BAKGRUNN (fra kommisjonsrekommandasjonen, dansk utgave)

(1) Ifølge artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed skal infrastrukturforvalterne indhente en sikkerhedsgodkendelse fra den nationale sikkerhedsmyndighed i den medlemsstat, hvor jernbaneinfrastrukturen er placeret, for at få tilladelse til at forvalte og drive en jernbaneinfrastruktur. En sådan sikkerhedsgodkendelse bør bekræfte accepten af infrastrukturforvalterens sikkerhedsledelsessystem og omfatte procedurerne og bestemmelserne til opfyldelse af de specifikke krav til sikker udformning, vedligeholdelse og drift af jernbaneinfrastrukturen.

Den 9. marts 2017 afgav Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (»agenturet«) henstilling ERA-REC-115-REC om revision af de fælles sikkerhedsmetoder til vurdering af overensstemmelse med kravene og de fælles sikkerhedsmetoder for tilsyn til Kommissionen. Henstillingen indeholdt bestemmelser om praktiske ordninger for udstedelse af sikkerhedsgodkendelser til infrastrukturforvaltere.

(2) Kommissionens ekspertgruppe om den tekniske søjle i den 4. jernbanepakke foreslog på sit møde den 5. juli 2017 Kommissionen at indarbejde ovennævnte bestemmelser i en henstilling, fordi der ikke findes et egnet retsgrundlag for at indføje dem i en forordning. En sådan henstilling kunne vejlede i fastsættelsen af de praktiske ordninger for udstedelse af sikkerhedsgodkendelser til infrastrukturforvaltere. Denne fælles vejledning bør forenkle de nationale godkendelsesprocedurer ved at fastsætte en fælles metode, som skal anvendes. Den kan også sikre, at målene i artikel 12 i direktiv (EU) 2016/798 opfyldes mere effektivt, og lette den koordinering, som de nationale sikkerhedsmyndigheder bør udføre i henhold til denne artikel. Kommissionen henstiller derfor til, at medlemsstaterne følger disse bestemmelser.

(3) De nationale sikkerhedsmyndigheder bør i henhold til artikel 12, stk. 1, udarbejde en ansøgningsvejledning med henblik på at forvalte udstedelsen af sikkerhedsgodkendelser, herunder den procedure, der skal følges for at mindske den administrative byrde og omkostningerne for ansøgeren som følge af den administrative behandling af ansøgningen.

(4) De frister, som de nationale sikkerhedsmyndigheder fastsætter i forbindelse med tilvejebringelsen af supplerende oplysninger fra ansøgeren eller besøg på stedet, inspektioner eller audit, bør ikke berøre den frist for vurderingen af en ansøgning, der er fastsat i artikel 12, stk. 3, i direktiv (EU) 2016/798.

(5) I henhold til artikel 12, stk. 5, i direktiv (EU) 2016/798 bør de berørte nationale sikkerhedsmyndigheder, når det drejer sig om grænseoverskridende infrastruktur, koordinere deres vurdering for så vidt muligt at undgå enhver dobbelt vurdering og sikre konsekvens i de afgørelser, der træffes angående den jernbaneinfrastruktur, der er placeret i deres respektive medlemsstat.

(6) Infrastrukturforvaltere kan i forbindelse med deres aktiviteter have behov for at bruge tog, køretøjer til inspektion af infrastrukturen, arbejdskøretøjer eller andre særlige køretøjer til forskellige formål som f.eks. transport af materialer eller personale til anlæg eller vedligeholdelse af infrastruktur, vedligeholdelse af sine infrastrukturaktiver eller forvaltning af nødsituationer. Infrastrukturforvalteren bør i disse tilfælde anses for at operere i egenskab af jernbanevirksomhed i henhold til sit sikkerhedsledelsessystem og sikkerhedsgodkendelse uden at skulle indhente et særskilt EU-sikkerhedscertifikat, uanset om den ejer køretøjerne eller ej.

(7) Det er nyttigt for infrastrukturforvalterne at harmonisere kategoriseringen af sikkerhedsspørgsmål, der kan afdækkes i løbet af vurderingen af ansøgningen. Med en sådan harmonisering bør det sikres, at ansøgeren forstår omfanget af eventuelle sikkerhedsspørgsmål, som den nationale sikkerhedsmyndighed påpeger. Kategoriseringen af sikkerhedsspørgsmål er særlig relevant for samarbejdet mellem de nationale sikkerhedsmyndigheder, når det drejer sig om grænseoverskridende infrastruktur —