BAKGRUNN (fra kommisjonsbeslutningen, dansk utgave)

(1) Egnossystemet tilhører Den Europæiske Union, jf. artikel 6 forordning (EU) nr. 1285/2013. Unionens fuldstændige erhvervelse af Egnossystemet den 1. april 2009 var genstand for en brevudveksling mellem Den Europæiske Rumorganisation og Kommissionen den 24. marts og den 31. marts 2009 og blev godkendt ved Kommissionens afgørelse af 31. marts 2009 (2). I det brev, der blev sendt til Den Europæiske Rumorganisation den 31. marts 2009, accepterede Kommissionen retligt og faktisk systemet, som det forelå.

(2) Egnossystemets jordbaserede infrastruktur består af et koordinationscenter for systemets drift, en række operationelle kontrolcentre, signal- og integritetskontrolstationer, stationer for kommunikation med geostationære satellitter, et servicecenter og et sikkert datatransmissionsnet.

(3) Koordinationscentret for systemets drift er kernen i driften af Egnossystemet, idet det forvalter de operationelle aktiviteter og vedligeholdelsen af systemet. Det har været beliggende i Toulouse (Frankrig) siden 2004, dvs. før Unionens erhvervelse af systemet. Der er ingen grund til at stille spørgsmålstegn ved denne placering, idet den opfylder programmets behov, udnytter de offentlige investeringer, der allerede er foretaget i systemet og opfylder sikkerhedskravene i samarbejde med den medlemsstat, på hvis område koordinationscentret for systemets drift er beliggende. Desuden vil en overførsel til en anden beliggenhed medføre en række omkostninger og vil kunne forstyrre anvendelsen af systemet.

(4) De to operationelle kontrolcentre har til opgave at overvåge og løbende kontrollere systemet og dets drift. De har været beliggende i Ciampino (Italien) og i Torrejon (Spanien) siden henholdsvis 2004 og 2003, dvs. før Unionens erhvervelse af systemet. Der er ingen grund til at stille spørgsmålstegn ved disse to placeringer, idet de opfylder programmets behov, udnytter de offentlige investeringer, der allerede er foretaget i systemet og opfylder sikkerhedskravene i samarbejde med de medlemsstater, på hvis område de operationelle kontrolcentre er beliggende. Desuden vil en overførsel til andre beliggenheder medføre en række omkostninger og vil kunne forstyrre anvendelsen af systemet.

(5) Signal- og integritetskontrolstationerne (Ranging and Integrity Monitoring Station »eller »RIMS«) overvåger lokalt, om de globale satellitnavigationssystemer (GNSS) fungerer korrekt. De måler i realtid afvigelserne mellem geolokaliseringsdata fra de signaler, som udsendes af disse systemer, og deres eget referencepunkt, som er meget præcist. Ved valget af placeringen tages der primært højde for den tekniske nødvendighed af en ligelig geografisk fordeling i hele områder dækket af Egnossystemet, men der tages også højde for eventuelle eksisterende installationer og udstyr og overholdelse af sikkerhedskrav i samarbejde med de medlemsstater og tredjelande, på hvis område stationerne befinder sig.

(6) Antallet og placeringen af RIMS-stationer kan udvikle sig i lyset af fremskridtene inden for programmet og dets behov og frem for alt udvidelsen af systemets dækning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2, stk. 5, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1285/2013. De kan ligeledes ændres afhængigt af resultaterne af risikoanalysen, navnlig for så vidt angår RIMS-stationer i tredjelande.

(7) Stationer for kommunikation med geostationære satellitter (»Navigation Land Earth Station« eller »NLES«) sender korrigerede data til de transpondere, der er installeret i geostationære satellitter, hvilket gør det muligt for modtagere af GNSS-signaler inden for de områder, der er omfattet af Egnossystemet at foretage de korrektioner, der passer til deres placering. Der er to NLES-stationer for hver enkelt geostationær satellit. Valget af placering afspejler hovedsagelig tekniske krav, navnlig behovet for lokalt at forbinde udstyr i Egnossystemet med signaltransmissionsudstyr, som tilhører operatører af geostationære satellitter, hvori Egnostransponderne er installeret, men den tager også hensyn til overholdelse af sikkerhedskravene.

(8) Antallet og placeringen af NLES-stationer kan ændre sig afhængigt af de fremskridt, der gøres, og af programmets behov, og navnlig afhængigt af levetiden af de Egnostranspondere, der installeres i geostationære satellitter i kredsløb, og valget af de satellitter, som fremtidige transpondere skal installeres i.

(9) Servicecentret overvåger på den ene side kvaliteten af signalerne og de data, der sendes af transpondere, der er installeret i geostationære satellitter, og er på den anden side en grænseflade for Egnosbrugerne. Servicecentret sikrer også formidling af data af forretningsmæssig karakter via EDAS-tjenesten, jf. artikel 2, stk. 5, litra b), i forordning (EU) nr. 1285/2013. Servicecentret har været beliggende i Torrejon (Spanien) siden 2004, dvs. før Unionens erhvervelse af systemet. Der er ingen grund til at stille spørgsmålstegn ved denne placering, idet den opfylder programmets behov, udnytter de offentlige investeringer, der allerede er foretaget i systemet og opfylder sikkerhedskravene i samarbejde med den medlemsstat, på hvis område servicecentret er beliggende. Desuden vil en overførsel til en anden beliggenhed medføre en række omkostninger og vil kunne forstyrre anvendelsen af systemet.

(10) For at opnå en sikker sammenkobling i realtid i alle dele af den jordbaserede infrastruktur af Egnossystemet, er disse forbundet via Ewan-nettet (»Egnos Wide Area Network«), som er et sikret kommunikationsnet, der er specifikt dedikeret til systemet. Som følge af nettets fysiske egenskaber kan dets placering ikke bestemmes, og den kan ikke fastsættes i denne afgørelse.

(11) Placeringen af koordinationscentret for systemets drift, de operationelle kontrolcentre, RIMS-stationerne og servicecentret, der udgør den jordbaserede infrastruktur af Egnossystemet, bør godkendes.

(12) Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 36, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1285/2013 —