.
EU-lederskab
Kommissionen mener, at EU må udvise lederskab ved at træffe konkrete foranstaltninger for at blive den mest klimavenlige region i verden som led i den EU-strategi for 2020, der blev foreslået den 3. marts (se IP/10/225 ). EU har givet tilsagn om en emissionsnedskæring på 20 % under 1990-niveauerne inden 2020 og om at optrappe denne reduktion til 30 %, hvis andre store økonomier går med til at gøre en tilsvarende indsats i de globale bestræbelser. Forud for Det Europæiske Råd i juni vil Kommissionen udarbejde en analyse af, hvilke konkrete politikker der vil være nødvendige for at gennemføre emissionsreduktionen på 30 %. Kommissionen vil senere skitsere en kurs for EU's overgang til en lavemissionsøkonomi senest i 2050. I overensstemmelse med EU-strategien for 2020 er det målet at finde frem til intelligente løsninger, som ikke alene gavner klimaforandringerne, men også fremmer energisikkerhed og jobskabelse.
Finansiering af "hurtig start"
Kommissionen foreslår, at EU går i gang med at gennemføre Københavnsaftalen. En hurtig gennemførelse af EU's tilsagn om at yde 2,4 mia. EUR om året i form af finansiel bistand til "hurtig start" til udviklingslandene i perioden 2010-2012 er væsentlig både for EU's troværdighed og for forøgelsen af modtagerlandenes kapacitet til at modvirke klimaforandringer. Kommissionen er rede til at bidrage til at sikre, at EU-bistanden bliver godt koordineret.
Udvikling af CO 2 -markeder
I meddelelsen understreges det, at EU bør arbejde videre på at fremme udviklingen af det internationale CO 2 -marked, som er væsentligt for at tilskynde til lav-CO 2 -investeringer og nedbringe de globale emissioner på en omkostningseffektiv måde. CO 2 -markedet kan også skabe større finansielle strømme til udviklingslandene.
Optrapning af opsøgende arbejde
EU vil skulle fremme sit opsøgende arbejde for at opbygge tillid til, at der kan opnås en global aftale, og undersøge, hvilke specifikke handlingsfokuserede afgørelser der vil kunne træffes i Cancun. Kommissionen vil iværksætte dette opsøgende arbejde i tæt kontakt med Rådet og dets formandskab og vil anspore og støtte Europa-Parlamentets tiltag for i fuldt omfang at samarbejde med parlamentarikere fra vigtige partnerlande.