BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 13.9.2013, dansk utgave)

Kommissionen lancerer ny innovationsindikator
Sverige, Tyskland, Irland og Luxembourg er de EU-lande, der får mest ud af innovation ifølge en ny indikator foreslået af Europa-Kommissionen. "Indikatoren for innovationsresultater" måler, i hvilket omfang idéer fra innovative sektorer er i stand til at nå ud på markedet, skabe bedre job og gøre Europa mere konkurrencedygtigt. Indikatoren blev udviklet efter anmodning fra EU's ledere for at måle nationale innovationspolitikker mod hinanden og vise, at der stadig er store forskelle EU-landene imellem. EU klarer sig overordnet set godt i international sammenhæng, men ligger dog stadig bag nogle af de mest innovative økonomier i verden (MEMO/13/782).

Máire Geoghegan-Quinn, som er kommissær for forskning, innovation og videnskab, udtalte: "EU skal omdanne flere gode idéer til succesrige produkter og tjenesteydelser for at blive førende på det globale marked. Vi er også nødt til at lukke den bekymrende "innovationskløft". Den foreslåede indikator skal hjælpe os med at måle, hvordan vi klarer os, og udpege områder, hvor landene er nødt til at handle."

Den foreslåede nye indikator viser en lang række innovationsresultater i alle EU-landene (EU's gennemsnit blev sat til 100 i 2010): [Illustrasjon: se lenken til Kommisjonens pressemelding]

De EU-lande, der præsterer bedst, har fået deres placering, fordi de klarer sig godt med hensyn til alle eller mange af følgende faktorer: en økonomi med en stor andel af vidensintensive sektorer, hurtigtvoksende innovative virksomheder, et højt niveau af patentering og konkurrencedygtig eksport.

Det nye ved den foreslåede indikator er, at den fokuserer på innovationsresultater. Den supplerer således Kommissionens resultattavle for innovation i EU (IUS) og det sammenfattende innovationsindeks (SII) (IP/12/270). De vurderer innovationspræstationer i medlemslandene og EU generelt i henhold til en bred vifte af 24 innovationsindikatorer herunder input, omsætning og resultater.

Innovationsresultaterne spænder vidt og varierer fra sektor til sektor. Den foreslåede indikator bygger på fire komponenter, som er valgt ud fra deres politiske relevans.

• Teknologisk innovation målt efter patenter.

• Beskæftigelse i vidensintensive aktiviteter som en procentdel af den samlende beskæftigelse.

• Vidensintensive varers og tjenesteydelsers konkurrenceevne. Den er baseret på både handelsbalancen for høj- og mellemteknologiske produkters bidrag til den samlede handelsbalance og vidensintensive tjenesteydelser som andel af den samlede eksport af tjenesteydelser.

• Beskæftigelse i hurtigt voksende virksomheder i innovative sektorer.

En sammenligning med en række ikke-EU-lande viser, at EU generelt klarer sig godt. Schweiz og Japan har en klar førerrolle med hensyn til præstation, men EU er mere eller mindre på lige fod med USA, hvad angår innovationsresultater. [Illustrasjon: se lenken til Kommisjonens pressemelding] 

Sagsforløb:

Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst underbygges af fem primære indikatorer. Én af disse er at forbedre betingelserne for forskning og udvikling (F&U) med det mål at øge de kombinerede offentlige og private investeringer i denne sektor til 3 % af BNP. For at supplere denne F&U-intensitetsindikator gav Det Europæiske Råd Kommissionen mandat til at udvikle en fælles innovationsindokator.