Finansiering av visse sider av kommunikasjonsinfrastrukturen i Schengen-samarbeidet (»Sisnet«)
Avtalegrunnlag
Godkjent av regjeringen 9.2.2009 for innlemmelse i Schengen-samarbeidet
Bakgrunn
BAKGRUNN (fra rådsvedtaket, dansk utgave)
(1) Rådets vicegeneralsekretær har ved afgørelse 1999/870/EF ( 1 ) og afgørelse 2007/149/EF fået bemyndigelse til i forbindelse med integrationen af Schengenreglerne i Den Europæiske Union at handle som repræsentant for visse medlemsstater med henblik på at indgå kontrakter om oprettelse og drift af kommunikationsinfrastrukturen i Schengensammenhæng (»Sisnet«), samt til at forvalte sådanne kontrakter indtil overgangen til en kommunikationsinfrastruktur finansieret af Det Europæiske Fællesskab.
(2) De finansielle forpligtelser i henhold til disse kontrakter påhviler et specifikt budget (i det følgende benævnt »Sisnetbudgettet«) til finansiering af den kommunikationsinfrastruktur, der henvises til i disse rådsafgørelser.
(3) De medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union med tiltrædelsesakten af 2005, skal integreres i første generation af Schengeninformationssystemet (SIS 1+) på en dato, der fastsættes af Rådet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005. Fra denne dato bør disse medlemsstater bidrage til budgettet.
(4) Liechtenstein skal deltage i de bestemmelser i Schengenreglerne, der vedrører Schengeninformationssystemet, fra en dato, der skal fastsættes af Rådet i overensstemmelse med artikel 10 i protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne. Fra denne dato bør Liechtenstein deltage i budgettet.