Informasjonsutveksling på energiområdet
Europaparlaments- og rådsbeslutning (EU) 2017/684 av 5. april 2017 om opprettelse av en mekanisme for informasjonsutveksling med hensyn til mellomstatlige avtaler og ikke-bindende instrumenter mellom medlemsstater og tredjeland på energiområdet og om oppheving av beslutning nr. 994/2012/EU
Decision (EU) 2017/684 of the European Parliament and of the Council of 5 April 2017 on establishing an information exchange mechanism with regard to intergovernmental agreements and non-binding instruments between Member States and third countries in the field of energy, and repealing Decision No 994/2012/EU
Europaparlaments- og rådsbeslutning publisert i EU-tidende 12.4.2017
Nærmere omtale
Red. anm.: Beslutningen er merket EØS-relevant av Kommisjonen. Beslutning nr. 994/2012/EU ble av EØS/EFTA-landene ikke ansett som relevant for innlemmelse i EØS-avtalen.
BAKGRUNN (fra kommisjonsforslaget, dansk utgave)
Forslagets begrundelse og formål
Af strategien for energiunionen (COM(2015) 80) fremgår det, at "et vigtigt aspekt af sikringen af energisikkerhed (navnlig for gas) er, at aftaler om køb af energi fra tredjelande skal overholde EU-lovgivningen fuldt ud". I samme ånd opfordrede Rådet i sine konklusioner af 19. marts 2015 også til at "sikre fuld overensstemmelse med EU-retten i alle aftaler vedrørende køb af gas fra eksterne leverandører, navnlig ved at styrke gennemsigtigheden af sådanne aftaler og foreneligheden med EU's energisikkerhedsbestemmelser".
En mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande på energiområdet blev indført ved en afgørelse, som blev vedtaget af Parlamentet og Rådet den 25. oktober 2012, og som trådte i kraft den 17. november 2012 ("afgørelsen om mellemstatslige aftaler") . Det vigtigste element i denne mekanisme er, at Kommissionen foretager en vurdering af de mellemstatslige aftalers forenelighed, efter at en medlemsstat og et tredjeland har indgået sådanne aftaler.
Kommissionen har siden 2012 høstet betydelig erfaring med gennemførelsen af mekanismen. Overordnet set er det Kommissionens vurdering – hvilket også fremgår af konsekvensanalysen af revisionen af afgørelsen om mellemstatslige aftaler og rapporten til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af afgørelsen om mellemstatslige aftaler – at den nuværende ordning, om end den er nyttig, når det drejer sig om modtagelse af oplysninger om eksisterende mellemstatslige aftaler og påvisning af problemer vedrørende deres forenelighed med EU-retten, ikke er tilstrækkelig til at løse en sådan uforenelighed. Som det fremgår af strategien for energiunionen, har det "vist sig, at det i praksis er meget svært at genforhandle disse aftaler. Underskrivernes forhandlingsposition er allerede fastlagt, og det skaber politisk pres for ikke at ændre nogen af aftalens aspekter".
Hvis Kommissionen følgelig bliver involveret, før en medlemsstat og et tredjeland indgår sådanne aftaler, vil det medføre betydelig merværdi, fordi det vil løse potentielle konflikter mellem medlemsstaternes forpligtelser i henhold til international traktatret og EU-retten.
Der er i den forbindelse to primære målsætninger med revisionen af afgørelsen om mellemstatslige aftaler:
1) Det skal sikres, at de mellemstatslige aftaler er forenelige med EU-retten for at sikre et velfungerende indre energimarked og øge EU's energisikkerhed.
2) Gennemsigtigheden af de mellemstatslige aftaler skal øges for at øge omkostningseffektiviteten ved EU's energiforsyning og solidariteten mellem medlemsstaterne.
BAKGRUNN (fra kommisjonsforslaget, dansk utgave)
Forslagets begrundelse og formål
Af strategien for energiunionen (COM(2015) 80) fremgår det, at "et vigtigt aspekt af sikringen af energisikkerhed (navnlig for gas) er, at aftaler om køb af energi fra tredjelande skal overholde EU-lovgivningen fuldt ud". I samme ånd opfordrede Rådet i sine konklusioner af 19. marts 2015 også til at "sikre fuld overensstemmelse med EU-retten i alle aftaler vedrørende køb af gas fra eksterne leverandører, navnlig ved at styrke gennemsigtigheden af sådanne aftaler og foreneligheden med EU's energisikkerhedsbestemmelser".
En mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande på energiområdet blev indført ved en afgørelse, som blev vedtaget af Parlamentet og Rådet den 25. oktober 2012, og som trådte i kraft den 17. november 2012 ("afgørelsen om mellemstatslige aftaler") . Det vigtigste element i denne mekanisme er, at Kommissionen foretager en vurdering af de mellemstatslige aftalers forenelighed, efter at en medlemsstat og et tredjeland har indgået sådanne aftaler.
Kommissionen har siden 2012 høstet betydelig erfaring med gennemførelsen af mekanismen. Overordnet set er det Kommissionens vurdering – hvilket også fremgår af konsekvensanalysen af revisionen af afgørelsen om mellemstatslige aftaler og rapporten til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af afgørelsen om mellemstatslige aftaler – at den nuværende ordning, om end den er nyttig, når det drejer sig om modtagelse af oplysninger om eksisterende mellemstatslige aftaler og påvisning af problemer vedrørende deres forenelighed med EU-retten, ikke er tilstrækkelig til at løse en sådan uforenelighed. Som det fremgår af strategien for energiunionen, har det "vist sig, at det i praksis er meget svært at genforhandle disse aftaler. Underskrivernes forhandlingsposition er allerede fastlagt, og det skaber politisk pres for ikke at ændre nogen af aftalens aspekter".
Hvis Kommissionen følgelig bliver involveret, før en medlemsstat og et tredjeland indgår sådanne aftaler, vil det medføre betydelig merværdi, fordi det vil løse potentielle konflikter mellem medlemsstaternes forpligtelser i henhold til international traktatret og EU-retten.
Der er i den forbindelse to primære målsætninger med revisionen af afgørelsen om mellemstatslige aftaler:
1) Det skal sikres, at de mellemstatslige aftaler er forenelige med EU-retten for at sikre et velfungerende indre energimarked og øge EU's energisikkerhed.
2) Gennemsigtigheden af de mellemstatslige aftaler skal øges for at øge omkostningseffektiviteten ved EU's energiforsyning og solidariteten mellem medlemsstaterne.