Sikring av fri adgang til oversjøisk fart
Rådsforordning (EØF) nr. 4058/86 av 22. desember 1986 om samordnet handling for å sikre fri adgang til oversjøisk fart
Council Regulation (EEC) No 4058/86 of 22 December 1986 concerning coordinated action to safeguard free access to cargoes in ocean trades
Del av EØS-avtalen fra ikrafttredelsen av avtalen 1.1.1994
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)
Stadig flere lande beskytter deres handelsflaader ensidigt gennem lovgivning eller administrative foranstaltninger eller gennem bilaterale aftaler med andre lande;
visse lande har ved foranstaltninger, som de har truffet, eller praksis, som de har fastsat, tilsidesatanvendelsen af princippet om fri og redelig konkurrence med en eller flere af Faellesskabets medlemsstater paa soetransportomraadet.
hvad linjefart angaar, giver den FN-konvention om en kodeks for linjekonferencer, der traadte i kraft den 6. oktober 1983, visse rettigheder til rederier, som er medlemmer af en konference, der benytter en puljeordning;
tredjelande, der er kontraherende parter i, eller som har undertegnet konventionen, fortolker i stigende omfang dennes bestemmelser paa en saadan maade, at der i praksis sker en udvidelse af de rettigheder, disse landes rederier, baade inden for linjefart og trampfart, har i henhold til konventionen, til skade for Faellesskabets rederier eller for andre OECD-landes rederier, hvad enten disse er medlemmer af en konference eller ej;
der er oeget tendens til, at tredjelande begraenser adgangen til bulkfragter, hvilket er en alvorlig trussel mod de frie konkurrencevilkaar, der er fremherskende inden for fragt af denne type; medlemsstaterne beskraefter, at de gaar ind for fri konkurrence, som er et af de vaesentligste karakteristika for bulktransport af saavel toerlast som flydende last, og de er overbevist om, at indfoerelse af lastfordeling i denne trafik vil faa alvorlige foelger for alle landes handelsinteresser, idet det vil foroege transportomkostningerne i betydelig grad;
begraensningerne i adgangen til bulkfragter vil vaere til skade for medlemsstaternes handelsflaader samt foere til en maerkbar foroegelse af transportomkostningerne for saadanne fragter og herigennem faa alvorlige foelger for Faellesskabets handelsinteresser;
Faellesskabet boer saettes i stand til at ivaerksaette samordnede foranstaltninger fra medlemsstaternes side, dersom konkurrencevilkaarene for disses handelsflaader eller deres handelsinteresser paavirkes i negativ retning af, at fragter forbeholdes rederier fra tredjelande, eller dersom dette kraeves i henhold til en international aftale;
i henhold til Raadets beslutning 77/587/EØF skal der bl.a. indfoeres en konsultationsprocedure vedroerende de forskellige aspekter af den stedfundne udvikling i forbindelserne mellem medlemsstater og tredjelande paa soetransportomraadet;
i henhold til Raadets beslutning 83/573/EØF skal medlemsstaterne bl.a. bestraebe sig paa at naa til enighed om de modforanstaltninger, som de maatte traeffe over for tredjelande, og Raadet kan beslutte, at medlemsstaterne i faellesskab anvender passende modforanstaltninger, som er led i deres nationale lovgivning;
det er noedvendigt at udbygge og forbedre de mekanismer, der er etableret gennem disse beslutninger, saa medlemsstaterne under saerlige omstaendigheder kan ivaerksaette samordnede foranstaltninger paa anmodning af en eller flere medlemsstater eller i medfoer af en international aftale
Stadig flere lande beskytter deres handelsflaader ensidigt gennem lovgivning eller administrative foranstaltninger eller gennem bilaterale aftaler med andre lande;
visse lande har ved foranstaltninger, som de har truffet, eller praksis, som de har fastsat, tilsidesatanvendelsen af princippet om fri og redelig konkurrence med en eller flere af Faellesskabets medlemsstater paa soetransportomraadet.
hvad linjefart angaar, giver den FN-konvention om en kodeks for linjekonferencer, der traadte i kraft den 6. oktober 1983, visse rettigheder til rederier, som er medlemmer af en konference, der benytter en puljeordning;
tredjelande, der er kontraherende parter i, eller som har undertegnet konventionen, fortolker i stigende omfang dennes bestemmelser paa en saadan maade, at der i praksis sker en udvidelse af de rettigheder, disse landes rederier, baade inden for linjefart og trampfart, har i henhold til konventionen, til skade for Faellesskabets rederier eller for andre OECD-landes rederier, hvad enten disse er medlemmer af en konference eller ej;
der er oeget tendens til, at tredjelande begraenser adgangen til bulkfragter, hvilket er en alvorlig trussel mod de frie konkurrencevilkaar, der er fremherskende inden for fragt af denne type; medlemsstaterne beskraefter, at de gaar ind for fri konkurrence, som er et af de vaesentligste karakteristika for bulktransport af saavel toerlast som flydende last, og de er overbevist om, at indfoerelse af lastfordeling i denne trafik vil faa alvorlige foelger for alle landes handelsinteresser, idet det vil foroege transportomkostningerne i betydelig grad;
begraensningerne i adgangen til bulkfragter vil vaere til skade for medlemsstaternes handelsflaader samt foere til en maerkbar foroegelse af transportomkostningerne for saadanne fragter og herigennem faa alvorlige foelger for Faellesskabets handelsinteresser;
Faellesskabet boer saettes i stand til at ivaerksaette samordnede foranstaltninger fra medlemsstaternes side, dersom konkurrencevilkaarene for disses handelsflaader eller deres handelsinteresser paavirkes i negativ retning af, at fragter forbeholdes rederier fra tredjelande, eller dersom dette kraeves i henhold til en international aftale;
i henhold til Raadets beslutning 77/587/EØF skal der bl.a. indfoeres en konsultationsprocedure vedroerende de forskellige aspekter af den stedfundne udvikling i forbindelserne mellem medlemsstater og tredjelande paa soetransportomraadet;
i henhold til Raadets beslutning 83/573/EØF skal medlemsstaterne bl.a. bestraebe sig paa at naa til enighed om de modforanstaltninger, som de maatte traeffe over for tredjelande, og Raadet kan beslutte, at medlemsstaterne i faellesskab anvender passende modforanstaltninger, som er led i deres nationale lovgivning;
det er noedvendigt at udbygge og forbedre de mekanismer, der er etableret gennem disse beslutninger, saa medlemsstaterne under saerlige omstaendigheder kan ivaerksaette samordnede foranstaltninger paa anmodning af en eller flere medlemsstater eller i medfoer af en international aftale