BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 5.12.2012, dansk utgave)

Ungdomsbeskæftigelse: Kommissionen foreslår en pakke af foranstaltninger
Europa-Kommissionen har fremsat forslag om foranstaltninger til at hjælpe medlemsstaterne med at tackle uacceptable niveauer af ungdomsarbejdsløshed og social udstødelse ved at give de unge tilbud om job eller uddannelse.

"Høj ungdomsarbejdsløshed har alvorlige konsekvenser for vores økonomi, vores samfund og især for de unge. Derfor er vi nødt til at investere i Europas unge nu", udtalte EU-kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion László Andor. "Denne pakke vil hjælpe medlemsstaterne med at sikre, at de unge får en god overgang til arbejdsmarkedet. Omkostningerne ved ikke at gøre dette vil være katastrofale".

Som ønsket af Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet indeholder Kommissionens ungdomsbeskæftigelsespakke forslag til en henstilling til medlemsstaterne om at indføre en ungdomsgaranti for at sikre, at alle unge op til 25 år modtager et tilbud af god kvalitet om et job, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem.

Den foreslåede henstilling opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at etablere stærke partnerskaber med interessenterne, sikre en hurtig indgriben fra arbejdsformidlingen og de øvrige aktører, der støtter de unge, træffe støtteforanstaltninger for at sikre arbejdsmarkedsintegration, gøre fuld brug af Den Europæiske Socialfond og andre strukturfonde med henblik herpå, vurdere og løbende forbedre ungdomsgarantiordningerne og gennemføre ordningerne hurtigt.

Kommissionen vil bistå medlemsstaterne med EU-finansiering ved at fremme udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne og ved at overvåge gennemførelsen af ungdomsgarantierne i forbindelse med det europæiske semester og oplysningskampagner.

For at lette overgangen fra skole til arbejde iværksætter pakken også en høring af de europæiske arbejdsmarkedsparter om en kvalitetsramme for praktikophold, således at de unge får mulighed for at erhverve arbejdserfaring af høj kvalitet på en sikker måde. Desuden fremlægges en europæiske alliance for lærlingeuddannelser for at forbedre kvaliteten og udbuddet af lærlingeuddannelserne ved at udbrede vellykkede lærlingeuddannelsesordninger i medlemsstaterne, og der skitseres, hvordan man kan mindske hindringerne for de unges mobilitet.

Ca. 5,5 mio. unge på arbejdsmarkedet (mere end 1 ud af 5) kan ikke finde et job, og 7,5 mio. unge i alderen 15-24 år er NEET'er – dvs. ikke i beskæftigelse eller under uddannelse. Eurofound har udregnet, at de økonomiske omkostninger ved ikke at integrere de unge på arbejdsmarkedet ligger på over 150 mia. EUR om året, svarende til 1,2 % af EU's BNP. Nogle lande, f.eks. Bulgarien, Cypern, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Letland og Polen, betaler 2 % eller mere af deres BNP. At undgå disse økonomiske omkostninger nu og i fremtiden opvejer langt de finanspolitiske omkostninger ved den foreslåede ungdomsgaranti.

Baggrund
Ungdomsarbejdsløsheden har nået mere end 25 % i 13 medlemsstater, hvor Grækenland og Spanien oplever satser på over 55 %, mens Italien, Portugal, Irland, Bulgarien, Cypern, Letland, Ungarn og Slovakiet oplever satser på omkring eller over 30 %. Mere end 30 % af de arbejdsløse unge under 25 har været arbejdsløse i mere end 12 måneder – 1,6 millioner i 2011 i forhold til 0,9 millioner i 2008.

Den samlede beskæftigelsesfrekvens for de unge er faldet med næsten 5 procentpoint i løbet af de sidste fire år — tre gange så meget som for de voksne. Mulighederne for at finde et job for en ung arbejdsløs person er beskedne: Kun 29,7 % af de 15-24-årige arbejdsløse i 2010 fandt et job i 2011, hvilket er et fald på næsten 10 % på tre år.

De unge er den mest udsatte gruppe på det europæiske arbejdsmarked, og de risikerer i stigende grad at blive marginaliseret. Denne omstændighed har umiddelbare konsekvenser, men også mellem- og langsigtede indvirkninger. Den dybe arbejdsmarkedskrise kan påvirke en stor del af en hel ungdomsgeneration ved at ramme beskæftigelsen, produktiviteten og den sociale samhørighed nu og i fremtiden.

De foreslåede foranstaltninger i ungdomsbeskæftigelsespakken bygger på initiativet "Muligheder for unge", som blev iværksat i december 2011 (se IP/11/1568 og MEMO/11/928). Med hjælp fra Kommissionens aktionsgrupper er de otte medlemsstater med den højeste ungdomsarbejdsløshed ved at omfordele midler fra EU's strukturfonde for at fremme ungdomsbeskæftigelsen, udvikle ungdomsbeskæftigelsesplaner og intensivere uddannelsesprogrammerne.

Kommissionen benytter også andre politiske instrumenter til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden, såsom de landespecifikke henstillinger. I juli 2012 modtog næsten alle EU-medlemsstater henstillinger med henblik på at forbedre situationen for de unge. De landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af EU's ministerråd på grundlag af Kommissionens forslag, er et instrument for politisk samordning til styrkelse af forvaltningen og koordineringen af de økonomiske politikker på EU-niveau inden for rammerne af Europa 2020-strategien.

Den <årlige vækstundersøgelse for 2013, der iværksætte det europæiske semester for 2013, understreger, at medlemsstaterne bør yde en større indsats for at bekæmpe arbejdsløsheden, forbedre beskæftigelsesegnetheden og lette adgangen til beskæftigelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet for de unge.