Krisefond for bankkonkurser
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget: Avviklingsfond for banker
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 26.5.2010
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding, dansk utgave)
Kommissionen redegør for sin vision om bankafviklingsfonde
Europa-Kommissionen fremsætter i dag forslag om at oprette et EU-netværk af bankafviklingsfonde for at sikre, at bankkonkurser i fremtiden ikke sker på skatteydernes bekostning eller destabiliserer finanssystemet. Efter at Det Europæiske Råd på sit kommende møde har drøftet dette forslag, vil Europa-Kommissionen den 26.?27. juni 2010 forelægge denne tanke for G20-topmødet i Toronto. Sådanne fonde vil udgøre en del af en bredere ramme for forebyggelse af en ny finanskrise i fremtiden og vil styrke finanssystemet. Kommissionen mener, at en af måderne at opnå dette på er at indføre et krav om, at medlemsstaterne i henhold til fælles regler skal oprette fonde, som bankerne skal betale obligatoriske afgifter til. Fondene vil ikke blive brugt til at hjælpe en bank ud af vanskeligheder eller redde den, men kun til at sikre, at bankens konkurs administreres under ordnede forhold og ikke destabiliserer finanssystemet.
Michel Barnier, EU-kommissær for det indre marked og tjenesteydelser, sagde: "Det er ikke acceptabelt, at skatteyderne fortsat skal pålægges de høje omkostninger ved at redde banksektoren. De bør ikke stå i forreste linje. Jeg tror på princippet om, at "forureneren betaler". Vi er nødt til at opbygge et system, der sikrer, at finanssektoren for fremtiden betaler udgifterne til bankkriser. Derfor mener jeg, at bankerne skal forpligtes til at bidrage til en fond, der skal administrere bankkonkurser, beskytte stabiliteten i finanssektoren og begrænse de afsmittende virkninger – men det bliver ikke en hjælpefond. EU skal indtage en ledende position i udarbejdelsen af fælles tiltag og være en model for samarbejde, der kan efterlignes i hele verden."
Derfor er det nødvendigt at oprette bankafviklingsfonde
Som følge af finanskrisen har de nationale regeringer skullet bruge enorme summer af skatteydernes penge til at støtte finanssektoren, opretholde den finansielle stabilitet og beskytte indlånerne. Nu er det nødvendigt at yde en indsats for at sikre, at en sådan situation aldrig opstår igen. Kommissionen er allerede ved at træffe forebyggende foranstaltninger til at mindske sandsynligheden for bankkrak, men det er også nødvendigt at sikre, at der i fremtiden i tilfælde af en bankkonkurs kan gribes til robuste mekanismer, der er understøttet af privat kapital.
I oktober 2009 gjorde Kommissionen det klart, at den bakker op om en ramme for krisestyring på EU-plan. Den nye ramme omfatter et harmoniseret sæt beføjelser og regler, der giver lovgiverne mulighed for at forebygge bankkrak og træffe foranstaltninger til at lukke insolvente banker under så ordnede forhold, at omkostningerne for skatteyderne mindskes mest muligt (IP/09/1549). Kommissionen fremsætter nu forslag om afviklingsfonde som endnu en del af den nye ramme. Fondenes størrelse og anvendelsesområde vil selvfølgelig være afhængig af, at overvågningen og lovgivningen gøres mere effektiv og bedre.
En række EU-lande har allerede indført eller overvejer at indføre afgifter, som deres banksektor skal betale. Manglende koordineret tilgang til, hvor stor afgiften skal være, og hvordan den skal bruges, betyder imidlertid, at der er risiko for konkurrenceforvridning mellem de nationale bankmarkeder, og at samarbejdet på tværs af grænserne under kriser hæmmes.
Hvad går Kommissionens forslag ud på? Et EU-netværk af bankfinansierede afviklingsordninger
Kommissionen mener, at et EU-netværk af forud finansierede ordninger med snævert fastlagte beføjelser vil sikre den bedste brug af bankafgifterne. Disse midler vil da blive øremærket til at tilvejebringe finansiering af den type foranstaltninger, der er omhandlet i meddelelsen fra oktober 2009 om krisestyring, der omfatter bestemmelser om finansiering af afviklingsbanker, hel eller delvis overførsel af aktiver og/eller passiver og finansiering af en adskillelse af en banks gode og dårlige operationer (god bank/dårlig bank).
Oprettelsen af afviklingsfonde vil øge banksektorens modstandsdygtighed, og man vil undgå at skulle ty til skatteydernes penge. Kommissionen erkender også, at det at indføre store bankfinansierede ordninger kunne give anledning til overvejelser om den "moralske risiko", hvis opfattelsen er, at sådanne fonde oprettes for at beskytte bankerne mod konkurser i fremtiden. Sådanne overvejelser tages alvorligt ved at gøre det utvetydigt klart, at aktionærer og uforsikrede kreditorer må være de første til at bære konsekvenserne af et bankkrak, og at afviklingsfondsmidlerne ikke er en forsikringspolice og ikke skal bruges til at redde skrantende banker, men i stedet til at sikre, at en konkurs finder sted under ordnede forhold.
Potentiel størrelse og funktion
Det vil være nødvendigt at konstituere bankafviklingsfonde over et vist tidsrum, og de afgifter, der opkræves fra bankerne, vil kunne struktureres på en måde, der tilskynder til ordentlig adfærd og mindsker risikoen for insolvens. Kommissionen har dog ikke til hensigt på nuværende tidspunkt at give nærmere oplysninger om, hvordan bankafviklingsfondene forventes at fungere, og hvor store de skal være. Kommissionen ved, at det bliver vigtigt at skabe en klar forståelse for og en omhyggelig vurdering af de samlede virkninger, som et bredt sæt reformer, der indebærer bankafgifter og bankkapital, vil få. Det vil også være nødvendigt at sikre, at omkostningerne justeres på en sådan måde, at man undgår at kvæle den økonomiske genrejsning, og at man tøjler kreditomkostningerne for realøkonomien.
De næste skridt
Kommissionen forelægger sine tanker for EU's finansministre, stats- og regeringschefer og G20 i løbet af juni 2010. Kommissionen vil presse på for at opnå bred enighed om de generelle principper og retningslinjer.
I oktober 2010 forelægger Kommissionen mere detaljerede forslag om de bredere planer om udarbejdelse af en ny ramme for krisestyring og om den planlagte vedtagelse af lovgivningsforslagene. Kommissionen gennemgår omhyggeligt virkningerne af sine forslag om afviklingsfonde i de ledsagende konsekvensanalyser.
Kommissionen har med henblik på at skabe lige vilkår overalt i verden til hensigt at lede G20-deltagernes bestræbelser for at finde en global tilgang til afviklingsfonde på grundlag af de tanker, der redegøres for i Kommissionens meddelelse.
Yderligere oplysninger
Memo 10/214.
Kommissionen redegør for sin vision om bankafviklingsfonde
Europa-Kommissionen fremsætter i dag forslag om at oprette et EU-netværk af bankafviklingsfonde for at sikre, at bankkonkurser i fremtiden ikke sker på skatteydernes bekostning eller destabiliserer finanssystemet. Efter at Det Europæiske Råd på sit kommende møde har drøftet dette forslag, vil Europa-Kommissionen den 26.?27. juni 2010 forelægge denne tanke for G20-topmødet i Toronto. Sådanne fonde vil udgøre en del af en bredere ramme for forebyggelse af en ny finanskrise i fremtiden og vil styrke finanssystemet. Kommissionen mener, at en af måderne at opnå dette på er at indføre et krav om, at medlemsstaterne i henhold til fælles regler skal oprette fonde, som bankerne skal betale obligatoriske afgifter til. Fondene vil ikke blive brugt til at hjælpe en bank ud af vanskeligheder eller redde den, men kun til at sikre, at bankens konkurs administreres under ordnede forhold og ikke destabiliserer finanssystemet.
Michel Barnier, EU-kommissær for det indre marked og tjenesteydelser, sagde: "Det er ikke acceptabelt, at skatteyderne fortsat skal pålægges de høje omkostninger ved at redde banksektoren. De bør ikke stå i forreste linje. Jeg tror på princippet om, at "forureneren betaler". Vi er nødt til at opbygge et system, der sikrer, at finanssektoren for fremtiden betaler udgifterne til bankkriser. Derfor mener jeg, at bankerne skal forpligtes til at bidrage til en fond, der skal administrere bankkonkurser, beskytte stabiliteten i finanssektoren og begrænse de afsmittende virkninger – men det bliver ikke en hjælpefond. EU skal indtage en ledende position i udarbejdelsen af fælles tiltag og være en model for samarbejde, der kan efterlignes i hele verden."
Derfor er det nødvendigt at oprette bankafviklingsfonde
Som følge af finanskrisen har de nationale regeringer skullet bruge enorme summer af skatteydernes penge til at støtte finanssektoren, opretholde den finansielle stabilitet og beskytte indlånerne. Nu er det nødvendigt at yde en indsats for at sikre, at en sådan situation aldrig opstår igen. Kommissionen er allerede ved at træffe forebyggende foranstaltninger til at mindske sandsynligheden for bankkrak, men det er også nødvendigt at sikre, at der i fremtiden i tilfælde af en bankkonkurs kan gribes til robuste mekanismer, der er understøttet af privat kapital.
I oktober 2009 gjorde Kommissionen det klart, at den bakker op om en ramme for krisestyring på EU-plan. Den nye ramme omfatter et harmoniseret sæt beføjelser og regler, der giver lovgiverne mulighed for at forebygge bankkrak og træffe foranstaltninger til at lukke insolvente banker under så ordnede forhold, at omkostningerne for skatteyderne mindskes mest muligt (IP/09/1549). Kommissionen fremsætter nu forslag om afviklingsfonde som endnu en del af den nye ramme. Fondenes størrelse og anvendelsesområde vil selvfølgelig være afhængig af, at overvågningen og lovgivningen gøres mere effektiv og bedre.
En række EU-lande har allerede indført eller overvejer at indføre afgifter, som deres banksektor skal betale. Manglende koordineret tilgang til, hvor stor afgiften skal være, og hvordan den skal bruges, betyder imidlertid, at der er risiko for konkurrenceforvridning mellem de nationale bankmarkeder, og at samarbejdet på tværs af grænserne under kriser hæmmes.
Hvad går Kommissionens forslag ud på? Et EU-netværk af bankfinansierede afviklingsordninger
Kommissionen mener, at et EU-netværk af forud finansierede ordninger med snævert fastlagte beføjelser vil sikre den bedste brug af bankafgifterne. Disse midler vil da blive øremærket til at tilvejebringe finansiering af den type foranstaltninger, der er omhandlet i meddelelsen fra oktober 2009 om krisestyring, der omfatter bestemmelser om finansiering af afviklingsbanker, hel eller delvis overførsel af aktiver og/eller passiver og finansiering af en adskillelse af en banks gode og dårlige operationer (god bank/dårlig bank).
Oprettelsen af afviklingsfonde vil øge banksektorens modstandsdygtighed, og man vil undgå at skulle ty til skatteydernes penge. Kommissionen erkender også, at det at indføre store bankfinansierede ordninger kunne give anledning til overvejelser om den "moralske risiko", hvis opfattelsen er, at sådanne fonde oprettes for at beskytte bankerne mod konkurser i fremtiden. Sådanne overvejelser tages alvorligt ved at gøre det utvetydigt klart, at aktionærer og uforsikrede kreditorer må være de første til at bære konsekvenserne af et bankkrak, og at afviklingsfondsmidlerne ikke er en forsikringspolice og ikke skal bruges til at redde skrantende banker, men i stedet til at sikre, at en konkurs finder sted under ordnede forhold.
Potentiel størrelse og funktion
Det vil være nødvendigt at konstituere bankafviklingsfonde over et vist tidsrum, og de afgifter, der opkræves fra bankerne, vil kunne struktureres på en måde, der tilskynder til ordentlig adfærd og mindsker risikoen for insolvens. Kommissionen har dog ikke til hensigt på nuværende tidspunkt at give nærmere oplysninger om, hvordan bankafviklingsfondene forventes at fungere, og hvor store de skal være. Kommissionen ved, at det bliver vigtigt at skabe en klar forståelse for og en omhyggelig vurdering af de samlede virkninger, som et bredt sæt reformer, der indebærer bankafgifter og bankkapital, vil få. Det vil også være nødvendigt at sikre, at omkostningerne justeres på en sådan måde, at man undgår at kvæle den økonomiske genrejsning, og at man tøjler kreditomkostningerne for realøkonomien.
De næste skridt
Kommissionen forelægger sine tanker for EU's finansministre, stats- og regeringschefer og G20 i løbet af juni 2010. Kommissionen vil presse på for at opnå bred enighed om de generelle principper og retningslinjer.
I oktober 2010 forelægger Kommissionen mere detaljerede forslag om de bredere planer om udarbejdelse af en ny ramme for krisestyring og om den planlagte vedtagelse af lovgivningsforslagene. Kommissionen gennemgår omhyggeligt virkningerne af sine forslag om afviklingsfonde i de ledsagende konsekvensanalyser.
Kommissionen har med henblik på at skabe lige vilkår overalt i verden til hensigt at lede G20-deltagernes bestræbelser for at finde en global tilgang til afviklingsfonde på grundlag af de tanker, der redegøres for i Kommissionens meddelelse.
Yderligere oplysninger
Memo 10/214.