Nøkkelkompetanse for en verden i endring
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Nøkkelkompetanse for en verden i endring. Utkast til fellesrapport fra Rådet og Kommisjonen om gjennomføringen av arbeidsprogrammet "Utdanning og yrkesopplæring 2010"
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 24.11.2009, dansk utgave)
Uddannelsesreform i EU – meget er nået, men meget mangler endnu at blive gjort
Trods en generel forbedring på uddannelsesfronten i EU går det for langsomt fremad, hvilket betyder, at størstedelen af målsætningerne for en reform i 2010 ikke bliver realiseret. Det har under den økonomiske afmatning med al tydelighed vist sig, at det haster med en reform og stadige, målrettede investeringer i uddannelsessystemerne, så vi kan ruste os mod de store økonomiske og sociale udfordringer. Det er hovedkonklusionen i to rapporter om forløbet af uddannelsesreformerne og det europæiske samarbejde, som Europa-Kommissionen fremlagde i dag.
EU-kommissær for uddannelse, kultur og ungdom , Maroš Šef?ovi?, sagde: "Vi er kommet langt med uddannelsesreformerne i EU, men vi må ikke tabe pusten nu. Der er især behov for flere og bedre investeringer i almen uddannelse og erhvervsuddannelse, så EU-borgerne får bedre mulighed for at finde arbejde, og så vi kan forbedre vores innovationsevne på længere sigt."
1. Kommissionens statusrapport om Lissabonmålene for almen uddannelse og erhvervsuddannelse samt indikatorer og benchmarks for 2009
I denne årlige rapport ses der på, hvilke fremskridt medlemsstaterne har gjort for at nå de fem vigtige benchmarks inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse for 2010.
• Skønt der er opnået visse resultater, vil de fem benchmarks for 2010 for almen uddannelse og erhvervsuddannelse højst sandsynligt ikke blive nået. Kun den benchmark, der gik ud på at øge antallet af færdiguddannede inden for matematik, videnskab og teknologi, er realiseret. Tre benchmarks er ikke nået til trods for de fremskridt, der er gjort. Det drejer sig om voksnes deltagelse i livslang læring, reduktion af antallet af elever, der forlader skolen uden eksamen, og forøgelse af antallet af unge, der færdiggør en gymnasial uddannelse. Hvad én benchmark angår – de 15-åriges læsefærdigheder – er situationen faktisk forværret siden 2000.
• På den positive side er antallet af meget unge børn i uddannelsessystemerne steget, ligesom EU-borgernes samlede deltagelse i grunduddannelserne og deres uddannelsesniveau er øget. Antallet af lavtuddannede voksne i den erhvervsaktive alder (25-64 år) er faldet med mere end en million om året siden 2000. Det svarer til ikke færre end 77 mio. voksne eller tæt på 30 % for hele EU.
• Blandt andre områder, hvor der er set resultater, kan nævnes sproglæringen i skolerne og de studerendes mobilitet inden for de højere uddannelser, der er steget med over 50 % siden 2000.
2. Udkast til fælles statusrapport for 2010 om gennemførelsen af arbejdsprogrammet "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010"
Status rapporten udarbejdes hvert andet år og tager udgangspunkt i nationale bidrag. Den vedtages af Rådet (uddannelse) og Kommissionen i fællesskab og indeholder en vurdering af de samlede resultater og en redegørelse for de prioriterede områder i det fremtidige uddannelsessamarbejde. Hovedvægten i denne fælles rapport er lagt på nøglekompetencer på alle niveauer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse. De vigtigste konklusioner er:
• Mange lande bruger den europæiske ramme for nøglekompetencer som reference i uddannelsesreformen. Selv om der er gjort gode fremskridt i tilpasningen af læseplanerne, er der stadig meget, der skal gøres for at støtte lærernes kompetenceudvikling, ajourføre evalueringsmetoderne og indføre nye måder at tilrettelægge læringen på. Den største udfordring bliver at sikre, at alle elever og studerende får glæde af innovative metodologier, også de dårligst stillede og dem under uddannelse og erhvervsuddannelse, i en voksenuddannelse og på højere uddannelser.
• Andre udfordringer omfatter livslang læring, øget mobilitet og mere åbne uddannelser og erhvervsuddannelser, der er relevante for arbejdsmarkedet og samfundet. Man bør især være opmærksom på at etablere partnerskaber mellem uddannelsessektoren og arbejdsmarkedet.
• Investeringsomfanget pr. studerende er steget siden 2000 på alle uddannelsesniveauer. Investeringerne pr. studerende på højere læreanstalter er dog steget langsommere end på de andre niveauer. EU's medlemsstater skal investere gennemsnitligt over 10 000 EUR mere om året pr. studerende på de højere uddannelser for at nå niveauet i USA (næsten 200 mia. EUR mere om året). Forskellen udgøres hovedsageligt af de private investeringer i højere læreanstalter, som finder sted i USA.
De næste skridt
Den fælles rapport forelægges Rådet (uddannelse) den 26. november 2009, inden den vedtages formelt på undervisningsministrenes møde i februar 2010. Hovedkonklusionerne kommer til at indgå i debatten om den fremtidige EU-strategi for vækst og beskæftigelse på forårsmødet i Det Europæiske Råd i 2010 .
Yderligere oplysninger:
MEMO/09/520 : Hyppigt stillede spørgsmål om gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse i 2010 ("Frequently asked questions: Reporting on the progress towards the implementation of the work programme "Education and Training 2010"")
Europa-Kommissionens rapport om Lissabonmålene for almen uddannelse og erhvervsuddannelse samt indikatorer og benchmarks (" European Commission: Progress towards the Lisbon objectives in education and training - Indicators and benchmarks, 2009 report"):
Fælles statusrapport fra Rådet og Kommissionen om gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 (" Joint progress report of the Council and the Commission on the implementation of the education and training 2010 work programme")
Brochure : Fem uddannelsesbenchmarks for EU med landespecifikke data ("5 education benchmarks for Europe [with country-specific data]"):
Europa-Kommissionen og EU-strategien og EU-samarbejdet inden for uddannelse og erhvervsuddannelse (" European Commission: European strategy and co-operation in education and training")
Uddannelsesreform i EU – meget er nået, men meget mangler endnu at blive gjort
Trods en generel forbedring på uddannelsesfronten i EU går det for langsomt fremad, hvilket betyder, at størstedelen af målsætningerne for en reform i 2010 ikke bliver realiseret. Det har under den økonomiske afmatning med al tydelighed vist sig, at det haster med en reform og stadige, målrettede investeringer i uddannelsessystemerne, så vi kan ruste os mod de store økonomiske og sociale udfordringer. Det er hovedkonklusionen i to rapporter om forløbet af uddannelsesreformerne og det europæiske samarbejde, som Europa-Kommissionen fremlagde i dag.
EU-kommissær for uddannelse, kultur og ungdom , Maroš Šef?ovi?, sagde: "Vi er kommet langt med uddannelsesreformerne i EU, men vi må ikke tabe pusten nu. Der er især behov for flere og bedre investeringer i almen uddannelse og erhvervsuddannelse, så EU-borgerne får bedre mulighed for at finde arbejde, og så vi kan forbedre vores innovationsevne på længere sigt."
1. Kommissionens statusrapport om Lissabonmålene for almen uddannelse og erhvervsuddannelse samt indikatorer og benchmarks for 2009
I denne årlige rapport ses der på, hvilke fremskridt medlemsstaterne har gjort for at nå de fem vigtige benchmarks inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse for 2010.
• Skønt der er opnået visse resultater, vil de fem benchmarks for 2010 for almen uddannelse og erhvervsuddannelse højst sandsynligt ikke blive nået. Kun den benchmark, der gik ud på at øge antallet af færdiguddannede inden for matematik, videnskab og teknologi, er realiseret. Tre benchmarks er ikke nået til trods for de fremskridt, der er gjort. Det drejer sig om voksnes deltagelse i livslang læring, reduktion af antallet af elever, der forlader skolen uden eksamen, og forøgelse af antallet af unge, der færdiggør en gymnasial uddannelse. Hvad én benchmark angår – de 15-åriges læsefærdigheder – er situationen faktisk forværret siden 2000.
• På den positive side er antallet af meget unge børn i uddannelsessystemerne steget, ligesom EU-borgernes samlede deltagelse i grunduddannelserne og deres uddannelsesniveau er øget. Antallet af lavtuddannede voksne i den erhvervsaktive alder (25-64 år) er faldet med mere end en million om året siden 2000. Det svarer til ikke færre end 77 mio. voksne eller tæt på 30 % for hele EU.
• Blandt andre områder, hvor der er set resultater, kan nævnes sproglæringen i skolerne og de studerendes mobilitet inden for de højere uddannelser, der er steget med over 50 % siden 2000.
2. Udkast til fælles statusrapport for 2010 om gennemførelsen af arbejdsprogrammet "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010"
Status rapporten udarbejdes hvert andet år og tager udgangspunkt i nationale bidrag. Den vedtages af Rådet (uddannelse) og Kommissionen i fællesskab og indeholder en vurdering af de samlede resultater og en redegørelse for de prioriterede områder i det fremtidige uddannelsessamarbejde. Hovedvægten i denne fælles rapport er lagt på nøglekompetencer på alle niveauer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse. De vigtigste konklusioner er:
• Mange lande bruger den europæiske ramme for nøglekompetencer som reference i uddannelsesreformen. Selv om der er gjort gode fremskridt i tilpasningen af læseplanerne, er der stadig meget, der skal gøres for at støtte lærernes kompetenceudvikling, ajourføre evalueringsmetoderne og indføre nye måder at tilrettelægge læringen på. Den største udfordring bliver at sikre, at alle elever og studerende får glæde af innovative metodologier, også de dårligst stillede og dem under uddannelse og erhvervsuddannelse, i en voksenuddannelse og på højere uddannelser.
• Andre udfordringer omfatter livslang læring, øget mobilitet og mere åbne uddannelser og erhvervsuddannelser, der er relevante for arbejdsmarkedet og samfundet. Man bør især være opmærksom på at etablere partnerskaber mellem uddannelsessektoren og arbejdsmarkedet.
• Investeringsomfanget pr. studerende er steget siden 2000 på alle uddannelsesniveauer. Investeringerne pr. studerende på højere læreanstalter er dog steget langsommere end på de andre niveauer. EU's medlemsstater skal investere gennemsnitligt over 10 000 EUR mere om året pr. studerende på de højere uddannelser for at nå niveauet i USA (næsten 200 mia. EUR mere om året). Forskellen udgøres hovedsageligt af de private investeringer i højere læreanstalter, som finder sted i USA.
De næste skridt
Den fælles rapport forelægges Rådet (uddannelse) den 26. november 2009, inden den vedtages formelt på undervisningsministrenes møde i februar 2010. Hovedkonklusionerne kommer til at indgå i debatten om den fremtidige EU-strategi for vækst og beskæftigelse på forårsmødet i Det Europæiske Råd i 2010 .
Yderligere oplysninger:
MEMO/09/520 : Hyppigt stillede spørgsmål om gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse i 2010 ("Frequently asked questions: Reporting on the progress towards the implementation of the work programme "Education and Training 2010"")
Europa-Kommissionens rapport om Lissabonmålene for almen uddannelse og erhvervsuddannelse samt indikatorer og benchmarks (" European Commission: Progress towards the Lisbon objectives in education and training - Indicators and benchmarks, 2009 report"):
Fælles statusrapport fra Rådet og Kommissionen om gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 (" Joint progress report of the Council and the Commission on the implementation of the education and training 2010 work programme")
Brochure : Fem uddannelsesbenchmarks for EU med landespecifikke data ("5 education benchmarks for Europe [with country-specific data]"):
Europa-Kommissionen og EU-strategien og EU-samarbejdet inden for uddannelse og erhvervsuddannelse (" European Commission: European strategy and co-operation in education and training")