Overvåkning av perklorat i matvarer
Kommisjonsrekommandasjon (EU) 2015/682 av 29. april 2015 om overvåkning av forekomst av perklorat i næringsmidler
Commission Recommendation (EU) 2015/682 of 29 April 2015 on the monitoring of the presence of perchlorate in food
Kommisjonsrekommandasjon publisert i EU-tidende 30.04.2015
Bakgrunn
BAKGRUNN (fra kommisjonsrekommendasjonen, dansk utgave)
(1) Perchlorat forekommer naturligt i miljøet i aflejringer af nitrat og kaliumcarbonat og kan dannes i atmosfæren og udfældes i jord og grundvand. Det forekommer også som et miljøforurenende stof, der opstår ved anvendelse af kvælstofgødning, og fra fremstilling, anvendelse og bortskaffelse af ammoniumperchlorat til anvendelse i raketbrændstof, sprængstoffer, fyrværkeri, nødblus, udløsningsmekanismer til airbags og andre industrielle processer. Perchlorat kan også dannes under nedbrydning af natriumhypochlorit, der anvendes til desinfektion af vand, og forurene vandforsyningen. Vand, jord og gødning betragtes som mulige kilder til forurening af fødevarer med perchlorat.
(2) Ekspertpanelet for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden (i det følgende benævnt »ekspertpanelet«) under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har afgivet en videnskabelig udtalelse om risiciene for folkesundheden i forbindelse med tilstedeværelsen af perchlorat i fødevarer (1). Ekspertpanelet konkluderede, at kronisk eksponering for perchlorat via kosten kan give anledning til bekymring, særligt for så vidt angår forbrugere med stort indtag i de yngre befolkningsgrupper med let til moderat jodmangel. Yderligere kan kortvarig eksponering for perchlorat give anledning til bekymring for så vidt angår spædbørn, der bliver ammet, og småbørn med lavt indtag af jod.
(3) Ifølge ekspertpanelets anbefalinger er der behov for flere data om forekomsten af perchlorat i fødevarer i Europa, særligt for så vidt angår grøntsager, modermælkserstatninger, mælk og mejeriprodukter, for yderligere at mindske usikkerheden i risikovurderingen. Der er fundet høje værdier i Cucurbitaceae og bladgrøntsager, særligt når de dyrkes i væksthuse eller under overdækning. Der er ikke tilstrækkelige data om forekomst af perchlorat i fødevarer, navnlig fødevarer udtaget til stikprøve efter den 1. september 2013. Hvis det er muligt, bør analysen af perchlorat i drikkevand også omfatte drikkevand, der ikke er omfattet af definitionen af fødevarer som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (2). Der er siden den 1. september 2013 iværksat afbødende foranstaltninger, og dataene om perchlorat fra stikprøver, der er foretaget efter den nævnte dato, afspejler bedre princippet om at opnå så lave værdier, som det med rimelighed er muligt under hensyntagen til god praksis (dvs. anvendelse af gødning med lavt indhold af perchlorat) og den nuværende tilstedeværelse af perchlorat i fødevarer.
(4) Der bør derfor anbefales overvågning af forekomsten af perchlorat i fødevarer.
(1) Perchlorat forekommer naturligt i miljøet i aflejringer af nitrat og kaliumcarbonat og kan dannes i atmosfæren og udfældes i jord og grundvand. Det forekommer også som et miljøforurenende stof, der opstår ved anvendelse af kvælstofgødning, og fra fremstilling, anvendelse og bortskaffelse af ammoniumperchlorat til anvendelse i raketbrændstof, sprængstoffer, fyrværkeri, nødblus, udløsningsmekanismer til airbags og andre industrielle processer. Perchlorat kan også dannes under nedbrydning af natriumhypochlorit, der anvendes til desinfektion af vand, og forurene vandforsyningen. Vand, jord og gødning betragtes som mulige kilder til forurening af fødevarer med perchlorat.
(2) Ekspertpanelet for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden (i det følgende benævnt »ekspertpanelet«) under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har afgivet en videnskabelig udtalelse om risiciene for folkesundheden i forbindelse med tilstedeværelsen af perchlorat i fødevarer (1). Ekspertpanelet konkluderede, at kronisk eksponering for perchlorat via kosten kan give anledning til bekymring, særligt for så vidt angår forbrugere med stort indtag i de yngre befolkningsgrupper med let til moderat jodmangel. Yderligere kan kortvarig eksponering for perchlorat give anledning til bekymring for så vidt angår spædbørn, der bliver ammet, og småbørn med lavt indtag af jod.
(3) Ifølge ekspertpanelets anbefalinger er der behov for flere data om forekomsten af perchlorat i fødevarer i Europa, særligt for så vidt angår grøntsager, modermælkserstatninger, mælk og mejeriprodukter, for yderligere at mindske usikkerheden i risikovurderingen. Der er fundet høje værdier i Cucurbitaceae og bladgrøntsager, særligt når de dyrkes i væksthuse eller under overdækning. Der er ikke tilstrækkelige data om forekomst af perchlorat i fødevarer, navnlig fødevarer udtaget til stikprøve efter den 1. september 2013. Hvis det er muligt, bør analysen af perchlorat i drikkevand også omfatte drikkevand, der ikke er omfattet af definitionen af fødevarer som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (2). Der er siden den 1. september 2013 iværksat afbødende foranstaltninger, og dataene om perchlorat fra stikprøver, der er foretaget efter den nævnte dato, afspejler bedre princippet om at opnå så lave værdier, som det med rimelighed er muligt under hensyntagen til god praksis (dvs. anvendelse af gødning med lavt indhold af perchlorat) og den nuværende tilstedeværelse af perchlorat i fødevarer.
(4) Der bør derfor anbefales overvågning af forekomsten af perchlorat i fødevarer.