Sektorundersøkelse om tingenes internett på forbrukerområdet

Sektorundersøkelse om tingenes internett på forbrukerområdet

Rapport fra Kommisjonen til Europaparlamentet og Rådet. Sluttrapport - sektorundersøkelse av tingenes internett på forbrukerområdet
Report from the Commission to the Council and the European Parliament. Final report - sector inquiry into consumer Internet of Things

Svensk departementsnotat offentliggjort 12.7.2022

Bakgrunn

BAKGRUNN (fra kommisjonsrapporten, dansk utgave)

Indførelse og de vigtigste trin i sektorundersøgelsen

(1) Kommissionen indledte den 16. juli 2020 en sektorundersøgelse af tingenes internet (IoT) på forbrugerområdet i EU. Målet var at opnå en bedre forståelse af IoT-sektoren på forbrugerområdet 1 , dens konkurrencesituation, nye tendenser og potentielle konkurrenceproblemer. Selv om IoT-sektoren på forbrugerområdet stadig er under udvikling, er sektorundersøgelsen udløst af fingerpeg om virksomhedsadfærd, der kan føre til fordrejning af konkurrencevilkårene i sektoren.

(2) Da brugen af IoT-produkter til forbrugere i stigende grad bliver en del af hverdagen for europæerne, forventes det, at IoT-sektoren på forbrugerområdet vil vokse betydeligt i de kommende år. Det forventes, at de samlede indtægter fra tingenes internet på forbrugerområdet på verdensplan vil stige fra 105,7 mia. EUR i 2019 til ca. 404,6 mia. EUR i 2030 2 . Indtægter fra intelligente hjem i Europa vil også blive mere end fordoblet mellem 2020 og 2025 (fra ca. 17 mia. EUR til ca. 38,1 mia. EUR) 3 .

(3) I forbindelse med sektorundersøgelsen blev er sendt anmodninger om oplysninger ("spørgeskemaer") til interessenter i juli 2020. Forskellige spørgeskemaer blev sendt ud til virksomheder, som er aktive inden for fire IoT-segmenter på forbrugerområdet i EU: i) fremstilling af intelligente enheder til hjemmet, ii) levering af taleassistenter, iii) levering af IoT-tjenester til forbrugere og iv) fremstilling af wearables. Der blev sendt et femte spørgeskema ud til standardiserings- og erhvervsorganisationer.

(4) Typen og antallet af spørgsmål varierede på tværs af de fem spørgeskemaer, men fokus var på følgende emner af særlig interesse i undersøgelsen af mulige konkurrenceproblemer inden for IoT-sektoren på forbrugerområdet:

a.kendetegnene ved respondenternes IoT-produkter og -tjenester til forbrugere

b.de vigtigste kendetegn ved konkurrencen inden for IoT-sektoren på forbrugerområdet, herunder potentielle adgangsbarrierer og forskellige forretningsstrategier

c.standardernes rolle i IoT-sektoren på forbrugerområdet, herunder betydningen af standarder og standardiseringsorganisationer (adgangsbetingelser og konkurrence mellem standarder)

d.samspillet mellem enheder, tjenester og taleassistenter i IoT-sektoren på forbrugerområdet, herunder spørgsmål om interoperabilitet, præinstallation og standardindstillinger, eksklusivitet og anden præferencebehandling

e.hvilken rolle data spiller for IoT-sektoren på forbrugerområdet, herunder spørgsmål om indsamling af data, hvordan de flyder mellem parterne, hvordan de anvendes og potentielt udnyttes kommercielt af virksomhederne, samt interoperabilitet og dataportabilitet.

(5) Selv om valget af modtagere ikke havde til formål at svare til en statistisk repræsentativ stikprøve af IoT-sektoren på forbrugerområdet i EU, omfattede det en række IoT-produkter og -tjenester til forbrugere og repræsenterede forskellige typer virksomheder i forhold til størrelse, aktiviteter og udbuddet af produkter.

(6) Kommissionen modtog svar på spørgeskemaerne fra mere end 200 virksomheder, der var aktive inden for fremstilling af intelligente enheder, levering af taleassistenter og/eller levering af IoT-tjenester til forbrugere samt fra 14 standardiserings- og erhvervsorganisationer. Disse svar udgjorde den vigtigste kilde til information til den foreløbige rapport om sektorundersøgelsen, der blev offentliggjort den 9. juni 2021 4 , og som viser Kommissionens foreløbige konklusioner.

(7) Offentliggørelsen af den foreløbige rapport blev efterfulgt af en offentlig høring, der var åben for alle interessenter. Den blev afsluttet den 1. september 2021, og der var modtaget 26 indlæg 5 .

(8) Denne rapport ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som opsummerer de vigtigste resultater af sektorundersøgelsen af tingenes internet på forbrugerområdet og tager de kommentarer i betragtning, der blev indgivet under den offentlige høring.