Bakgrunn (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)

I marts 2004 fremsatte Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om erstatning ved manglende overholdelse af kontraktlige kvalitetskrav i forbindelse med jernbanefragt (KOM(2004) 144 endelig af 3.3.2004). Forslaget var begrundet med, at kvaliteten af banegodsvirksomhedernes ydelser var for ringe, og at det var nødvendigt at hæve kvaliteten i løbet af forholdsvis kort tid, hvis det skulle lykkes at sikre jernbanerne en tilstrækkelig position inden for EU's transportsystem.

Efter Kommissionens opfattelse ville konkurrencen udvikle sig for langsomt, til at den kunne medføre en tilfredsstillende forbedring i banegodstransportens kvalitet. Den mente derfor, det ville være relevant at stille forslag om, at kontrakter mellem jernbanevirksomhederne og deres kunder altid skulle indeholde erstatningsbestemmelser. Den anså denne type foranstaltninger for at være velegnede som incitament for jernbanevirksomhederne til at forbedre deres ydelser yderligere i en situation, hvor den faktiske åbning af markedet endnu var stærkt begrænset, og hvor de forhenværende monopolselskaber stadig var dominerende.

I udkastet til forordning pegede Kommissionen på tre kvalitetskriterier, som det burde pålægges banegodsvirksomhederne at opfylde: den aftalte leveringsfrist, oplysning til kunderne, hvis der opstod problemer med leveringen, og en vis fleksibilitet i forbindelse med transportordenen. Det lovgivende instanser var enige med Kommissionen om målene, med anså udkastet til forordning for uhensigtsmæssigt. På baggrund af denne stillingtagen og for at sikre, at de problemer, der gav anledning til forordningsforslaget, fortsat undersøges opmærksomt, har Kommissionen påtaget sig at udarbejde en rapport om, hvilke forbedringer der sker i banegodstransportens kvalitet, og om betimeligheden af at vedtage lovregler på dette område i 2008.

I denne meddelelse fremlægges der elementer til en analyse af banegodstransportens kvalitet, af, hvordan denne har udviklet sig i de senere år, samt af effektiviteten af de aftaler og frivillige foranstaltninger, som er taget i brug i sektoren. Meddelelsen munder ud i en række henstillinger om en indsats på fællesskabsplan på dette område. Den er udarbejdet på grundlag af oplysninger fra en række aktører i sektoren (godstransportkunder, jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere). Derudover bygger den på data fra sektorens erhvervssammenslutninger.