Kommissionen har siden 2012 høstet betydelig erfaring med gennemførelsen af mekanismen. Overordnet set er det Kommissionens vurdering – hvilket også fremgår af konsekvensanalysen af revisionen af afgørelsen om mellemstatslige aftaler og rapporten til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af afgørelsen om mellemstatslige aftaler – at den nuværende ordning, om end den er nyttig, når det drejer sig om modtagelse af oplysninger om eksisterende mellemstatslige aftaler og påvisning af problemer vedrørende deres forenelighed med EU-retten, ikke er tilstrækkelig til at løse en sådan uforenelighed. Som det fremgår af strategien for energiunionen, har det "vist sig, at det i praksis er meget svært at genforhandle disse aftaler. Underskrivernes forhandlingsposition er allerede fastlagt, og det skaber politisk pres for ikke at ændre nogen af aftalens aspekter".

Hvis Kommissionen følgelig bliver involveret, før en medlemsstat og et tredjeland indgår sådanne aftaler, vil det medføre betydelig merværdi, fordi det vil løse potentielle konflikter mellem medlemsstaternes forpligtelser i henhold til international traktatret og EU-retten.

Der er i den forbindelse to primære målsætninger med revisionen af afgørelsen om mellemstatslige aftaler:

1) Det skal sikres, at de mellemstatslige aftaler er forenelige med EU-retten for at sikre et velfungerende indre energimarked og øge EU's energisikkerhed.

2) Gennemsigtigheden af de mellemstatslige aftaler skal øges for at øge omkostningseffektiviteten ved EU's energiforsyning og solidariteten mellem medlemsstaterne.