BAKGRUNN (fra kommisjonsrapporten, dansk utgave)

Gamle fordomme om kønsrollerne er stadig det største problem for ligestilling mellem kønnene i undervisningssektoren
Europa-Kommissionen har i dag fremlagt en ny undersøgelse af, hvordan EU-landene løser problemet med manglende ligestilling mellem kønnene i undervisningssektoren. Undersøgelsen viser, at der stadig er forskelle mellem kønnene, både hvad angår studievalg og eksamensresultater.

Androulla Vassiliou, EU-kommissær for uddannelse, sagde: "Forholdet mellem køn og uddannelsesniveau har ændret sig betragteligt i de sidste 50 år, og forskellene er nu meget mere komplekse. Skolernes personale består i langt overvejende grad af kvinder, men uddannelsessystemerne administreres af mænd. De fleste universitetsuddannede er kvinder, og de fleste af dem, der forlader uddannelsessystemet i utide, er drenge. Vi bliver nødt til at basere vores politik for ligestilling mellem kønnene på disse kendsgerninger."

Kommissionens undersøgelse tager udgangspunkt i det arbejde, der udføres af Eurydice-netværket, som indsamler og analyserer data om uddannelsessystemerne. Undersøgelsen omfatter 29 lande (alle EU-lande, undtagen Bulgarien, plus Island, Liechtenstein og Norge).

De vigtigste resultater

Kønsroller og fordomme er det største problem
Alle europæiske lande, bortset fra nogle få, har eller agter at indføre en politik for ligestilling mellem kønnene i undervisningssektoren. Det primære mål er at aflive de traditionsbundne kønsroller og gamle fordomme. Andre mål går ud på at sikre, at kvinderne bliver bedre repræsenteret i de beslutningstagende organer, at nedbryde kønsmønstrene i uddannelsesniveauet og bekæmpe den kønsbaserede mobning i skolen (figur 1 i bilaget). Det er kun sjældent, at der på regeringsplan tages initiativ til at oplyse forældrene om ligestillingsspørgsmål og få dem til at medvirke til at fremme ligestillingen mellem kønnene i undervisningssektoren.

Pigerne får normalt højere karakterer og består oftere afgangseksamenerne end drengene, og drengene forlader oftere skolen i utide eller skal gå en klasse om. Internationale undersøgelser viser, at der i omkring en tredjedel af uddannelsessystemerne i Europa er større sandsynlighed for, at drengene ikke er så gode til at læse, mens pigerne ikke er så gode til matematik. Børnenes socioøkonomiske baggrund er og bliver dog den største faktor.

Kun i nogle få lande behandles drengenes mangelfulde færdigheder som en politisk prioritering (Belgien (det flamske fællesskab), Irland og Det Forenede Kongerige). Endnu færre lande har særlige programmer for forbedring af drengenes læsefærdigheder og pigernes resultater i matematik og naturvidenskab (Østrig og Det Forenede Kongerige (England)).

Europa-Kommissionen har taget den manglende ligestilling mellem mænd og kvinder i uddannelsessektoren op, dels ved at opfordre EU-landene til at samarbejde om en politik på dette område, dels gennem sine støtteprogrammer. Bekæmpelsen af social udelukkelse og ulighederne mellem kønnene er en af de vigtigste prioriteringer i den økonomiske støtte, som EU yder til multinationale uddannelsesprogrammer og partnerskaber gennem programmet for livslang læring.

Kønsbevidst erhvervsvejledning er rettet mod piger
Mange unge mænd og kvinder på erhvervsfaglige skoler og på de gymnasiale uddannelser vælger stadig en karriere, der afspejler de traditionsbundne kønsroller. Det er nødvendigt med bedre erhvervsvejledning for at løse dette problem, og erhvervsvejlederne skal være mere kønsbevidste og dermed i stand til bedre at nedbryde fordommene.

Kun i halvdelen af landene i Europa gives der for øjeblikket kønsbevidst vejledning (figur 2 i bilaget). Den kønsbevidste erhvervsvejledning er oftere rettet mod piger end drenge, og pigerne opfordres normalt til at vælge en karriere inden for teknologi eller naturvidenskab. Selv om der enkelte steder findes eksempler på interessante initiativer og projekter, mangler der en overordnet national strategi for bekæmpelse af kønsrollefordomme i studie- og erhvervsvalget og for initiativer, der er særligt rettet mod drengene.

I politikken for videregående uddannelser lægges der især vægt på at øge antallet af kvinder i matematik, naturvidenskab og teknologi

Kvinderne udgør størstedelen af de studerende og universitetsuddannede i næsten alle lande og er overrepræsenteret inden for pædagogik, sundhedsvæsen, humaniora og kunstvidenskab. Mændene er i overtal i de maskintekniske fag, inden for fremstillingsvirksomhed og i bygge- og anlægssektoren.

Omkring to tredjedele af landene har en politik for ligestilling mellem kønnene på institutionerne for videregående uddannelse (figur 3 i bilaget). Næsten alle disse politikker og projekter fokuserer dog kun på kvinder. Andelen af kvinder blandt underviserne på de videregående uddannelser falder imidlertid for hvert skridt på den akademiske karrierestige, men kun omkring en tredjedel af landene har indført en konkret politik for at bekæmpe den vertikale kønsopdeling.

Der er vedtaget en politik for at løse begge disse problemer i Belgien (det flamske fællesskab), Tyskland, Nederlandene, Østrig, Sverige, Det Forenede Kongerige og Norge.

Eurydice-netværket udsender oplysninger om og foretager analyser af uddannelsessystemerne og undervisningspolitikken i europæiske lande. Netværket har 35 nationale kontorer i de 31 lande, der deltager i EU-programmet for livslang læring (dvs. EU-landene, EØS-landene og Tyrkiet), og arbejdet koordineres og ledes af EU-forvaltningsorganet for undervisning, audiovisuelle medier og kultur, der ligger i Bruxelles, og som udarbejder netværkets publikationer og databaser.

Yderligere oplysninger:
Hele undersøgelsen om kønsforskellene i uddannelsesniveauet, om de trufne foranstaltninger og den aktuelle situation i Europa (Gender Differences in Educational Outcomes: study on the measures taken and current situation in Europe

Undersøgelsen foreligger i papirudgave på engelsk fra i dag. Den tyske og franske oversættelse følger snarest.

Europa-Kommissionen: Uddannelse