Næringsmidler til særlig ernæring
Rapport fra Kommisjonen til Europaparlamentet og Rådet om anvendelsen av artikkel 9 i rådsdirektiv 89/398/EØF om innbyrdes tilnærming av medlemslandenes lovgivning om næringsmidler til særlig ernæring
Nærmere omtale
Bakgrunn (fra Kommisjonens rapport, dansk utgave)
I overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, i Rådets direktiv 89/398/EØF af 3. maj 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler bestemt til særlig ernæring (1) (diætetiske levnedsmidler) forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om anvendelsen af direktivets artikel 9. I 1994 forelagde Kommissionen i overensstemmelse med de oprindelige bestemmelser i direktivets artikel 9, stk. 5, Rådet en beretning om emnet (KOM (94)475). Beretningen omfattede de meddelelser, der var modtaget, siden direktivet trådte i kraft i 1989 og indtil 1994.
I 1999 blev bestemmelserne i artikel 9, stk. 5 ændret ved direktiv 1999/41/EF (2), således at Europa-Parlamentet og Rådet nu regelmæssigt forelægges en beretning om artiklens anvendelse.
For at sætte Kommissionen i stand til at forelægge en beretning om artiklens anvendelse anmodede Kommissionens tjenestegrene i 2002 og 2006 medlemsstaterne om at indsende oplysninger om:
1. hvor mange levnedsmiddelprodukter, deres kompetente myndighed havde modtaget meddelelse om i henhold til artikel 9
2. detaljer vedrørende de anmeldte produkters særlige ernæringsanvendelser. Medlemsstaterne blev anmodet om at angive – hvis det var muligt - om meddelelserne vedrørte den første markedsføring af et produkt, eller om produkterne allerede var blevet anmeldt i en anden medlemsstat.
Endvidere blev medlemsstaterne opfordret til at fremsætte kommentarer til deres erfaringer med gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 9 og til at beskrive, hvordan direktivets bestemmelser fungerer i praksis.
I nærværende beretning indgår de oplysninger, som medlemsstaterne fremsendte i
2002 og 2006. Den omfatter de meddelelser, som medlemsstaterne modtog indtil udgangen af 2005. Kommissionens tjenestegrene havde anmodet om denne tidsfrist. Derefter er udarbejdelsen af beretningen dog blevet koblet sammen med udarbejdelsen af beretningen om levnedsmidler til personer, som lider af forstyrrelser i kulhydratstofskiftet (sukkersyge), og overvejelserne om behovet for en generel ændring af direktiv 89/398/EØF (herunder anvendelsen af artikel 9). Disse generelle overvejelser har varet længere end ventet, men har gjort det lettere at få overblik over den relevante sektor.
1 EFT L 186 af 30.6.1989, s. 27–32.
2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/41/EF af 7. juni 1999 om ændring af Rådets direktiv 89/398/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler bestemt til særlig ernæring. EFT L 172 af 8.7.1999, s. 38–39.
I overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, i Rådets direktiv 89/398/EØF af 3. maj 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler bestemt til særlig ernæring (1) (diætetiske levnedsmidler) forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om anvendelsen af direktivets artikel 9. I 1994 forelagde Kommissionen i overensstemmelse med de oprindelige bestemmelser i direktivets artikel 9, stk. 5, Rådet en beretning om emnet (KOM (94)475). Beretningen omfattede de meddelelser, der var modtaget, siden direktivet trådte i kraft i 1989 og indtil 1994.
I 1999 blev bestemmelserne i artikel 9, stk. 5 ændret ved direktiv 1999/41/EF (2), således at Europa-Parlamentet og Rådet nu regelmæssigt forelægges en beretning om artiklens anvendelse.
For at sætte Kommissionen i stand til at forelægge en beretning om artiklens anvendelse anmodede Kommissionens tjenestegrene i 2002 og 2006 medlemsstaterne om at indsende oplysninger om:
1. hvor mange levnedsmiddelprodukter, deres kompetente myndighed havde modtaget meddelelse om i henhold til artikel 9
2. detaljer vedrørende de anmeldte produkters særlige ernæringsanvendelser. Medlemsstaterne blev anmodet om at angive – hvis det var muligt - om meddelelserne vedrørte den første markedsføring af et produkt, eller om produkterne allerede var blevet anmeldt i en anden medlemsstat.
Endvidere blev medlemsstaterne opfordret til at fremsætte kommentarer til deres erfaringer med gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 9 og til at beskrive, hvordan direktivets bestemmelser fungerer i praksis.
I nærværende beretning indgår de oplysninger, som medlemsstaterne fremsendte i
2002 og 2006. Den omfatter de meddelelser, som medlemsstaterne modtog indtil udgangen af 2005. Kommissionens tjenestegrene havde anmodet om denne tidsfrist. Derefter er udarbejdelsen af beretningen dog blevet koblet sammen med udarbejdelsen af beretningen om levnedsmidler til personer, som lider af forstyrrelser i kulhydratstofskiftet (sukkersyge), og overvejelserne om behovet for en generel ændring af direktiv 89/398/EØF (herunder anvendelsen af artikel 9). Disse generelle overvejelser har varet længere end ventet, men har gjort det lettere at få overblik over den relevante sektor.
1 EFT L 186 af 30.6.1989, s. 27–32.
2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/41/EF af 7. juni 1999 om ændring af Rådets direktiv 89/398/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler bestemt til særlig ernæring. EFT L 172 af 8.7.1999, s. 38–39.