Små og mellomstore bedrifters utnyttelse av globale muligheter
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget: små bedrifter i en stor verden - et nytt partnerskap for SMBers utnyttelse av globale muligheter?
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 9.11.2011
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 9.11.2011, dansk utgave)
Åbning af verden for små og mellemstore virksomheder skal skabe EU-vækst
Bruxelles, den 9. november 2011. Små og mellemstore virksomheder (SMV) i EU skal have større mulighed for at udnytte de hurtigt ekspanderende vækstmarkeder i f.eks. Kina, Indien og Rusland eller i regioner som f.eks. Sydøstasien og Latinamerika. Det er kernen i EU's strategi for at overvinde krisen, fremgår det af Europa-Kommissionens meddelelse "Små virksomheder i en stor verden – et nyt partnerskab for SMV'ernes udnyttelse af de globale muligheder", som blev offentliggjort i dag. Kun 13 % af EU's SMV'er er internationalt aktive uden for EU gennem handel, investeringer eller andre former for samarbejde med udenlandske partnere. Kommissionen arbejder derfor på at udstikke en mere sammenhængende og effektiv EU-strategi for støtte for SMV'er på de internationale markeder. Dette kan ske ved at styrke erhvervsstøttetjenesterne og forbedre koordineringen og anvendelsen af eksisterende ressourcer, herunder Enterprise Europe Network. SMV'erne får derigennem bedre adgang til mere relevante oplysninger og bistand i deres forsøg på at trænge ind på nye markeder og søge efter de rigtige lokale partnere.
Europa-Kommissionens næstformand med ansvar for erhvervspolitik og iværksætteri, Antonio Tajani, udtalte: "Der ligger store muligheder for små EU-virksomheder på de store markeder uden for EU med høje vækstrater. SMV'erne er EU's stærkeste økonomiske kort. Vi prioriterer klart, at SMV'erne får hjælp til at udnytte deres potentiale på den globale scene, så vi på den måde øger konkurrenceevnen og skaber arbejdspladser."
Baggrund
SMV'er kæmper med særligt store hindringer for deres udnyttelse af det globale marked, ikke mindst i forbindelse med adgang til markedsoplysninger, lokalisering af potentielle kunder og de rette partnere. De skal også håndtere mere komplekse spørgsmål som overholdelse af udenlandske love, herunder de ufravigelige aftaleretlige regler, toldregler, tekniske regler og standarder, styring af teknologioverførsel og beskyttelse af intellektuelle eller industrielle ejendomsrettigheder. Når SMV'erne skal forsøge at tackle disse udfordringer, har de normalt meget mindre intern ekspertise og færre finansielle eller menneskelige ressourcer end de store virksomheder.
Europas 23 mio. SMV'er tegner sig for to tredjedele af arbejdspladserne i den private sektor, og i de sidste fem år er omkring 80 % af alle nye arbejdspladser blevet skabt af SMV'er. Sektorer som udstyr og maskiner eller kemikalier i Brasilien eller energi i Indien har allerede givet EU-virksomheder mulighed for at skabe gode resultater, og dette er blot nogle få eksempler. For at kunne bane vejen for virksomhederne skal Europa styrke deres internationaliseringsproces og yde den nødvendige støtte til SMV'ernes internationale ekspansion.
Den nye EU-strategi omfatter følgende indsatsområder:
• styrkelse af det eksisterende udbud af støttetjenester på prioriterede markeder
• forbedring af forvaltningsstrukturen i Enterprise Europe Network for at styrke samarbejdet med værtsorganisationer og interessenter
• mere konsekvens i EU's støtteordninger for at styrke deres virkning; der findes for øjeblikket over 300 støtteprogrammer på nationalt plan, som ofte kun er beregnet på en enkelt vækstregion, selv om der i mellemtiden er opstået nye vækstregioner
• fremme af klynger og netværk for SMV'ers internationalisering
• iværksættelse af et tværeuropæisk samarbejde på de prioriterede markeder for at få mest muligt ud af de offentlige midler
• oprettelse af én virtuel indgangsport til oplysninger til SMV'er, som ønsker at ekspandere ud over EU's grænser
• udnyttelse af EU's eksisterende politikker til at styrke de europæiske SMV'ers internationale vækst.
De fremtidige bestræbelser bør fokusere på, hvordan de eksisterende tjenesteudbydere kan samarbejde mere effektivt, ofte på tværs af de nationale grænser, og hvordan der kan skabes incitament for dem til at gøre dette. En omfattende "kortlægning" af det europæiske udbud af støttetjenester vil danne grundlaget for denne proces. Alle EU-institutioner og relevante SMV-aktører vil i partnerskab blive inddraget i gennemførelsen af denne strategi og bør følge de prioriteter og vejledende principper, der er beskrevet i denne meddelelse, når de overvejer nye aktiviteter til støtte for SMV'ers internationalisering - både på kort og lang sigt.
Medlemsstaterne tilskyndes til at anvende en lignende strategi og samarbejde tæt med Kommissionen om styrkelse af støttemiljøet for de europæiske SMV'ers internationale vækst.