Tiltak iverksatt i EU-landene mot spam, spionvare og ondsinnet programvare
Study on activities undertaken to address threats that undermine confidence in the Information Society, such as spam, spyware and malicious software
Rapport til Kommisjonen offentliggjort 8.10.2009
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 8.10.2009, dansk utgave)
Rapport fra Kommissionen om spam og spyware: der skal sættes hårdere ind for at bekæmpe afsendere af spam og beskytte privatlivet på nettet
Kommissionen har på ny opfordret EU-landene til at sætte hårdere ind for at håndtere truslerne mod borgernes privatliv på nettet. I en undersøgelse bestilt af Kommissionen, som er offentliggjort i dag, har man fundet, at selv om de fleste EU-lande i de seneste år har truffet foranstaltninger til at håndhæve EU's forbud mod spam, herunder bøder til spammere, er der store forskelle i antallet af lovbrydere, som retsforfølges og idømmes sanktioner. Undersøgelsen bekræfter, at der er hårdt brug for de forbedringer, der er foreslået som led i reformen af EU's telelovgivning (se:http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=MEMO/09/219): klarere og mere konsekvente håndhævelsesregler og afskrækkende sanktioner, bedre samarbejde på tværs af grænserne og tilstrækkelige ressourcer til de nationale myndigheder, der har ansvaret for at beskytte borgernes privatliv på nettet.
"De tal, vi ser i dag, viser, at mange EU-lande har forstærket deres indsats for at håndhæve reglerne om privatliv på nettet, men dette er et område, hvor vi kan og skal gøre det bedre," udtalte Viviane Reding, EU-kommissær for informationssamfundet og medier. " Skønt EU-lovgivningen siden 2002 har forbudt spam and spyware, berøres gennemsnitligt 65 % af EU's borgere stadig regelmæssigt af spam. Vi må skærpe vores kamp mod spammerne og sikre os, at EU vedtager love med strenge civilretlige og strafferetlige sanktioner mod spammere. Jeg opfordrer EU-landene til at skærpe deres indsats mod de forskellige trusler mod privatlivet på nettet, såsom spam, spyware og skadeligt software. Hvis vi kan få bugt med spamplagen i Europa, vil vi kunne stå som et eksempel for vores nabolande og andre dele af verden, som er ansvarlige for spam, vi modtager i Europa. "
De vigtigste resultater i den undersøgelse, Europa-Kommissionen har offentliggjort i dag, viser følgende:
• Næsten alle EU-landene har nu et eller flere websteder, hvor borgerne kan finde oplysninger eller klage, hvis de er ofre for spam, spyware eller skadeligt software
• En analyse af over 140 retssager fra 22 medlemsstater viser, at der er betydelige forskelle i antallet af sager pr. land og i de idømte bøder. De største antal sager tegner Spanien (39), Slovakiet (39) og Rumænien (20) sig for. De største bøder er idømt i Nederlandene (1 000 000 €), Italien (570 000 €) og Spanien (30 000 €). I lande som Rumænien, Irland og Letland har spammerne derimod kun fået beskedne bøder (fra nogle hundrede til nogle tusinde euro)
• Til effektiv bekæmpelse af truslerne på nettet kræves der en kombination af forebyggelse, håndhævelse og oplysning. Myndighederne (f.eks. telemyndigheder, databeskyttelses- og forbrugerstyrelser og håndhævelsesorganer) skal have klart definerede opgaver og klare procedurer for deres indbyrdes samarbejde, og den offentlige og private sektor bør også samarbejde. Der er store forskelle i samarbejdsniveauet i de forskellige EU-lande. I Belgien, Cypern, Estland, Frankrig, Tyskland, Italien, Letland, Litauen, Nederlandene og Det Forenede Kongerige er samarbejdet således baseret på aftaler, mens der i f.eks. Luxembourg og Malta er tale om uformelt samarbejde
• Spam er et globalt problem. Spamproblemet kan kun løses med mere internationalt samarbejde, både i EU og på verdensplan
• EU-landene bør give deres myndigheder tilstrækkelige ressourcer til at samle bevismateriale, efterforske og rejse tiltale på dette område.
Reformen af EU's telelovgivning, som Kommissionen har stillet forslag om, og som nu behandles i Europa-Parlamentet og Rådet, vil skabe de nødvendige betingelser for bedre håndhævelse af bestemmelserne om privatlivets fred. I en ny artikel stilles der krav om, at sanktionerne for overtrædelse af de nationale love om privatliv på nettet skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Det hedder endvidere, at EU-landene skal give de nationale håndhævelsesmyndigheder adgang til tilstrækkelige ressourcer.
De nye regler vil også give de nationale spambekæmpere mulighed for at tilslutte sig det europæiske net af myndigheder, der håndhæver forbrugerbeskyttelseslovgivningen, og private organisationer, f.eks. internetudbydere, vil kunne anlægge sag mod spammere, som misbruger deres net. Samtidig forhandler Kommissionen en aftale med USA om grænseoverskridende samarbejde om håndhævelse af forbrugerbeskyttelseslovgivningen – tal fra industrien viser, at en ud af seks spam-mails sendes fra USA. Ifølge den reviderede telelovgivning vil samarbejdet om bekæmpelse af spam blive inddraget i EU-USA-aftalen.
Baggrundsoplysninger
Europa-Kommissionen lancerede i maj 2009 eYouGuide, der indeholder praktisk rådgivning om de "digitale rettigheder", som forbrugerne har ifølge EU-lovgivningen. I denne forbindelse præsenterede kommissærerne Viviane Reding og Meglena Kuneva en kommende " Digital Agenda " for de europæiske forbrugere. Her erklæres kampen mod spam for at være et område, hvor der kan sættes ind på EU-plan, bl.a. ved at der indføres lige effektive sanktioner i alle EU-landene og i nabolandene ( IP/09/702 ).
Det praktiske samarbejde mellem håndhævelsesmyndighederne og den private sektor vil blive drøftet i Lissabon den 7. – 9. oktober 2009 på CNSA/LAP workshop on spam fighting .
Den undersøgelse, der er offentliggjort i dag, indeholder vurderinger af fremskridtene i de enkelte EU-lande og links til de nationale databeskyttelsesmyndigheder, hvor man kan klage over spam, spyware og skadeligt software:http://ec.europa.eu/information_society/policy/ecomm/library/ext_studies/index_en.htm#2009
"Flash Eurobarometer" om tillid til informationssamfundet:http://ec.europa.eu/information_society/policy/nis/strategy/activities/index_en.htm
Red. anm.: se lenken over til pressemeldingen for eksempler på tiltak i EUs medlemsland.
Rapport fra Kommissionen om spam og spyware: der skal sættes hårdere ind for at bekæmpe afsendere af spam og beskytte privatlivet på nettet
Kommissionen har på ny opfordret EU-landene til at sætte hårdere ind for at håndtere truslerne mod borgernes privatliv på nettet. I en undersøgelse bestilt af Kommissionen, som er offentliggjort i dag, har man fundet, at selv om de fleste EU-lande i de seneste år har truffet foranstaltninger til at håndhæve EU's forbud mod spam, herunder bøder til spammere, er der store forskelle i antallet af lovbrydere, som retsforfølges og idømmes sanktioner. Undersøgelsen bekræfter, at der er hårdt brug for de forbedringer, der er foreslået som led i reformen af EU's telelovgivning (se:http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=MEMO/09/219): klarere og mere konsekvente håndhævelsesregler og afskrækkende sanktioner, bedre samarbejde på tværs af grænserne og tilstrækkelige ressourcer til de nationale myndigheder, der har ansvaret for at beskytte borgernes privatliv på nettet.
"De tal, vi ser i dag, viser, at mange EU-lande har forstærket deres indsats for at håndhæve reglerne om privatliv på nettet, men dette er et område, hvor vi kan og skal gøre det bedre," udtalte Viviane Reding, EU-kommissær for informationssamfundet og medier. " Skønt EU-lovgivningen siden 2002 har forbudt spam and spyware, berøres gennemsnitligt 65 % af EU's borgere stadig regelmæssigt af spam. Vi må skærpe vores kamp mod spammerne og sikre os, at EU vedtager love med strenge civilretlige og strafferetlige sanktioner mod spammere. Jeg opfordrer EU-landene til at skærpe deres indsats mod de forskellige trusler mod privatlivet på nettet, såsom spam, spyware og skadeligt software. Hvis vi kan få bugt med spamplagen i Europa, vil vi kunne stå som et eksempel for vores nabolande og andre dele af verden, som er ansvarlige for spam, vi modtager i Europa. "
De vigtigste resultater i den undersøgelse, Europa-Kommissionen har offentliggjort i dag, viser følgende:
• Næsten alle EU-landene har nu et eller flere websteder, hvor borgerne kan finde oplysninger eller klage, hvis de er ofre for spam, spyware eller skadeligt software
• En analyse af over 140 retssager fra 22 medlemsstater viser, at der er betydelige forskelle i antallet af sager pr. land og i de idømte bøder. De største antal sager tegner Spanien (39), Slovakiet (39) og Rumænien (20) sig for. De største bøder er idømt i Nederlandene (1 000 000 €), Italien (570 000 €) og Spanien (30 000 €). I lande som Rumænien, Irland og Letland har spammerne derimod kun fået beskedne bøder (fra nogle hundrede til nogle tusinde euro)
• Til effektiv bekæmpelse af truslerne på nettet kræves der en kombination af forebyggelse, håndhævelse og oplysning. Myndighederne (f.eks. telemyndigheder, databeskyttelses- og forbrugerstyrelser og håndhævelsesorganer) skal have klart definerede opgaver og klare procedurer for deres indbyrdes samarbejde, og den offentlige og private sektor bør også samarbejde. Der er store forskelle i samarbejdsniveauet i de forskellige EU-lande. I Belgien, Cypern, Estland, Frankrig, Tyskland, Italien, Letland, Litauen, Nederlandene og Det Forenede Kongerige er samarbejdet således baseret på aftaler, mens der i f.eks. Luxembourg og Malta er tale om uformelt samarbejde
• Spam er et globalt problem. Spamproblemet kan kun løses med mere internationalt samarbejde, både i EU og på verdensplan
• EU-landene bør give deres myndigheder tilstrækkelige ressourcer til at samle bevismateriale, efterforske og rejse tiltale på dette område.
Reformen af EU's telelovgivning, som Kommissionen har stillet forslag om, og som nu behandles i Europa-Parlamentet og Rådet, vil skabe de nødvendige betingelser for bedre håndhævelse af bestemmelserne om privatlivets fred. I en ny artikel stilles der krav om, at sanktionerne for overtrædelse af de nationale love om privatliv på nettet skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Det hedder endvidere, at EU-landene skal give de nationale håndhævelsesmyndigheder adgang til tilstrækkelige ressourcer.
De nye regler vil også give de nationale spambekæmpere mulighed for at tilslutte sig det europæiske net af myndigheder, der håndhæver forbrugerbeskyttelseslovgivningen, og private organisationer, f.eks. internetudbydere, vil kunne anlægge sag mod spammere, som misbruger deres net. Samtidig forhandler Kommissionen en aftale med USA om grænseoverskridende samarbejde om håndhævelse af forbrugerbeskyttelseslovgivningen – tal fra industrien viser, at en ud af seks spam-mails sendes fra USA. Ifølge den reviderede telelovgivning vil samarbejdet om bekæmpelse af spam blive inddraget i EU-USA-aftalen.
Baggrundsoplysninger
Europa-Kommissionen lancerede i maj 2009 eYouGuide, der indeholder praktisk rådgivning om de "digitale rettigheder", som forbrugerne har ifølge EU-lovgivningen. I denne forbindelse præsenterede kommissærerne Viviane Reding og Meglena Kuneva en kommende " Digital Agenda " for de europæiske forbrugere. Her erklæres kampen mod spam for at være et område, hvor der kan sættes ind på EU-plan, bl.a. ved at der indføres lige effektive sanktioner i alle EU-landene og i nabolandene ( IP/09/702 ).
Det praktiske samarbejde mellem håndhævelsesmyndighederne og den private sektor vil blive drøftet i Lissabon den 7. – 9. oktober 2009 på CNSA/LAP workshop on spam fighting .
Den undersøgelse, der er offentliggjort i dag, indeholder vurderinger af fremskridtene i de enkelte EU-lande og links til de nationale databeskyttelsesmyndigheder, hvor man kan klage over spam, spyware og skadeligt software:http://ec.europa.eu/information_society/policy/ecomm/library/ext_studies/index_en.htm#2009
"Flash Eurobarometer" om tillid til informationssamfundet:http://ec.europa.eu/information_society/policy/nis/strategy/activities/index_en.htm
Red. anm.: se lenken over til pressemeldingen for eksempler på tiltak i EUs medlemsland.