Om anvendelsen av forordningen om forbrukervernsamarbeid
Rapport fra Kommisjonen til Europaparlamentet og Rådet om anvendelsen av europaparlaments- og rådsforordning (EF) nr. 2006/2004 av 27. oktober 2004 om samarbeidet mellom nasjonale myndigheter med ansvar for håndheving av forbrukervernlovgivning
Rapport lagt fram av Kommisjonen 2.7.2009
Bakgrunn
BAKGRUNN (fra kommisjonsrapporten, dansk utgave)
Forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde [1] ("CPC-forordningen") blev vedtaget den 27. oktober 2004 og trådte i kraft den 29. december 2006 efter to års intensivt forberedende arbejde i Kommissionen og medlemsstaterne.
Ved denne forordning er der oprettet et EU-netværk af offentlige myndigheder med ansvar for håndhævelse af forbrugerlovgivning i medlemsstaterne ("CPCnetværket"), som startede sit virke i december 2006. Inden for CPC-forordningens anvendelsesområde harmoniseres myndighedernes undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser i et vist omfang, og der indføres ordninger for udveksling af relevante oplysninger og/eller iværksættelse af håndhævelsesforanstaltninger med henblik på at standse overtrædelser i grænseoverskridende sager [2]. Forordningen forpligter medlemsstaterne til at reagere på anmodninger om gensidig bistand, som de modtager gennem CPC-netværket, og til at sørge for, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til netværkets myndigheder, så de kan opfylde disse forpligtelser. I forordningen opstilles der desuden generelle rammer for udvikling af initiativer inden for administrativt samarbejde, som Kommissionen finansierer.
Da forordningen indgår i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde [3}, finder de samme bestemmelser og ordninger også anvendelse i de EFTA-lande, der anvender EØS-aftalen. Disse lande deltager fuldgyldigt i netværkets aktiviteter.
Det endelige formål med forordningen, der udgør et effektivt redskab til grænseoverskridende håndhævelse og en ramme for samarbejde og udveksling af bedste praksis, er at sikre et ensartet, højt forbrugerbeskyttelsesniveau i hele EU og at styrke forbrugernes tillid til det indre marked.
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse ("forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde") (EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1).
2 Netværket har til opgave at beskytte forbrugernes kollektive interesser og behandler derfor ikke klager fra individuelle forbrugere.
3 Afgørelse nr. 92/2006 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 7. juli 2006.
Forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde [1] ("CPC-forordningen") blev vedtaget den 27. oktober 2004 og trådte i kraft den 29. december 2006 efter to års intensivt forberedende arbejde i Kommissionen og medlemsstaterne.
Ved denne forordning er der oprettet et EU-netværk af offentlige myndigheder med ansvar for håndhævelse af forbrugerlovgivning i medlemsstaterne ("CPCnetværket"), som startede sit virke i december 2006. Inden for CPC-forordningens anvendelsesområde harmoniseres myndighedernes undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser i et vist omfang, og der indføres ordninger for udveksling af relevante oplysninger og/eller iværksættelse af håndhævelsesforanstaltninger med henblik på at standse overtrædelser i grænseoverskridende sager [2]. Forordningen forpligter medlemsstaterne til at reagere på anmodninger om gensidig bistand, som de modtager gennem CPC-netværket, og til at sørge for, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til netværkets myndigheder, så de kan opfylde disse forpligtelser. I forordningen opstilles der desuden generelle rammer for udvikling af initiativer inden for administrativt samarbejde, som Kommissionen finansierer.
Da forordningen indgår i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde [3}, finder de samme bestemmelser og ordninger også anvendelse i de EFTA-lande, der anvender EØS-aftalen. Disse lande deltager fuldgyldigt i netværkets aktiviteter.
Det endelige formål med forordningen, der udgør et effektivt redskab til grænseoverskridende håndhævelse og en ramme for samarbejde og udveksling af bedste praksis, er at sikre et ensartet, højt forbrugerbeskyttelsesniveau i hele EU og at styrke forbrugernes tillid til det indre marked.
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse ("forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde") (EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1).
2 Netværket har til opgave at beskytte forbrugernes kollektive interesser og behandler derfor ikke klager fra individuelle forbrugere.
3 Afgørelse nr. 92/2006 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 7. juli 2006.