Muligheter og utfordringer for europeisk film i en digital tidsalder
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget om muligheter og utfordringer for europeisk film i den digitale tidsalder
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 24.9.2010
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 24.9.2010, dansk utgave)
Kommissionen støtter digitalisering af europæiske biografer
Europa-Kommissionen præsenterede i dag en ny strategi med det formål at bistå europæiske biografer med at blive digitaliserede og tilskynde flere af dem til at vise europæisk producerede film og dermed sikre biografgængerne et større udbud. Omkostningerne til digitalt udstyr er uoverkommelige for mange små biografer, og Kommissionens strategi indeholder muligheder for finansiel støtte, herunder statsstøtte og støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og EU's Media-program, som yder støtte til filmindustrien. En af de fordele, som digitaliseringen frembyder, er, at den øger muligheden for at konvertere film, som blev produceret i filmens første år, for at bevare dem til de kommende generationer.
Kommissær Androulla Vassiliou med ansvar for uddannelse og kultur sagde: "Den digitale revolution har forandret den måde, filmindustrien producerer, distribuerer og viser film på. Disse ændringer skaber også store muligheder for europæisk film. Digital teknologi kan nedbringe distributionsomkostningerne og potentielt øge antallet af europæiske film, der vises verden over, og deres mangfoldighed. Jeg håber, vi snart kommer til at opleve fordelene ved digital teknologi i alle europæiske biografer, herunder i de uafhængige biografer og arthousebiograferne, som er med til at give Europas biografnetværk sit unikke præg."
I Europa lader digitaliseringen vente på sig på grund af omkostningerne hertil og biografernes forskelligartede behov. En ny digital fremviser og server koster omkring 75 000 EUR, hvilket er en stor investering for små biografer.
Siden 2007 har Kommissionen ydet 25 mio. EUR i støtte gennem Media-programmet til digitale filmaktiviteter og andre innovative projekter. Den planlægger at lancere en ny ordning i slutningen af 2010, som vil bidrage med yderligere 4 mio. EUR til digitalisering, der er målrettet mod biografer, som mest viser europæiske film.
Arthousebiografer i den polske region Malopolska, i de portugisiske regioner i den nordlige og centrale del samt i Alentejo og i den tyske delstat Niedersachsen har modtaget støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling for at omstille sig fra celluloidfilm til digitalfilm. En række franske regioner planlægger også at benytte EFRU-midler til dette formål.
Kommissionens strategi omfatter finansielle spørgsmål og søger samtidig:
• at gribe de muligheder, som standardisering frembyder
• at gøre den digitale omstillingsproces så kort som muligt for at undgå omkostninger til både at producere celluloidudgaver og digitale udgaver af film og til et dobbelt distributions-/forevisningssystem
• at bevare og fremme europæisk films mangfoldighed i digitaliserede biografer
• at investere i forskning, udstyr og faglig uddannelse for at bidrage til at bevare filmarven.
Baggrund
At gå i biografen er så populært som aldrig før i EU med 981 mio. solgte billetter i 2009 i forhold til 925 mio. i 2008 (kilde: European Audiovisual Observatory).
EU's samlede entréindtægter udgjorde 6,3 mia. EUR i 2009 – en stigning på 12 % i forhold til 2008. Den europæiske filmindustris markedsandel udgjorde 27 % af EU's samlede entréindtægter.
Skønt antallet af film, der produceres og distribueres i EU langt overstiger antallet af film, som produceres uden for EU, afspejler dette sig ikke nødvendigvis i markedsandelen. I 2008 blev der for eksempel vist 167 film i EU, som var produceret i USA, mens der blev distribueret 726 film, som var produceret i EU-27. Delvis takket være de amerikanske distributørers finansieringsmuskel var markedsandelen af film fra USA i EU-27 imidlertid på omkring 65 % (kilde: European Audiovisual Observatory).
Arthousebiografer har en tendens til at vise flere europæisk producerede film end de store kæder. Mange af dem indgår i Europa Cinemas-netværket, som har modtaget støtte fra Media-programmet siden 1995. Netværket omfatter 770 biografer med 1 945 skærme i 443 byer i EU-27 og EØS-landene.
Media-programmet bidrager med 755 mio. EUR i støtte til den europæiske filmindustri i perioden 2007-2013. Midlerne skal medvirke til at fremme distribution og markedsføring af europæiske film og styrke sektorens konkurrenceevne.
Den nye Media Production Guarantee Fund vil yde 8 mio. EUR i lånegarantier i perioden 2010-2013 for at støtte europæiske filmselskaber og fremme deres adgang til finansiering og kunne blive et af de nye værktøjer, der vil sætte skub i digitaliseringen.
Kommissionen støtter digitalisering af europæiske biografer
Europa-Kommissionen præsenterede i dag en ny strategi med det formål at bistå europæiske biografer med at blive digitaliserede og tilskynde flere af dem til at vise europæisk producerede film og dermed sikre biografgængerne et større udbud. Omkostningerne til digitalt udstyr er uoverkommelige for mange små biografer, og Kommissionens strategi indeholder muligheder for finansiel støtte, herunder statsstøtte og støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og EU's Media-program, som yder støtte til filmindustrien. En af de fordele, som digitaliseringen frembyder, er, at den øger muligheden for at konvertere film, som blev produceret i filmens første år, for at bevare dem til de kommende generationer.
Kommissær Androulla Vassiliou med ansvar for uddannelse og kultur sagde: "Den digitale revolution har forandret den måde, filmindustrien producerer, distribuerer og viser film på. Disse ændringer skaber også store muligheder for europæisk film. Digital teknologi kan nedbringe distributionsomkostningerne og potentielt øge antallet af europæiske film, der vises verden over, og deres mangfoldighed. Jeg håber, vi snart kommer til at opleve fordelene ved digital teknologi i alle europæiske biografer, herunder i de uafhængige biografer og arthousebiograferne, som er med til at give Europas biografnetværk sit unikke præg."
I Europa lader digitaliseringen vente på sig på grund af omkostningerne hertil og biografernes forskelligartede behov. En ny digital fremviser og server koster omkring 75 000 EUR, hvilket er en stor investering for små biografer.
Siden 2007 har Kommissionen ydet 25 mio. EUR i støtte gennem Media-programmet til digitale filmaktiviteter og andre innovative projekter. Den planlægger at lancere en ny ordning i slutningen af 2010, som vil bidrage med yderligere 4 mio. EUR til digitalisering, der er målrettet mod biografer, som mest viser europæiske film.
Arthousebiografer i den polske region Malopolska, i de portugisiske regioner i den nordlige og centrale del samt i Alentejo og i den tyske delstat Niedersachsen har modtaget støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling for at omstille sig fra celluloidfilm til digitalfilm. En række franske regioner planlægger også at benytte EFRU-midler til dette formål.
Kommissionens strategi omfatter finansielle spørgsmål og søger samtidig:
• at gribe de muligheder, som standardisering frembyder
• at gøre den digitale omstillingsproces så kort som muligt for at undgå omkostninger til både at producere celluloidudgaver og digitale udgaver af film og til et dobbelt distributions-/forevisningssystem
• at bevare og fremme europæisk films mangfoldighed i digitaliserede biografer
• at investere i forskning, udstyr og faglig uddannelse for at bidrage til at bevare filmarven.
Baggrund
At gå i biografen er så populært som aldrig før i EU med 981 mio. solgte billetter i 2009 i forhold til 925 mio. i 2008 (kilde: European Audiovisual Observatory).
EU's samlede entréindtægter udgjorde 6,3 mia. EUR i 2009 – en stigning på 12 % i forhold til 2008. Den europæiske filmindustris markedsandel udgjorde 27 % af EU's samlede entréindtægter.
Skønt antallet af film, der produceres og distribueres i EU langt overstiger antallet af film, som produceres uden for EU, afspejler dette sig ikke nødvendigvis i markedsandelen. I 2008 blev der for eksempel vist 167 film i EU, som var produceret i USA, mens der blev distribueret 726 film, som var produceret i EU-27. Delvis takket være de amerikanske distributørers finansieringsmuskel var markedsandelen af film fra USA i EU-27 imidlertid på omkring 65 % (kilde: European Audiovisual Observatory).
Arthousebiografer har en tendens til at vise flere europæisk producerede film end de store kæder. Mange af dem indgår i Europa Cinemas-netværket, som har modtaget støtte fra Media-programmet siden 1995. Netværket omfatter 770 biografer med 1 945 skærme i 443 byer i EU-27 og EØS-landene.
Media-programmet bidrager med 755 mio. EUR i støtte til den europæiske filmindustri i perioden 2007-2013. Midlerne skal medvirke til at fremme distribution og markedsføring af europæiske film og styrke sektorens konkurrenceevne.
Den nye Media Production Guarantee Fund vil yde 8 mio. EUR i lånegarantier i perioden 2010-2013 for at støtte europæiske filmselskaber og fremme deres adgang til finansiering og kunne blive et af de nye værktøjer, der vil sætte skub i digitaliseringen.