Emballasjedirektivet 1994
Omtale publisert i Stortingets EU/EØS-nytt 23.10.2024
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens faktaark, dansk utgave)
Emballage og emballageaffald
Dette direktiv finder anvendelse på al emballage, der markedsføres i Fællesskabet, og alt emballageaffald, uanset om det anvendes i, eller stammer fra industri-, handels-, kontor-, værksteds-, service-, husholdnings- eller andre sektorer, og uanset hvilke materialer der er anvendt. Direktiv 2004/12/EF (der ændrer direktiv 94/62/EF) fastsætter nogle kriterier for at tydeliggøre definitionen af ordet «emballage». Bilag I indeholder nogle meget tydelige eksempler herpå (f.eks.: theposer er ikke emballage, cellofan omkring et cd-omslag er emballage og etiketter, der er vedhængt produktet direkte eller på anden måde anbragt på produktet, er det). Dette bilag erstatter bilag I til direktiv 94/62/EF.
Ifølge direktiv 94/62/EF skal medlemsstaterne iværksætte foranstaltninger for at forebygge produktion af emballageaffald, bl.a. i form af nationale programmer, og der tilskyndes til udvikling af systemer for genbrug af emballage.
Medlemsstaterne skal indføre retur-, indsamling- og genanvendelsessystemer for emballageaffald for at nå følgende mål:
• senest den 30. juni 2001 skal mindst 50 vægtprocent og højst 65 vægtprocent af emballageaffaldet nyttiggøres eller forbrændes i affaldsforbrændingsanlæg med energiudnyttelse;
• senest den 31. december 2008 skal mindst 60 vægtprocent af emballageaffaldet nyttiggøres eller forbrændes i affaldsforbrændingsanlæg med energiudnyttelse;
• senest den 30. juni 2001 skal mindst 25 vægtprocent og højst 45 vægtprocent af samtlige de emballagematerialer, der indgår i emballageaffaldet, genanvendes med mindst 15 vægtprocent for hvert emballagemateriale;
• senest den 31. december 2008 skal mindst 55 vægtprocent og højst 80 vægtprocent af emballageaffaldet genanvendes;
• senest den 31. december 2008 skal følgende minimumsgenanvendelsesmål for materialer, der indgår i emballageaffaldet, nås: 60 vægtprocent for glas, papir og pap; 50 vægtprocent for metal; 22,5 vægtprocent for plast og 15 vægtprocent for træ.
Senest den 31. december 2007 opstiller Rådet og Europa-Parlamentet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen mål for den tredje femårsperiode 2009-2014.
Forbrænding af affald i anlæg med energiudnyttelse anses for at bidrage til at nå disse mål.
Grækenland, Irland og Portugal er på grund af deres specifikke situation, dvs. henholdsvis et stort antal småøer, forekomsten af landdistrikter og bjergområder og det nuværende lave emballageforbrug, først bundet af disse mål i 2011.
I direktiv 94/62/EF fastlægges de væsentligste krav til emballagers sammensætning og mulighederne for genbrug og genanvendelse. Kommissionen ser gerne, at der udarbejdes europæiske standarder vedrørende disse væsentlige krav. Bestemmelserne om midler til afprøvning af, om de nationale standarder er i overensstemmelse med Fællesskabets, finder imidlertid straks anvendelse.
For at man kan råde over oplysninger på fællesskabsplan om emballage og emballageaffald, så man kan se, om målene i dette direktiv nås, skal medlemsstaterne endvidere indføre harmoniserede informationssystemer (databaser). De tilrettelægger oplysningskampagner for offentligheden generelt og erhvervsdrivende.
Kommissionen forelagde i slutningen af 2006 en rapport om emballagedirektivets gennemførelse og om mulighederne for forebyggelse af emballageaffald genbrug og genanvendelse af emballage.
Direktiv 2005/20/EF sigter mod at yde de 10 nye medlemsstater (Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovenien, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn) en længere frist til at nå det reviderede direktivs mål. Disse undtagelser gælder indtil den 31. december 2012.