SAMMENDRAG (fra Kommisjonens grønnbok, dansk utgave)

Her hvor vi står over for dels revisionen af de første tre år af den fornyede Lissabon-strategi
for vækst og jobskabelse, dels startskuddet til den anden runde i 2008, er det et godt tidspunkt
at evaluere de fremskridt, der er gjort, og drøfte fremtidige aktiviteter inden for et af de
centrale områder - det europæiske forskningsrum. I en verden i forandring, der kendetegnes af
den stadig større globalisering inden for forskning og teknologi samt fremkomsten af nye
magtfaktorer inden for videnskab og teknologi - navnlig Kina og Indien - er det europæiske
forskningsrum mere end nogensinde en hovedhjørnesten i det europæiske vidensamfund. I et
sådant samfund mobiliseres forskning, almen og faglig uddannelse og innovation fuldt ud for
at opfylde EU’s økonomiske, sociale og miljømæssige ambitioner og borgernes forventninger.

Konceptet med det europæiske forskningsrum er en kombination af: et europæisk ”indre
marked” for forskning, hvor forskere, teknologi og viden kan bevæge sig frit; en effektiv
koordinering af nationale og regionale forskningsaktiviteter, programmer og politikker på
europæisk plan; samt initiativer, der gennemføres og finansieres på europæisk plan.

Fremskridt er der gjort, siden princippet blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i
Lissabon i 2000. Således er det europæiske forskningsrum blevet den centrale reference for
forskningspolitikken i Europa. Men der er lang vej endnu med opbygningen af det europæiske
forskningsrum, navnlig for at afhjælpe opsplitningen af forskningsaktiviteter, -programmer og
politikker over hele Europa. Det europæiske forskningsrum, som det videnskabelige samfund,
erhvervslivet og borgerne har brug for, bør have følgende kendetegn:

– En hensigtsmæssig udveksling af kompetente forskere med en høj grad af mobilitet
mellem institutioner, discipliner, sektorer og lande.

– Forskningsinfrastrukturanlæg i verdensklasse, integrerede, samarbejdende og
tilgængelige for forskerhold fra hele Europa og hele verden, navnlig takket være nye
generationer af elektronisk kommunikationsinfrastruktur.

– Fremragende forskningsinstitutioner, der er involveret i et effektivt offentlig-privat
samarbejde og offentlig-private partnerskaber, og som udgør kernen i ”klynger” for
forskning og innovation, herunder ”virtuelle forskningssamfund”, som for det meste er
specialiseret i tværfaglige områder, og som tiltrækker en kritisk masse af menneskelige og
økonomiske ressourcer.

– Effektiv videndeling, navnlig mellem den offentlige forskning og erhvervslivet samt i
forhold til den brede offentlighed.

– Velkoordinerede forskningsprogrammer og prioriteringer, herunder en betydelig
mængde offentlige forskningsinvesteringer, der planlægges i fællesskab på europæisk plan,
og som omfatter fælles prioriteringer, koordineret gennemførelse og fælles evaluering.

– Et europæisk forskningsrum, der er åbent over for verden med særligt fokus på
nabolande og et stærkt engagement i at løse globale udfordringer i samarbejde med
Europas partnere.

Med udgangspunkt i en vurdering af situationen inden for disse hovedområder tager man i
grønbogen en række spørgsmål op om, hvordan det europæiske forskningsrum kan uddybes
og udvides, så det bidrager fuldt ud til den fornyede Lissabon-strategi. Kommissionen har til
hensigt at iværksætte en bred debat inden for institutionerne og i offentligheden med henblik
på forberedelsen af initiativer til 2008.