Sporbarhet og merkning av genetisk modifiserte organismer
Rapport fra Kommisjonen til Rådet og Kommisjonen om gjennomføring av europaparlaments- og rådsforordning (EF) nr. 1830/2003 om sporbarhet og merkning av genetisk modifiserte organismer og sporbarhet av næringsmidler og fôr produsert av genetisk modifiserte organismer og om endring av direktiv 2001/18/EF
Rapport lagt fram av Kommisjonen 17.9.2008
Nærmere omtale
Bakgrunn (fra kommisjonsrapporten, dansk utgave)
Forordning (EF) nr. 1830/20031 (i det følgende benævnt ”forordningen”) blev vedtaget den 22. september 2003 og fik fuld virkning den 16. april 2004 efter offentliggørelsen af Kommissionens forordning (EF) nr. 65/2004 om indførelse af et system til fastlæggelse og tildeling af entydige identifikatorer til genetisk modificerede organismer.
Den 10. maj 2006 forelagde Kommissionen i overensstemmelse med artikel 12 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af forordningen. Eftersom medlemsstaterne på det tidspunkt kun havde begrænsede erfaringer med forordningen og således ikke mange oplysninger at bidrage med i 2005, har Kommissionen udarbejdet nærværende rapport for at give et mere fuldstændigt overblik over, hvordan gennemførelsesarbejdet skrider frem. Kommissionen har modtaget bidrag til rapporten fra 23 medlemsstater og to industrisammenslutninger (jf. bilaget). Andre interesseparter blev ligeledes hørt, men har ikke bidraget.
Oplysningerne fra medlemsstaterne blev indhentet ved hjælp af et spørgeskema i 10 afsnit: fortolkning af sporbarhedsreglerne, sporbarhedsreglernes gennemførelse og virkning, sporbarhed af GMO-blandinger, fortolkning af mærkningsreglerne, mærkningsreglernes gennemførelse og virkning, undtagelser fra sporbarheds- og mærkningskravene under bestemte tærskelværdier, entydige identifikatorer, tilsyns- og kontrolforanstaltninger, afgørelsen om dokumentationskravene i henhold til Cartagena-protokollen og andre spørgsmål.
[...]
7. KONKLUSIONER
Medlemsstaterne og interesseparterne har siden offentliggørelsen af den første rapport gjort yderligere erfaringer med gennemførelsen af forordningen. Dette gælder navnlig foderstofsektoren, hvilket klart fremgår af medlemsstaternes svar på en række praktiske spørgsmål. Alt i alt er fødevaresektorens erfaringer dog stadig begrænsede, fordi der endnu kun markedsføres få GMO’er og produkter fremstillet af GMO’er i Den Europæiske Union. Som det også fremgik af den første rapport, fortolkes og gennemføres forordningens bestemmelser korrekt. Medlemsstaterne anser bestemmelserne for at være et skridt på vejen til muligheden for at træffe et mere velinformeret valg, mere effektiv forebyggelse af svigagtig praksis og bedre offentlig kontrol. En række problemer i forbindelse med virksomhedernes handelspraksis betyder imidlertid, at det er en stor udfordring at udarbejde og håndhæve en politik for GMO’er i Den Europæiske Union.
Industrisammenslutninger og eksportører fra tredjelande mener fortsat, at forordningen har medført uforholdsmæssigt store administrative byrder. Forordningen har begrænset eksporten af GMO’er til Den Europæiske Union og tvinger de europæiske virksomheder til at anvende dyre konventionelle produkter. De er af den opfattelse, at tærskelværdierne for mærkning er vilkårlige, og fremfører, at mærkningspligten for produkter, der er fremstillet af GMO’er, men som ikke indeholder detekterbart GM-materiale, medfører en urimelig byrde for fødevare- og foderstofvirksomhederne, der skal kontrollere det forarbejdede materiales overensstemmelse med reglerne.
Som ligeledes angivet i den første rapport, mener Kommissionen, at der er en række faktorer, der i langt højere grad end forordningen har indflydelse på handelen med GMO’er, nemlig efterspørgslen efter GM-produkter, de stigende foderstofpriser og manglende koordinering af medlemsstaternes godkendelse af GMO'er. Mærkningskravene har til formål at give virksomhederne og forbrugerne frie valgmuligheder og skal ikke betragtes som en hindring for markedsføringen af GM-produkter.
Kommissionen fortsætter samarbejdet med medlemsstaternes myndigheder for at sikre, at forordningen gennemføres på tilfredsstillende vis. Samtidig vil den fortsat høre de interesserede parter om alle aspekter af forordningens gennemførelse og i givet fald forbedre sporbarheds- og mærkningsreglerne for GMO'er. Kommissionen (Eurostat) arbejdere ligeledes videre på at tilvejebringe officielle statistikker, der navnlig viser EU’s import fra tredjelande af GM-baserede produkter, GM-baserede produkters andel af foderstofmarkedet og arealer opdyrket med GMO’er.
Forordning (EF) nr. 1830/20031 (i det følgende benævnt ”forordningen”) blev vedtaget den 22. september 2003 og fik fuld virkning den 16. april 2004 efter offentliggørelsen af Kommissionens forordning (EF) nr. 65/2004 om indførelse af et system til fastlæggelse og tildeling af entydige identifikatorer til genetisk modificerede organismer.
Den 10. maj 2006 forelagde Kommissionen i overensstemmelse med artikel 12 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af forordningen. Eftersom medlemsstaterne på det tidspunkt kun havde begrænsede erfaringer med forordningen og således ikke mange oplysninger at bidrage med i 2005, har Kommissionen udarbejdet nærværende rapport for at give et mere fuldstændigt overblik over, hvordan gennemførelsesarbejdet skrider frem. Kommissionen har modtaget bidrag til rapporten fra 23 medlemsstater og to industrisammenslutninger (jf. bilaget). Andre interesseparter blev ligeledes hørt, men har ikke bidraget.
Oplysningerne fra medlemsstaterne blev indhentet ved hjælp af et spørgeskema i 10 afsnit: fortolkning af sporbarhedsreglerne, sporbarhedsreglernes gennemførelse og virkning, sporbarhed af GMO-blandinger, fortolkning af mærkningsreglerne, mærkningsreglernes gennemførelse og virkning, undtagelser fra sporbarheds- og mærkningskravene under bestemte tærskelværdier, entydige identifikatorer, tilsyns- og kontrolforanstaltninger, afgørelsen om dokumentationskravene i henhold til Cartagena-protokollen og andre spørgsmål.
[...]
7. KONKLUSIONER
Medlemsstaterne og interesseparterne har siden offentliggørelsen af den første rapport gjort yderligere erfaringer med gennemførelsen af forordningen. Dette gælder navnlig foderstofsektoren, hvilket klart fremgår af medlemsstaternes svar på en række praktiske spørgsmål. Alt i alt er fødevaresektorens erfaringer dog stadig begrænsede, fordi der endnu kun markedsføres få GMO’er og produkter fremstillet af GMO’er i Den Europæiske Union. Som det også fremgik af den første rapport, fortolkes og gennemføres forordningens bestemmelser korrekt. Medlemsstaterne anser bestemmelserne for at være et skridt på vejen til muligheden for at træffe et mere velinformeret valg, mere effektiv forebyggelse af svigagtig praksis og bedre offentlig kontrol. En række problemer i forbindelse med virksomhedernes handelspraksis betyder imidlertid, at det er en stor udfordring at udarbejde og håndhæve en politik for GMO’er i Den Europæiske Union.
Industrisammenslutninger og eksportører fra tredjelande mener fortsat, at forordningen har medført uforholdsmæssigt store administrative byrder. Forordningen har begrænset eksporten af GMO’er til Den Europæiske Union og tvinger de europæiske virksomheder til at anvende dyre konventionelle produkter. De er af den opfattelse, at tærskelværdierne for mærkning er vilkårlige, og fremfører, at mærkningspligten for produkter, der er fremstillet af GMO’er, men som ikke indeholder detekterbart GM-materiale, medfører en urimelig byrde for fødevare- og foderstofvirksomhederne, der skal kontrollere det forarbejdede materiales overensstemmelse med reglerne.
Som ligeledes angivet i den første rapport, mener Kommissionen, at der er en række faktorer, der i langt højere grad end forordningen har indflydelse på handelen med GMO’er, nemlig efterspørgslen efter GM-produkter, de stigende foderstofpriser og manglende koordinering af medlemsstaternes godkendelse af GMO'er. Mærkningskravene har til formål at give virksomhederne og forbrugerne frie valgmuligheder og skal ikke betragtes som en hindring for markedsføringen af GM-produkter.
Kommissionen fortsætter samarbejdet med medlemsstaternes myndigheder for at sikre, at forordningen gennemføres på tilfredsstillende vis. Samtidig vil den fortsat høre de interesserede parter om alle aspekter af forordningens gennemførelse og i givet fald forbedre sporbarheds- og mærkningsreglerne for GMO'er. Kommissionen (Eurostat) arbejdere ligeledes videre på at tilvejebringe officielle statistikker, der navnlig viser EU’s import fra tredjelande af GM-baserede produkter, GM-baserede produkters andel af foderstofmarkedet og arealer opdyrket med GMO’er.