Videreutvikling av EUs indre marked for tjenester
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Mot et bedre fungerende indre marked for tjenester - bygget på resultatene av den gjensidige evalueringsprosessen omkring tjenestedirektivet
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. Towards a better functioning Single Market for services – building on the results of the mutual evaluation process of the Services Directive
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 27.1.2011
Europakommisjonen varlser i en melding som ble lagt fram 27. januar 2011 at den vil utføre spesifikke kontroller i 2011 og 2012 av hvordan tjenestedirektivet praktiseres for utvalgte tjenestegrupper. Det vil blant annet bli sett nærmere på tjenesteytelser over landegrensene fra firmaer uten fast forretningssted. Basert på en gjensidig evaluering evaluering som nylig ble gjennomnført, vil Kommisjonen innlede diskusjoner med medlemsland hvor gjennomføringen av direktivet synes problematisk. Av meldingen går det fram at Kommisjonen i 2011 også vil foreta en grundig økonomisk vurdering av virkningene av tjenestedirektivet.
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 27.1.2011, dansk utgave)
Kommissionen lancerer ambitiøst program for at uddybe det indre marked for tjenesteydelser
Mens tjenesteydelser i øjeblikket udgør to tredjedele af EU's BNP og beskæftigelse, tegner de sig kun for omkring en femtedel af den samlede samhandel inden for EU. I dag gør kun omkring 8 % af de europæiske smv'er forretninger i andre medlemsstater. Denne mangel på dynamik hæmmer ikke kun valgmuligheder for forbrugerne, men forhindrer også små og innovative virksomheder i at vokse, udvikle deres aktiviteter og blive mere konkurrencedygtige. For yderligere at frigøre dette potentiale i det indre marked for tjenesteydelser inden 2012 har Europa-Kommissionen i dag vedtaget en række målrettede tiltag for at tackle de tilbageværende problemer. Direktivet om tjenesteydelser sigter netop på at fjerne unødvendige og byrdefulde hindringer for handel med tjenesteydelser i det indre marked. Et år efter gennemførelsesfristen har Kommissionen og medlemsstaterne afsluttet en vurdering af, hvordan direktivet er blevet gennemført i praksis. Resultaterne af denne såkaldte "gensidige evaluering" konkluderer, at mens man indtil videre er nået langt, har det indre marked for tjenesteydelser endnu ikke opnået sit fulde potentiale.
Michel Barnier, kommissær for det indre marked og tjenesteydelser, sagde: "I de nuværende krisetider er vi nødt til at frigøre det yderligere potentiale for vækst, der findes i et bedre integreret indre marked for tjenesteydelser. Dette er nødvendigt for at hjælpe virksomheder med at vokse og skabe flere arbejdspladser. Dette vil også give mulighed for bedre og mere konkurrencedygtige tjenesteydelser for forbrugerne og virksomhederne i EU".
Målrettede initiativer til at styrke EU's marked for tjenesteydelser
Tjenesteydelsesdirektivet var et stort skridt fremad, men der skal stadig gøres meget for at få EU-tjenesteydelsesmarkedet til at fungere bedre. Af meddelelsen "På vej mod en akt for det indre marked - For en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne" (IP/10/1390), der blev vedtaget den 27. oktober 2010, fremgår, at fordelene af et bedre fungerende indre marked for tjenesteydelser anslås til et årligt overskud på mellem 60 og 140 mia. EUR, en vækst i BNP på mellem 0,6 og 1,5 %. Mens tjenesteydelser i øjeblikket udgør to tredjedele af EU's BNP og beskæftigelse, tegner de sig kun for omkring en femtedel af den samlede samhandel inden for EU. I dag gør kun omkring 8 % af de europæiske smv'er forretninger i andre medlemsstater. Denne mangel på dynamik hæmmer ikke kun valgmuligheder for forbrugerne, men forhindrer også små og innovative virksomheder i at udvikle deres aktiviteter og vokse yderligere.
Som svar herpå har Kommissionen skitseret følgende aktioner:
• At sikre, at det indre marked fungerer i praksis: I 2011 og 2012 vil Kommissionen gennemføre et "ydelsestjek" af det indre marked for tjenesteydelser fra brugerens perspektiv, f.eks. en svensk arkitekt, der ønsker at tegne et hus i Italien, eller en finsk borger, som anvender en tjekkisk revisor. "Ydelsestjekket" vil tage hensyn til alle andre EU-regler om tjenesteydelser ud over direktivet om tjenesteydelser og vil vurdere, hvordan forskellige EU-regler interagerer. Målet er at identificere specifikke praktiske problemer, som hæmmer det indre marked for tjenesteydelser, og hvordan samspillet mellem forskellige regler kan have utilsigtede virkninger. Kommissionen har allerede identificeret behovet for at overveje en yderligere indsats over for de begrænsninger, der pålægges visse udbydere i nogle lande med hensyn til den retlige form, de kan tage (for eksempel forbud mod, at håndværkere som f.eks. tømrere tager form af et aktieselskab), eller af de personer, der kan eje kapital i deres virksomheder (f.eks. forpligtelse til selv at være en kvalificeret skatterådgiver for at kunne besidde kapital i en virksomhed, der tilbyder skattemæssige rådgivningstjenester).
• Fjernelse af hindringer for grænseoverskridende tjenesteydelser: Den gensidige evaluering gav navnlig tydelige beviser for vanskelighederne i forbindelse med grænseoverskridende levering af tjenesteydelser uden fast forretningssted (hvor tjenesteyderen ikke er permanent baseret i det land, han/hun tilbyder tjenesten). Kommissionen vil nu nøje overvåge virkningerne af direktivet om tjenesteydelser i denne henseende. En første statusrapport vil blive offentliggjort inden udgangen af 2011, og fra da af årligt. Fremkomsten af nye lovgivningsmæssige hindringer for tjenester i medlemsstaternes lovgivning skal ligeledes undgås. Sådanne hindringer kan skyldes, at medlemsstaterne opdaterer deres etableringskrav, og Kommissionen vil nøje følge de relevante tendenser.
• Sikre en ambitiøs og grundig gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet: Kommissionen vil indlede en bilateral dialog med en række medlemsstater, hvor der er tegn på problemer med gennemførelsen af direktivet. Desuden vil Kommissionen i 2011 foretage en første økonomiske vurdering af virkningerne af gennemførelsen af direktivet og dets indvirkning på, hvordan markedet for tjenesteydelser fungerer.
Baggrund
Tjenesteydelsesdirektivet er en EU-lov, der trådte i kraft med det formål at fjerne unødvendige og byrdefulde hindringer for ydelse af tjenesteydelser i hele EU. Tjenesteydelser udgør ca. 66 % af EU's BNP. Tjenesteydelsesdirektivet er en horisontal lov, som omfatter en lang række tjenester, der repræsenterer omkring 40 % af EU's BNP og beskæftigelse. I medfør af direktivet skulle medlemsstaterne inden udgangen af 2009 forenkle deres administrative procedurer og etablere "kvikskranker" for at sikre, at virksomhederne lettere kan gennemføre papirarbejde elektronisk. For at gøre status over de opnåede fremskridt og identificere de resterende mangler, forudså man i direktivet en "gensidig evaluering"-proces, som blev gennemført i 2010. Det var en nyskabende og evidensbaseret øvelse af "peer review"-typen, hvor medlemsstaterne og Kommissionen sammen undersøgte de vigtigste resultater af gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet.
En dynamisk tjenesteydelsessektor i EU er en vigtig prioritet for Kommissionen. Tjenesteydelser er drivkraften i EU's økonomi og omkring ni ud af ti arbejdspladser skabes i denne sektor. Som identificeret i Kommissionens årlige vækstundersøgelse (se IP/11/22) vil EU kun kunne opfylde sine ambitiøse Europa 2020-mål for bæredygtig og inklusiv vækst, hvis uopsættelige strukturelle reformer inden for markederne for tjenesteydelser og produktion prioriteres for at forbedre erhvervsklimaet.
Se også MEMO/11/49.
Kommissionen lancerer ambitiøst program for at uddybe det indre marked for tjenesteydelser
Mens tjenesteydelser i øjeblikket udgør to tredjedele af EU's BNP og beskæftigelse, tegner de sig kun for omkring en femtedel af den samlede samhandel inden for EU. I dag gør kun omkring 8 % af de europæiske smv'er forretninger i andre medlemsstater. Denne mangel på dynamik hæmmer ikke kun valgmuligheder for forbrugerne, men forhindrer også små og innovative virksomheder i at vokse, udvikle deres aktiviteter og blive mere konkurrencedygtige. For yderligere at frigøre dette potentiale i det indre marked for tjenesteydelser inden 2012 har Europa-Kommissionen i dag vedtaget en række målrettede tiltag for at tackle de tilbageværende problemer. Direktivet om tjenesteydelser sigter netop på at fjerne unødvendige og byrdefulde hindringer for handel med tjenesteydelser i det indre marked. Et år efter gennemførelsesfristen har Kommissionen og medlemsstaterne afsluttet en vurdering af, hvordan direktivet er blevet gennemført i praksis. Resultaterne af denne såkaldte "gensidige evaluering" konkluderer, at mens man indtil videre er nået langt, har det indre marked for tjenesteydelser endnu ikke opnået sit fulde potentiale.
Michel Barnier, kommissær for det indre marked og tjenesteydelser, sagde: "I de nuværende krisetider er vi nødt til at frigøre det yderligere potentiale for vækst, der findes i et bedre integreret indre marked for tjenesteydelser. Dette er nødvendigt for at hjælpe virksomheder med at vokse og skabe flere arbejdspladser. Dette vil også give mulighed for bedre og mere konkurrencedygtige tjenesteydelser for forbrugerne og virksomhederne i EU".
Målrettede initiativer til at styrke EU's marked for tjenesteydelser
Tjenesteydelsesdirektivet var et stort skridt fremad, men der skal stadig gøres meget for at få EU-tjenesteydelsesmarkedet til at fungere bedre. Af meddelelsen "På vej mod en akt for det indre marked - For en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne" (IP/10/1390), der blev vedtaget den 27. oktober 2010, fremgår, at fordelene af et bedre fungerende indre marked for tjenesteydelser anslås til et årligt overskud på mellem 60 og 140 mia. EUR, en vækst i BNP på mellem 0,6 og 1,5 %. Mens tjenesteydelser i øjeblikket udgør to tredjedele af EU's BNP og beskæftigelse, tegner de sig kun for omkring en femtedel af den samlede samhandel inden for EU. I dag gør kun omkring 8 % af de europæiske smv'er forretninger i andre medlemsstater. Denne mangel på dynamik hæmmer ikke kun valgmuligheder for forbrugerne, men forhindrer også små og innovative virksomheder i at udvikle deres aktiviteter og vokse yderligere.
Som svar herpå har Kommissionen skitseret følgende aktioner:
• At sikre, at det indre marked fungerer i praksis: I 2011 og 2012 vil Kommissionen gennemføre et "ydelsestjek" af det indre marked for tjenesteydelser fra brugerens perspektiv, f.eks. en svensk arkitekt, der ønsker at tegne et hus i Italien, eller en finsk borger, som anvender en tjekkisk revisor. "Ydelsestjekket" vil tage hensyn til alle andre EU-regler om tjenesteydelser ud over direktivet om tjenesteydelser og vil vurdere, hvordan forskellige EU-regler interagerer. Målet er at identificere specifikke praktiske problemer, som hæmmer det indre marked for tjenesteydelser, og hvordan samspillet mellem forskellige regler kan have utilsigtede virkninger. Kommissionen har allerede identificeret behovet for at overveje en yderligere indsats over for de begrænsninger, der pålægges visse udbydere i nogle lande med hensyn til den retlige form, de kan tage (for eksempel forbud mod, at håndværkere som f.eks. tømrere tager form af et aktieselskab), eller af de personer, der kan eje kapital i deres virksomheder (f.eks. forpligtelse til selv at være en kvalificeret skatterådgiver for at kunne besidde kapital i en virksomhed, der tilbyder skattemæssige rådgivningstjenester).
• Fjernelse af hindringer for grænseoverskridende tjenesteydelser: Den gensidige evaluering gav navnlig tydelige beviser for vanskelighederne i forbindelse med grænseoverskridende levering af tjenesteydelser uden fast forretningssted (hvor tjenesteyderen ikke er permanent baseret i det land, han/hun tilbyder tjenesten). Kommissionen vil nu nøje overvåge virkningerne af direktivet om tjenesteydelser i denne henseende. En første statusrapport vil blive offentliggjort inden udgangen af 2011, og fra da af årligt. Fremkomsten af nye lovgivningsmæssige hindringer for tjenester i medlemsstaternes lovgivning skal ligeledes undgås. Sådanne hindringer kan skyldes, at medlemsstaterne opdaterer deres etableringskrav, og Kommissionen vil nøje følge de relevante tendenser.
• Sikre en ambitiøs og grundig gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet: Kommissionen vil indlede en bilateral dialog med en række medlemsstater, hvor der er tegn på problemer med gennemførelsen af direktivet. Desuden vil Kommissionen i 2011 foretage en første økonomiske vurdering af virkningerne af gennemførelsen af direktivet og dets indvirkning på, hvordan markedet for tjenesteydelser fungerer.
Baggrund
Tjenesteydelsesdirektivet er en EU-lov, der trådte i kraft med det formål at fjerne unødvendige og byrdefulde hindringer for ydelse af tjenesteydelser i hele EU. Tjenesteydelser udgør ca. 66 % af EU's BNP. Tjenesteydelsesdirektivet er en horisontal lov, som omfatter en lang række tjenester, der repræsenterer omkring 40 % af EU's BNP og beskæftigelse. I medfør af direktivet skulle medlemsstaterne inden udgangen af 2009 forenkle deres administrative procedurer og etablere "kvikskranker" for at sikre, at virksomhederne lettere kan gennemføre papirarbejde elektronisk. For at gøre status over de opnåede fremskridt og identificere de resterende mangler, forudså man i direktivet en "gensidig evaluering"-proces, som blev gennemført i 2010. Det var en nyskabende og evidensbaseret øvelse af "peer review"-typen, hvor medlemsstaterne og Kommissionen sammen undersøgte de vigtigste resultater af gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet.
En dynamisk tjenesteydelsessektor i EU er en vigtig prioritet for Kommissionen. Tjenesteydelser er drivkraften i EU's økonomi og omkring ni ud af ti arbejdspladser skabes i denne sektor. Som identificeret i Kommissionens årlige vækstundersøgelse (se IP/11/22) vil EU kun kunne opfylde sine ambitiøse Europa 2020-mål for bæredygtig og inklusiv vækst, hvis uopsættelige strukturelle reformer inden for markederne for tjenesteydelser og produktion prioriteres for at forbedre erhvervsklimaet.
Se også MEMO/11/49.