Oppbyggingen av det indre marked for gass og elektrisitet

Oppbyggingen av det indre marked for gass og elektrisitet

Meddelelse fra Kommisjonen til Rådet og Europaparlamentet:Rapport om oppbyggingen av det indre marked for gass og elektrisitet

Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 11.3.2009

Nærmere omtale


BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)

Den liberalisering af EU's el- og gasmarkeder, der blev iværksat for flere år siden, har været med til at sætte fornyet skub i energisektoren. Der er kommet flere iværksættermuligheder, og det har haft positive virkninger for en lang række energirelaterede aktiviteter, lige fra produktion af forskellige former for vedvarende energi til etablering af finansmarkeder med energiderivater.

Aktørerne på markedet er nu bedre forberedt på at tilpasse sig hurtige økonomiske og miljømæssige forandringer - ikke mindst i håndteringen af den særlige udfordring, som klimaændringerne sætter energisektoren over for. Denne rapport viser, at der er sket vigtige forbedringer på EU's el- og gasmarked i de seneste fem år.

Denne udvikling er opmuntrende og viser, at liberaliseringen gavner, men dens fulde udbytte er endnu langt fra realiseret. På nogle områder og i nogle medlemsstater er de gældende forskrifter (anden pakke om det indre marked) endnu ikke gennemført ordentligt, og i andre sammenhænge har det vist sig, at der er behov for ny lovgivning. Kommissionen griber ind med traktatbrudssager for at sikre, at EU-lovgivningen gennemføres korrekt på nationalt plan, og supplerer de gældende forskrifter med en tredje lovpakke for det indre energimarked [1]. I juni og juli 2008 kom pakken igennem Europa-Parlamentets førstebehandling, og i oktober
2008 blev der opnået politisk enighed i Rådet. Andenbehandlingen blev sat i gang i januar
2009, og pakken forventes klar til vedtagelse midt i 2009. Derefter skal den tredje pakke om det indre energimarked gennemføres i national ret.

Blandt formålene med denne rapport er derfor at vise manglerne i den nuværende situation og pege på, hvilke områder der kræver yderligere indsats. Materialet til rapporten kommer hovedsagelig fra to kilder: nationale rapporter, som de enkelte landes tilsynsmyndigheder har indsendt, og data fra Eurostat om slutbrugerpriser. De nationale rapporter blev indsendt til Kommissionen i anden halvdel af 2008 og omfatter hovedsagelig 2007, mens Eurostat havde data for første halvår af 2008.

[1] Se Europa-Kommissionens websted:www.ec.europa.eu/energy.