Storbritannias uttreden av EU: grunnleggende luftfartsforbindelser
Europaparlaments- og rådsforordning (EU) 2020/2225 av 23. desember 2020 om felles regler som sikrer grunnleggende luftfartsforbindelser etter utløpet av overgangsperioden fastsatt i Avtalen om Det forente kongeriket Storbritannia og Nord-Irlands uttreden av Den europeisk union og Det europeiske atomenergifellesskap
Regulation (EU) 2020/2225 of the European Parliament and of the Council (EU) 2020/2225 on common rules ensuring basic air connectivity following the end of the transition period provided for in the Agreement on the withdrawal of the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland from the European Union and the European Atomic Energy Community
Europaparlaments- og rådsforordning publisert i EU-tidende 28.12.2020
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra europaparlaments- og rådsforordningen, dansk utgave)
(1) Aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (»udtrædelsesaftalen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2020/135 og trådte i kraft den 1. februar 2020. Den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalens artikel 126 (»overgangsperioden«), i hvilken EU-retten fortsat finder anvendelse på og i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (Det Forenede Kongerige) i overensstemmelse med udtrædelsesaftalens artikel 127, udløber den 31. december 2020. Den 25. februar 2020 vedtog Rådet afgørelse (EU, Euratom) 2020/266, der gav bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Det Forenede Kongerige om en ny partnerskabsaftale. Som det fremgår af forhandlingsdirektiverne, omfatter bemyndigelsen bl.a. de aspekter, der er nødvendige for på en fyldestgørende måde at afklare luftfartsforbindelserne med Det Forenede Kongerige efter overgangsperiodens udløb. Det er imidlertid usikkert, om en aftale mellem Unionen og Det Forenede Kongerige om deres fremtidige forbindelser på dette område vil være trådt i kraft ved udløbet af denne periode.
(2) I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 fastsættes betingelserne for, at luftfartsselskaber kan opnå Unionens tilladelse til at operere, og friheden til at udøve lufttrafik inden for Unionen fastsættes.
(3) Ved overgangsperiodens udløb og i fravær af særlige bestemmelser vil alle rettigheder og forpligtelser, der følger af EU-retten med hensyn til markedsadgang som fastsat ved forordning (EF) nr. 1008/2008, ophøre for så vidt angår forholdet mellem Det Forenede Kongerige og medlemsstaterne.
(4) Der er derfor nødvendigt at fastsætte et midlertidigt sæt af foranstaltninger, der gør det muligt for luftfartsselskaber med licens fra Det Forenede Kongerige at levere lufttransporttjenester mellem sidstnævntes område og medlemsstaternes område. For at sikre en fornuftig ligevægt mellem Det Forenede Kongerige og medlemsstaterne bør de derved indrømmede rettigheder betinges af, at Det Forenede Kongerige indrømmer luftfartsselskaber med licens fra Unionen tilsvarende rettigheder, og være underlagt visse betingelser, der sikrer fair konkurrence.
(5) Krisen som følge af covid-19-pandemien skaber betydelige logistiske udfordringer for medlemsstaterne, navnlig med hensyn til kapaciteten til at transportere betydelige mængder lægemidler, vacciner og medicinsk udstyr til og fra tredjelande med kort varsel og under særligt krævende opbevaringsforhold og logistiske forhold. Det er nødvendigt at sikre, at der stilles tilstrækkelig lufttransportkapacitet til rådighed, og medlemsstaterne får yderligere ekstraordinær fleksibilitet til dette formål, herunder muligheden for at benytte tredjelandes luftfartøjer. Der bør derfor indrømmes yderligere elementer af den femte frihedsrettighed for fragt strengt begrænset til at udføre denne type operationer på ad hoc-basis, således at UK-luftfartsselskaber kan anvendes under sådanne ekstraordinære omstændigheder. Medlemsstaterne bør også kunne give tilladelse til yderligere rettigheder til udøvelse af luftambulancetjenester.
(6) For at afspejle dens midlertidige karakter bør denne forordning finde anvendelse indtil den 30. juni 2021 eller indtil ikrafttræden eller, hvor dette aftales, den midlertidige anvendelse af en fremtidig aftale om udøvelse af lufttrafik med Det Forenede Kongerige, som Unionen er part i, forhandlet af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), alt efter hvilken dato der indtræffer først.
(7) For at sikre gensidigt fordelagtige niveauer af forbindelser bør der indføres visse samarbejdsorienterede markedsføringsaftaler for både UK-luftfartsselskaber og EU-luftfartsselskaber i overensstemmelse med gensidighedsprincippet.
(8) I betragtning af de ekstraordinære og unikke omstændigheder, der nødvendiggør vedtagelsen af denne forordning, og i overensstemmelse med traktaterne er det hensigtsmæssigt, at Unionen midlertidigt udøver den relevante delte kompetence, som den er blevet tildelt i henhold til traktaterne. Enhver indvirkning af denne forordning på kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne bør dog være strengt tidsbegrænset. Den af Unionen udøvede kompetence bør derfor kun udøves med hensyn til anvendelsesperioden for denne forordning. Den således udøvede delte kompetence bør følgelig ophøre med at blive udøvet af Unionen, så snart denne forordning ophører med at finde anvendelse. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i TEUF vil medlemsstaterne derfor fra dette tidspunkt være i samme situation for så vidt angår udøvelsen af deres kompetence, som de ville have været i, hvis forordningen ikke var blevet vedtaget. Endvidere erindres der om, at udøvelsen af Unionens kompetence i denne forordning som fastsat i protokol nr. 25 om udøvelsen af delt kompetence, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og TEUF, kun omfatter de elementer, der indgår i denne forordning, og ikke omfatter hele området. Unionens og medlemsstaternes respektive kompetencer med hensyn til indgåelse af internationale aftaler på lufttransportområdet skal fastlægges i overensstemmelse med traktaterne og under hensyntagen til relevant EU-ret, herunder afgørelse (EU, Euratom) 2020/266 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Det Forenede Kongerige.
(9) Denne forordning bør ikke forhindre medlemsstaterne i at udstede tilladelser til EU-luftfartsselskabers ruteflyvning på grundlag af rettigheder, de har fået tildelt af Det Forenede Kongerige, i lighed med de situationer, der opstår i forbindelse med internationale aftaler. Med hensyn til disse tilladelser bør medlemsstaterne ikke forskelsbehandle mellem EU-luftfartsselskaber.
(10) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vedtagelse af foranstaltninger, der skal sikre en rimelig grad af gensidighed med hensyn til de rettigheder, som Unionen og Det Forenede Kongerige ensidigt indrømmer den anden parts luftfartsselskaber, og sikre, at EU-luftfartsselskaber kan konkurrere med UK-luftfartsselskaber på rimelige vilkår i forbindelse med udøvelsen af lufttrafik. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011. I betragtning af deres potentielle indvirkning på medlemsstaternes luftfartsforbindelser bør de pågældende foranstaltninger vedtages efter undersøgelsesproceduren. Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det er bydende nødvendigt i behørigt begrundede særligt hastende tilfælde. Sådanne behørigt begrundede tilfælde kan vedrøre de tilfælde, hvor Det Forenede Kongerige ikke indrømmer EU-luftfartsselskaber tilsvarende rettigheder og derved forårsager en klar uligevægt, eller hvor mindre gunstige konkurrencevilkår end dem, der gælder for UK-luftfartsselskaber i forbindelse med udøvelsen af lufttransporttjenester, der er omfattet af denne forordning, truer EU-luftfartsselskabers økonomiske levedygtighed.
(11) Målet for denne forordning, nemlig at fastsætte midlertidige foranstaltninger til regulering af lufttransport mellem Unionen og Det Forenede Kongerige i det tilfælde, at der ikke foreligger en aftale om deres fremtidige forbindelser på luftfartsområdet ved overgangsperiodens udløb, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(12) I betragtning af den hastende karakter som følge af overgangsperiodens udløb, bør der ske fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU, TEUF og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.
(13) Denne forordnings geografiske anvendelsesområde og henvisninger i forordningen til Det Forenede Kongerige omfatter ikke Gibraltar.
(14) Denne forordning berører ikke Kongeriget Spaniens retlige stilling med hensyn til suveræniteten over det område, hvor lufthavnen i Gibraltar er beliggende.
(15) Bestemmelserne i denne forordning bør træde i kraft så hurtigt som muligt og bør i princippet finde anvendelse fra dagen efter udløbet af overgangsperioden, medmindre en aftale om de fremtidige forbindelser mellem Unionen og Det Forenede Kongerige på luftfartsområdet er trådt i kraft, eller, alt efter hvad der er tilfældet, finder midlertidig anvendelse senest på denne dato. For at de nødvendige administrative procedurer kan gennemføres hurtigst muligt, bør visse bestemmelser finde anvendelse fra denne forordnings ikrafttræden —
(1) Aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (»udtrædelsesaftalen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2020/135 og trådte i kraft den 1. februar 2020. Den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalens artikel 126 (»overgangsperioden«), i hvilken EU-retten fortsat finder anvendelse på og i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (Det Forenede Kongerige) i overensstemmelse med udtrædelsesaftalens artikel 127, udløber den 31. december 2020. Den 25. februar 2020 vedtog Rådet afgørelse (EU, Euratom) 2020/266, der gav bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Det Forenede Kongerige om en ny partnerskabsaftale. Som det fremgår af forhandlingsdirektiverne, omfatter bemyndigelsen bl.a. de aspekter, der er nødvendige for på en fyldestgørende måde at afklare luftfartsforbindelserne med Det Forenede Kongerige efter overgangsperiodens udløb. Det er imidlertid usikkert, om en aftale mellem Unionen og Det Forenede Kongerige om deres fremtidige forbindelser på dette område vil være trådt i kraft ved udløbet af denne periode.
(2) I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 fastsættes betingelserne for, at luftfartsselskaber kan opnå Unionens tilladelse til at operere, og friheden til at udøve lufttrafik inden for Unionen fastsættes.
(3) Ved overgangsperiodens udløb og i fravær af særlige bestemmelser vil alle rettigheder og forpligtelser, der følger af EU-retten med hensyn til markedsadgang som fastsat ved forordning (EF) nr. 1008/2008, ophøre for så vidt angår forholdet mellem Det Forenede Kongerige og medlemsstaterne.
(4) Der er derfor nødvendigt at fastsætte et midlertidigt sæt af foranstaltninger, der gør det muligt for luftfartsselskaber med licens fra Det Forenede Kongerige at levere lufttransporttjenester mellem sidstnævntes område og medlemsstaternes område. For at sikre en fornuftig ligevægt mellem Det Forenede Kongerige og medlemsstaterne bør de derved indrømmede rettigheder betinges af, at Det Forenede Kongerige indrømmer luftfartsselskaber med licens fra Unionen tilsvarende rettigheder, og være underlagt visse betingelser, der sikrer fair konkurrence.
(5) Krisen som følge af covid-19-pandemien skaber betydelige logistiske udfordringer for medlemsstaterne, navnlig med hensyn til kapaciteten til at transportere betydelige mængder lægemidler, vacciner og medicinsk udstyr til og fra tredjelande med kort varsel og under særligt krævende opbevaringsforhold og logistiske forhold. Det er nødvendigt at sikre, at der stilles tilstrækkelig lufttransportkapacitet til rådighed, og medlemsstaterne får yderligere ekstraordinær fleksibilitet til dette formål, herunder muligheden for at benytte tredjelandes luftfartøjer. Der bør derfor indrømmes yderligere elementer af den femte frihedsrettighed for fragt strengt begrænset til at udføre denne type operationer på ad hoc-basis, således at UK-luftfartsselskaber kan anvendes under sådanne ekstraordinære omstændigheder. Medlemsstaterne bør også kunne give tilladelse til yderligere rettigheder til udøvelse af luftambulancetjenester.
(6) For at afspejle dens midlertidige karakter bør denne forordning finde anvendelse indtil den 30. juni 2021 eller indtil ikrafttræden eller, hvor dette aftales, den midlertidige anvendelse af en fremtidig aftale om udøvelse af lufttrafik med Det Forenede Kongerige, som Unionen er part i, forhandlet af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), alt efter hvilken dato der indtræffer først.
(7) For at sikre gensidigt fordelagtige niveauer af forbindelser bør der indføres visse samarbejdsorienterede markedsføringsaftaler for både UK-luftfartsselskaber og EU-luftfartsselskaber i overensstemmelse med gensidighedsprincippet.
(8) I betragtning af de ekstraordinære og unikke omstændigheder, der nødvendiggør vedtagelsen af denne forordning, og i overensstemmelse med traktaterne er det hensigtsmæssigt, at Unionen midlertidigt udøver den relevante delte kompetence, som den er blevet tildelt i henhold til traktaterne. Enhver indvirkning af denne forordning på kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne bør dog være strengt tidsbegrænset. Den af Unionen udøvede kompetence bør derfor kun udøves med hensyn til anvendelsesperioden for denne forordning. Den således udøvede delte kompetence bør følgelig ophøre med at blive udøvet af Unionen, så snart denne forordning ophører med at finde anvendelse. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i TEUF vil medlemsstaterne derfor fra dette tidspunkt være i samme situation for så vidt angår udøvelsen af deres kompetence, som de ville have været i, hvis forordningen ikke var blevet vedtaget. Endvidere erindres der om, at udøvelsen af Unionens kompetence i denne forordning som fastsat i protokol nr. 25 om udøvelsen af delt kompetence, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og TEUF, kun omfatter de elementer, der indgår i denne forordning, og ikke omfatter hele området. Unionens og medlemsstaternes respektive kompetencer med hensyn til indgåelse af internationale aftaler på lufttransportområdet skal fastlægges i overensstemmelse med traktaterne og under hensyntagen til relevant EU-ret, herunder afgørelse (EU, Euratom) 2020/266 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Det Forenede Kongerige.
(9) Denne forordning bør ikke forhindre medlemsstaterne i at udstede tilladelser til EU-luftfartsselskabers ruteflyvning på grundlag af rettigheder, de har fået tildelt af Det Forenede Kongerige, i lighed med de situationer, der opstår i forbindelse med internationale aftaler. Med hensyn til disse tilladelser bør medlemsstaterne ikke forskelsbehandle mellem EU-luftfartsselskaber.
(10) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vedtagelse af foranstaltninger, der skal sikre en rimelig grad af gensidighed med hensyn til de rettigheder, som Unionen og Det Forenede Kongerige ensidigt indrømmer den anden parts luftfartsselskaber, og sikre, at EU-luftfartsselskaber kan konkurrere med UK-luftfartsselskaber på rimelige vilkår i forbindelse med udøvelsen af lufttrafik. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011. I betragtning af deres potentielle indvirkning på medlemsstaternes luftfartsforbindelser bør de pågældende foranstaltninger vedtages efter undersøgelsesproceduren. Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det er bydende nødvendigt i behørigt begrundede særligt hastende tilfælde. Sådanne behørigt begrundede tilfælde kan vedrøre de tilfælde, hvor Det Forenede Kongerige ikke indrømmer EU-luftfartsselskaber tilsvarende rettigheder og derved forårsager en klar uligevægt, eller hvor mindre gunstige konkurrencevilkår end dem, der gælder for UK-luftfartsselskaber i forbindelse med udøvelsen af lufttransporttjenester, der er omfattet af denne forordning, truer EU-luftfartsselskabers økonomiske levedygtighed.
(11) Målet for denne forordning, nemlig at fastsætte midlertidige foranstaltninger til regulering af lufttransport mellem Unionen og Det Forenede Kongerige i det tilfælde, at der ikke foreligger en aftale om deres fremtidige forbindelser på luftfartsområdet ved overgangsperiodens udløb, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(12) I betragtning af den hastende karakter som følge af overgangsperiodens udløb, bør der ske fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU, TEUF og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.
(13) Denne forordnings geografiske anvendelsesområde og henvisninger i forordningen til Det Forenede Kongerige omfatter ikke Gibraltar.
(14) Denne forordning berører ikke Kongeriget Spaniens retlige stilling med hensyn til suveræniteten over det område, hvor lufthavnen i Gibraltar er beliggende.
(15) Bestemmelserne i denne forordning bør træde i kraft så hurtigt som muligt og bør i princippet finde anvendelse fra dagen efter udløbet af overgangsperioden, medmindre en aftale om de fremtidige forbindelser mellem Unionen og Det Forenede Kongerige på luftfartsområdet er trådt i kraft, eller, alt efter hvad der er tilfældet, finder midlertidig anvendelse senest på denne dato. For at de nødvendige administrative procedurer kan gennemføres hurtigst muligt, bør visse bestemmelser finde anvendelse fra denne forordnings ikrafttræden —