Påskynding av Europas overgang til en lavkarbonøkonomi
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionskomiteen. Påskynding av Europas overgang til en lavkarbonøkonomi
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. Accelerating Europe's transition to a low-carbon economy
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 20.7.2016
Som ledd i oppfølgingen av Parisavtalen har Kommisjonen lagt fram en tiltakspakke for å påskynde omstillingen til en lavkarbonøkononomi. Det inkluderer blant annen bindende reduksjonsmål for klimagassutslipp i perioden 2021-2030. Kommisjonen har også lagt fram en strategi for reduksjon av utslipp fra kjøretøyer.
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 20.7.2016, dansk utgave)
Energiunionen og klimaindsatsen: På vej mod omstilling til en lavemissionsøkonomi
Kommissionen fremlægger i dag en pakke af foranstaltninger, der skal sætte skub i omstillingen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer af Europas økonomi.
Kommissionen arbejder på at bevare EU's konkurrenceevne i en situation, hvor den globale samfundsøkonomiske model er under forandring, for således at sætte skub i den bevægelse hen imod en moderne lavemissionsøkonomi, som blev igangsat med Parisaftalen om klimaændringer. Med dagens forslag fastsættes der klare og rimelige vejledende principper, så medlemsstaterne kan forberede sig til fremtiden og bevare Europas konkurrenceevne. Dette er en integreret del af energiunionen og en fremadskuende klimapolitik.
I 2014 indgik EU en klar forpligtelse, nemlig i fællesskab at reducere drivhusgasemissionerne inden for alle dele af økonomien med mindst 40 % inden 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. De forslag, der fremlægges i dag, vedrører bindende årlige reduktionsmål for drivhusgasemissioner for medlemsstaterne i perioden 2021-2030 inden for områderne transport, byggeri, landbrug, affald, arealanvendelse og skovbrug, så de bidrager til EU's klimaindsats (se faktablad MEMO/16/2499 og faktablad MEMO/16/2496). Den nye ramme er baseret på principper som rimelighed, solidaritet, omkostningseffektivitet og miljømæssig integritet. Alle medlemsstater er berørt, eftersom de er i forreste linje, når det drejer sig om at beslutte, hvordan foranstaltningerne skal gennemføres, så det aftalte 2030-mål nås. Kommissionen fremlægger også en strategi for lavemissionsmobilitet, der udstikker kursen for kommende EU-dækkende foranstaltninger for køretøjer med lave eller ingen emissioner samt alternative lavemissionsbrændstoffer (se faktablad MEMO/16/2497).
Kommissionens næstformand med ansvar for energiunionen, Maroš Šefčovič, siger: "Energiunionen skaber resultater.Med sidste års forslag om en reform af emissionshandelssystemet og forslaget i dag om drivhusgasemissionsmål for medlemsstaterne forankrer vi 2030-rammen for klima- og energipolitikken i lovgivningen. Vi sørger samtidig for, at vores transportsystem for alvor er på vej mod at blive emissionsfrit. Den pakke, vi fremlægger i dag, viser, at vi mobiliserer alle vores politikker for at nå den konkurrencedygtige og cirkulære lavemissionsøkonomi, vi lovede i strategien for energiunionen."
Kommissionens næstformand med ansvar for vækst, beskæftigelse, investeringer og konkurrenceevne, JyrkiKatainen, udtaler: "Denne strategi handler om andet og mere end transport og emissioner. Den skal ses som endnu et element af vores indsats for at modernisere den europæiske økonomi og styrke vores indre marked. Den opstiller de vigtigste prioriteter for vejen mod lavemissionsmobilitet og giver klar vejledning til fremtidige investorer. Den bidrager til vores mål, som ikke ændrer sig over tid: Vi ønsker at skabe betingelser, som gør vores industri mere konkurrencedygtig og i stand til at tilbyde kvalitetsjob."
EU's kommissær med ansvar for klima og energi, Miguel Arias Cañete, udtaler: "EU har et ambitiøst emissionsreduktionsmål, og jeg er overbevist om, at vi kan nå det ved medlemsstaternes fælles indsats. De bindende nationale mål, som vi foreslår, er rimelige, fleksible og realistiske. De giver de rette incitamenter til at udløse investeringer i sektorer såsom byggeri, transport, landbrug og affaldshåndtering. Med forslagene viser vi, at vi har gjort vores hjemmearbejde, og at vi holder, hvad vi lover."
EU's kommissær for transport, Violeta Bulc, siger: "Transport står for en fjerdedel af Europas drivhusgasemissioner og er den primære årsag til luftforurening. Omstillingen til lavemissionsmobilitet er derfor afgørende, hvis vi skal nå EU's ambitiøse klimamål og forbedre livskvaliteten i vores byer. Det er ligeledes en mulighed for at modernisere EU's økonomi og bevare den europæiske industris konkurrenceevne. Den strategi, vi har vedtaget i dag, er en køreplan for lavemissionsmobilitet, som vil sætte skub i omstillingen."
I EU gøres der allerede en indsats for at afstemme private investeringer med klimamæssige og ressourceeffektive målsætninger. EU's finansielle instrumenter er væsentlige bidragsydere til klimafinansieringen. Mere end 50 % af de hidtil godkendte investeringer er klimarelevante. Den europæiske fond for strategiske investeringer er, som en del af investeringsplanen for Europa, på vej til at skabe resultater med hensyn til at mobilisere mindst 315 mia. EUR i yderligere investeringer i realøkonomien inden medio 2018. Dertil kommer, at Kommissionen arbejder aktivt på at sikre, at EU's budgetudgifter er i overensstemmelse med klimamålene. Mindst 20 % af det nuværende EU-budget er eksplicit klimarelateret.
Baggrund
I oktober 2014 fastsatte EU's stats- og regeringschefer et bindende mål for hele økonomien i EU om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 40 % (sammenlignet med 1990) senest i 2030. Alle økonomiske sektorer bør bidrage til at opnå disse emissionsreduktioner. For at gøre dette på omkostningseffektiv vis vil industri- og energisektorerne, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem, skulle reducere emissionerne med 43 % (sammenlignet med 2005) inden 2030. Andre af økonomiens sektorer såsom transport, byggeri, landbrug, affald, arealanvendelse og skovbrug vil skulle reducere emissionerne med 30 % (sammenlignet med 2005) inden 2030.
Sammen med sidste års forslag om revision af EU's emissionshandelssystem vil de klimarelaterede lovgivningsforslag, der er fremlagt i dag, styre Europas omstilling til en lavemissionsøkonomi og leve op til de forpligtelser, som EU-landene har indgået i henhold til Parisaftalen om klimaændringer. Kommissionen vil begynde arbejdet med handlingsplanen om lavemissionsmobilitet for hurtigst muligt at fremlægge de resterende initiativer. Kommissionen har til hensigt inden årets udgang at fremlægge yderligere initiativer om vedvarende energikilder, energieffektivitet og det indre energimarked, hvilket er en del af EU's strategi for energiunionen.
Energiunionen og klimaindsatsen: På vej mod omstilling til en lavemissionsøkonomi
Kommissionen fremlægger i dag en pakke af foranstaltninger, der skal sætte skub i omstillingen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer af Europas økonomi.
Kommissionen arbejder på at bevare EU's konkurrenceevne i en situation, hvor den globale samfundsøkonomiske model er under forandring, for således at sætte skub i den bevægelse hen imod en moderne lavemissionsøkonomi, som blev igangsat med Parisaftalen om klimaændringer. Med dagens forslag fastsættes der klare og rimelige vejledende principper, så medlemsstaterne kan forberede sig til fremtiden og bevare Europas konkurrenceevne. Dette er en integreret del af energiunionen og en fremadskuende klimapolitik.
I 2014 indgik EU en klar forpligtelse, nemlig i fællesskab at reducere drivhusgasemissionerne inden for alle dele af økonomien med mindst 40 % inden 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. De forslag, der fremlægges i dag, vedrører bindende årlige reduktionsmål for drivhusgasemissioner for medlemsstaterne i perioden 2021-2030 inden for områderne transport, byggeri, landbrug, affald, arealanvendelse og skovbrug, så de bidrager til EU's klimaindsats (se faktablad MEMO/16/2499 og faktablad MEMO/16/2496). Den nye ramme er baseret på principper som rimelighed, solidaritet, omkostningseffektivitet og miljømæssig integritet. Alle medlemsstater er berørt, eftersom de er i forreste linje, når det drejer sig om at beslutte, hvordan foranstaltningerne skal gennemføres, så det aftalte 2030-mål nås. Kommissionen fremlægger også en strategi for lavemissionsmobilitet, der udstikker kursen for kommende EU-dækkende foranstaltninger for køretøjer med lave eller ingen emissioner samt alternative lavemissionsbrændstoffer (se faktablad MEMO/16/2497).
Kommissionens næstformand med ansvar for energiunionen, Maroš Šefčovič, siger: "Energiunionen skaber resultater.Med sidste års forslag om en reform af emissionshandelssystemet og forslaget i dag om drivhusgasemissionsmål for medlemsstaterne forankrer vi 2030-rammen for klima- og energipolitikken i lovgivningen. Vi sørger samtidig for, at vores transportsystem for alvor er på vej mod at blive emissionsfrit. Den pakke, vi fremlægger i dag, viser, at vi mobiliserer alle vores politikker for at nå den konkurrencedygtige og cirkulære lavemissionsøkonomi, vi lovede i strategien for energiunionen."
Kommissionens næstformand med ansvar for vækst, beskæftigelse, investeringer og konkurrenceevne, JyrkiKatainen, udtaler: "Denne strategi handler om andet og mere end transport og emissioner. Den skal ses som endnu et element af vores indsats for at modernisere den europæiske økonomi og styrke vores indre marked. Den opstiller de vigtigste prioriteter for vejen mod lavemissionsmobilitet og giver klar vejledning til fremtidige investorer. Den bidrager til vores mål, som ikke ændrer sig over tid: Vi ønsker at skabe betingelser, som gør vores industri mere konkurrencedygtig og i stand til at tilbyde kvalitetsjob."
EU's kommissær med ansvar for klima og energi, Miguel Arias Cañete, udtaler: "EU har et ambitiøst emissionsreduktionsmål, og jeg er overbevist om, at vi kan nå det ved medlemsstaternes fælles indsats. De bindende nationale mål, som vi foreslår, er rimelige, fleksible og realistiske. De giver de rette incitamenter til at udløse investeringer i sektorer såsom byggeri, transport, landbrug og affaldshåndtering. Med forslagene viser vi, at vi har gjort vores hjemmearbejde, og at vi holder, hvad vi lover."
EU's kommissær for transport, Violeta Bulc, siger: "Transport står for en fjerdedel af Europas drivhusgasemissioner og er den primære årsag til luftforurening. Omstillingen til lavemissionsmobilitet er derfor afgørende, hvis vi skal nå EU's ambitiøse klimamål og forbedre livskvaliteten i vores byer. Det er ligeledes en mulighed for at modernisere EU's økonomi og bevare den europæiske industris konkurrenceevne. Den strategi, vi har vedtaget i dag, er en køreplan for lavemissionsmobilitet, som vil sætte skub i omstillingen."
I EU gøres der allerede en indsats for at afstemme private investeringer med klimamæssige og ressourceeffektive målsætninger. EU's finansielle instrumenter er væsentlige bidragsydere til klimafinansieringen. Mere end 50 % af de hidtil godkendte investeringer er klimarelevante. Den europæiske fond for strategiske investeringer er, som en del af investeringsplanen for Europa, på vej til at skabe resultater med hensyn til at mobilisere mindst 315 mia. EUR i yderligere investeringer i realøkonomien inden medio 2018. Dertil kommer, at Kommissionen arbejder aktivt på at sikre, at EU's budgetudgifter er i overensstemmelse med klimamålene. Mindst 20 % af det nuværende EU-budget er eksplicit klimarelateret.
Baggrund
I oktober 2014 fastsatte EU's stats- og regeringschefer et bindende mål for hele økonomien i EU om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 40 % (sammenlignet med 1990) senest i 2030. Alle økonomiske sektorer bør bidrage til at opnå disse emissionsreduktioner. For at gøre dette på omkostningseffektiv vis vil industri- og energisektorerne, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem, skulle reducere emissionerne med 43 % (sammenlignet med 2005) inden 2030. Andre af økonomiens sektorer såsom transport, byggeri, landbrug, affald, arealanvendelse og skovbrug vil skulle reducere emissionerne med 30 % (sammenlignet med 2005) inden 2030.
Sammen med sidste års forslag om revision af EU's emissionshandelssystem vil de klimarelaterede lovgivningsforslag, der er fremlagt i dag, styre Europas omstilling til en lavemissionsøkonomi og leve op til de forpligtelser, som EU-landene har indgået i henhold til Parisaftalen om klimaændringer. Kommissionen vil begynde arbejdet med handlingsplanen om lavemissionsmobilitet for hurtigst muligt at fremlægge de resterende initiativer. Kommissionen har til hensigt inden årets udgang at fremlægge yderligere initiativer om vedvarende energikilder, energieffektivitet og det indre energimarked, hvilket er en del af EU's strategi for energiunionen.