Innkreving av bøter ved utslippsoverskridelser for varebiler
Kommisjonens gjennomføringsbeslutning 2012/99/EU av 17. februar 2012 om detaljerte bestemmelser for innkreving av inntekter fra CO2-utslippsoverskridelser from nye, lette kommersielle kjøretøy i henhold til europaparlaments- og rådsforordning (EU) nr. 510/2011
Commission Implementing Decision 2012/99/EU of 17 February 2012 on the detailed arrangements for the collection of premiums for excess CO2 emissions from new light commercial vehicles pursuant to Regulation (EU) No 510/2011 of the European Parliament and of the Council
Kommisjonsvedtak publisert i EU-tidende 18.2.2012
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsvedtaket, dansk utgave)
(1) Hvis Kommissionen i henhold til artikel 8, stk. 6, i forordning (EU) nr. 510/2011 stadfæster og i henhold til artikel 10, stk. 2 i samme forordning offentliggør, at en fabrikant ikke lever op til kravene i forordningens artikel 4, skal den i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, pålægge fabrikanten eller eventuelt forvalteren af poolen en afgift for emissionsoverskridelsen.
(2) Det er nødvendigt at vedtage nærmere regler for opkrævning af disse afgifter for emissionsoverskridelse.
(3) I henhold til artikel 9, stk. 4, i forordning (EU) nr. 510/2011 betragtes afgifterne for emissionsoverskridelser som indtægter, der indgår i Den Europæiske Unions almindelige budget, og opføres under afsnit 7 i det almindelige budget. Det er derfor hensigtsmæssigt at anvende reglerne for inddrivelse af fordringer som opkrævningsmetode, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.
(4) Med henblik på fastsættelse af fordringen, jf. artikel 71 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2001, bør det tages i betragtning, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i forordning (EU) nr. 510/2011 skal underrette hver fabrikant om sin foreløbige beregning af fabrikantens gennemsnitlige specifikke CO 2 -emissioner i det foregående kalenderår, fabrikantens specifikke emissionsmål og forskellen mellem fabrikantens gennemsnitlige specifikke emissioner og dennes specifikke emissionsmål i samme år, og at fabrikanten i henhold til artikel 8, stk. 5, i samme forordning skal have mulighed for at verificere beregningerne og underrette Kommissionen om eventuelle fejl inden tre måneder efter underretningen om den foreløbige beregning.
(5) På baggrund af drøftelserne mellem Kommissionen og fabrikanten forud for stadfæstelsen af fabrikantens præstation i henhold til artikel 8, stk. 6, og artikel 10 i forordning (EU) nr. 510/2011 og fabrikantens mulighed for at gøre indsigelse mod beregningen af præstationen, bør det tages i betragtning, at Kommissionen ved at stadfæste præstationen har påvist, at gælden eksisterer, og at fordringen er sikker i henhold til artikel 71 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.
(6) Afgiften for emissionsoverskridelsen beregnes efter formlerne i artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2011 og offentliggøres i henhold til artikel 10 i samme forordning. Fordringen betragtes derfor som opgjort og forfalden til betaling i henhold til artikel 71 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.
(7) Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Klimaændringer.
(1) Hvis Kommissionen i henhold til artikel 8, stk. 6, i forordning (EU) nr. 510/2011 stadfæster og i henhold til artikel 10, stk. 2 i samme forordning offentliggør, at en fabrikant ikke lever op til kravene i forordningens artikel 4, skal den i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, pålægge fabrikanten eller eventuelt forvalteren af poolen en afgift for emissionsoverskridelsen.
(2) Det er nødvendigt at vedtage nærmere regler for opkrævning af disse afgifter for emissionsoverskridelse.
(3) I henhold til artikel 9, stk. 4, i forordning (EU) nr. 510/2011 betragtes afgifterne for emissionsoverskridelser som indtægter, der indgår i Den Europæiske Unions almindelige budget, og opføres under afsnit 7 i det almindelige budget. Det er derfor hensigtsmæssigt at anvende reglerne for inddrivelse af fordringer som opkrævningsmetode, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.
(4) Med henblik på fastsættelse af fordringen, jf. artikel 71 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2001, bør det tages i betragtning, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i forordning (EU) nr. 510/2011 skal underrette hver fabrikant om sin foreløbige beregning af fabrikantens gennemsnitlige specifikke CO 2 -emissioner i det foregående kalenderår, fabrikantens specifikke emissionsmål og forskellen mellem fabrikantens gennemsnitlige specifikke emissioner og dennes specifikke emissionsmål i samme år, og at fabrikanten i henhold til artikel 8, stk. 5, i samme forordning skal have mulighed for at verificere beregningerne og underrette Kommissionen om eventuelle fejl inden tre måneder efter underretningen om den foreløbige beregning.
(5) På baggrund af drøftelserne mellem Kommissionen og fabrikanten forud for stadfæstelsen af fabrikantens præstation i henhold til artikel 8, stk. 6, og artikel 10 i forordning (EU) nr. 510/2011 og fabrikantens mulighed for at gøre indsigelse mod beregningen af præstationen, bør det tages i betragtning, at Kommissionen ved at stadfæste præstationen har påvist, at gælden eksisterer, og at fordringen er sikker i henhold til artikel 71 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.
(6) Afgiften for emissionsoverskridelsen beregnes efter formlerne i artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2011 og offentliggøres i henhold til artikel 10 i samme forordning. Fordringen betragtes derfor som opgjort og forfalden til betaling i henhold til artikel 71 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.
(7) Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Klimaændringer.