Tilgang til og bevaring av vitenskapelig informasjon
Kommisjonsrekommandasjon (EU) 2018/790 av 25. april 2018 om tilgang til og bevaring av vitenskapelig informasjon
Commission Recommendation (EU) 2018/790 of 25 April on access to and preservation of scientific information
Kommisjonsrekommandasjon publisert i EU-tidende 31.5.2018
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 25.4.2018)
Data i EU: Kommissionen intensiverer indsatsen for at øge datatilgængeligheden og sætte skub i udvekslingen af sundhedsdata
I dag præsenterer Europa-Kommissionen en række tiltag for at øge datatilgængeligheden i EU og bygger således videre på initiativer for at øge den frie strøm af andre oplysninger end personoplysninger i det digitale indre marked.
Datadreven innovation er en central drivkraft for vækst, jobskabelse, navnlig for SMV'er og nyetablerede virksomheder, og udvikling af nye teknologier. Den giver borgerne mulighed for let at tilgå og styre deres sundhedsdata, og de offentlige myndigheder kan bedre anvende data inden for forskning, forebyggelse og reformer af sundhedsvæsenet.
Kommissionens næstformand for det digitale indre marked, Andrus Ansip, udtaler: "Det digitale indre marked er hurtigt ved at tage form. Men uden data vil vi ikke få det fulde udbytte af kunstig intelligens, højtydende databehandling og andre teknologiske fremskridt. Disse teknologier kan bidrage til at forbedre sundhedspleje, uddannelse og transportnet og medføre energibesparelser: det er netop det, intelligent brug af data handler om. Vores forslag vil frigøre flere data fra den offentlige sektor til videreanvendelse, herunder til kommercielle formål, så prisen på adgang til data vil falde, og vi vil få lettere ved at skabe et fælles dataområde i EU, der vil stimulere væksten."
Kommissæren med ansvar for den digitale økonomi og det digitale samfund, Mariya Gabriel, tilføjer: "Med dagens meddelelse forfølger vi en ambitiøs plan, strategien for det digitale indre marked, for at sikre, at EU bedst muligt kan skabe fordele for sine virksomheder, levere forskning af højeste karat og beskytte sine borgere. Borgere og virksomheder vil få adgang til bedre produkter og tjenester, idet flere og flere data bliver tilgængelige for datadrevet innovation."
Kommissær med ansvar for sundhed og fødevaresikkerhed, Vytenis Andriukaitis, udtaler: "Vores forslag gør brug af de digitale teknologiers fulde potentiale til at forbedre sundhedsydelser og medicinsk forskning. De vil føre til lettere adgang til sundhedsdata, som vil føre til bedre sygdomsforebyggelse og patientfokuseret pleje, hurtig reaktion på pandemiske trusler og bedre behandling."
Dagens forslag bygger på den generelle forordning om databeskyttelse, som træder i kraft den 25. maj 2018. De vil sikre:
• Bedre adgang til og bedre muligheder for at videreanvende den offentlige sektors data: Revideret lovgivning om den offentlige sektors informationer omfatter data, som lagres af offentlige virksomheder inden for transport og forsyningsvirksomhed. De nye regler begrænser de undtagelser, der gør det muligt for offentlige organer at opkræve mere end de marginale omkostninger ved formidling af data, når deres data genanvendes. De fremmer også genanvendelse af åbne data fra offentligt finansieret forskning, og medlemsstaterne pålægges at udvikle politikker for fri adgang. Endelig stilles der med de nye regler, hvor det er relevant, krav om, at tekniske løsninger såsom programmeringsgrænseflader for applikationer (API'er) giver adgang til data i realtid.
• Udveksling af videnskabelige data i 2018: Et nyt sæt henstillinger har fokus på de politiske og teknologiske ændringer, der er sket siden Kommissionens sidste forslag om adgang til og bevaring af videnskabelig information. De indeholder vejledning om gennemførelse af politikker for fri adgang i overensstemmelse med målene for åben videnskab, åbne forskningsdata, oprettelse af en europæisk åben forskningscloud og tekst- og dataudvinding. I henstillingen fremhæves betydningen af incitamenter, belønninger, færdigheder og parametre, der passer til den nye æra for netværksbaseret forskning.
• Udveksling af data i den private sektor i business to business- og business to government-sammenhæng: I en ny meddelelse med titlen "Mod et fælles europæisk dataområde" vejledes virksomheder, der er aktive i EU, om de retlige og tekniske principper, der bør styre samarbejde om udveksling af data i den private sektor.
• Sikring af borgernes sundhedsoplysninger samtidig med, at europæisk samarbejde fremmes: I dag fastsætter Kommissionen en handlingsplan, der sætter borgerne i første række, når det gælder data om borgernes helbred: ved at sikre borgernes adgang til egne sundhedsdata og indføre muligheden for at dele dem på tværs af grænserne, ved at anvende større datasæt, som giver mulighed for mere individualiseret diagnosticering og medicinsk behandling og bedre foregribelse af epidemier, og ved at fremme egnede digitale redskaber, der gør det muligt for offentlige myndigheder at gøre bedre brug af sundhedsdata til forskning og reformer af sundhedssystemet. Dagens forslag omfatter også interoperabiliteten mellem elektroniske patientjournaler samt en mekanisme for frivillig koordinering af udveksling af data – herunder genomdata — til sygdomsforebyggelse og forskning.
De næste skridt
Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at vedtage dagens forslag til reviderede regler om den offentlige sektors informationer. Kommissionen har desuden til hensigt at arrangere en rundbordsdialog på højt niveau for at drøfte udveksling af data i den private sektor i business to government-sammenhæng i løbet af andet halvår af 2018 og første halvår af 2019.
Baggrund
I 2016 udgjorde værdien af den europæiske dataøkonomi 300 mia. EUR. Hvis de rette lovgivningsmæssige og politiske foranstaltninger er på plads, kan denne værdi stige til op til 739 mia. EUR i 2020, 4 % af EU's BNP.
I EU reguleres videreanvendelse af data genereret af offentlige organer (f.eks. organer inden for det retlige, trafikale, meteorologiske og finansielle område) til kommercielle og ikke-kommercielle formål af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. I 2012 vedtog Kommissionen en pakke, som omfattede en række foranstaltninger, der havde til formål at forbedre adgangen til videnskabelige oplysninger i Europa, herunder henstillingen vedrørende adgang til og bevaring af videnskabelige oplysninger, som er indsamlet for offentlige midler. Mellem januar og juni 2017 gennemførte Kommissionen en dialog med interessenterne om meddelelsen om opbygning af en europæisk dataøkonomi og fandt udpræget støtte til ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger for at maksimere og organisere adgang til og videreanvendelse af data inden for business to business-sammenhænge. Hvad angår den digitale omstilling af sundhedspleje, blev der afsluttet en offentlig høring i oktober 2017 om behovet for politiske foranstaltninger til fremme af digital innovation med henblik på bedre sundhedspleje i Europa.
Dagens initiativer supplerer rammen for fri udveksling af andre oplysninger end personoplysninger i EU, som Kommissionen fremlagde i september 2017, og som stadig mangler at blive godkendt af Europa-Parlamentet og medlemsstaterne.
Data i EU: Kommissionen intensiverer indsatsen for at øge datatilgængeligheden og sætte skub i udvekslingen af sundhedsdata
I dag præsenterer Europa-Kommissionen en række tiltag for at øge datatilgængeligheden i EU og bygger således videre på initiativer for at øge den frie strøm af andre oplysninger end personoplysninger i det digitale indre marked.
Datadreven innovation er en central drivkraft for vækst, jobskabelse, navnlig for SMV'er og nyetablerede virksomheder, og udvikling af nye teknologier. Den giver borgerne mulighed for let at tilgå og styre deres sundhedsdata, og de offentlige myndigheder kan bedre anvende data inden for forskning, forebyggelse og reformer af sundhedsvæsenet.
Kommissionens næstformand for det digitale indre marked, Andrus Ansip, udtaler: "Det digitale indre marked er hurtigt ved at tage form. Men uden data vil vi ikke få det fulde udbytte af kunstig intelligens, højtydende databehandling og andre teknologiske fremskridt. Disse teknologier kan bidrage til at forbedre sundhedspleje, uddannelse og transportnet og medføre energibesparelser: det er netop det, intelligent brug af data handler om. Vores forslag vil frigøre flere data fra den offentlige sektor til videreanvendelse, herunder til kommercielle formål, så prisen på adgang til data vil falde, og vi vil få lettere ved at skabe et fælles dataområde i EU, der vil stimulere væksten."
Kommissæren med ansvar for den digitale økonomi og det digitale samfund, Mariya Gabriel, tilføjer: "Med dagens meddelelse forfølger vi en ambitiøs plan, strategien for det digitale indre marked, for at sikre, at EU bedst muligt kan skabe fordele for sine virksomheder, levere forskning af højeste karat og beskytte sine borgere. Borgere og virksomheder vil få adgang til bedre produkter og tjenester, idet flere og flere data bliver tilgængelige for datadrevet innovation."
Kommissær med ansvar for sundhed og fødevaresikkerhed, Vytenis Andriukaitis, udtaler: "Vores forslag gør brug af de digitale teknologiers fulde potentiale til at forbedre sundhedsydelser og medicinsk forskning. De vil føre til lettere adgang til sundhedsdata, som vil føre til bedre sygdomsforebyggelse og patientfokuseret pleje, hurtig reaktion på pandemiske trusler og bedre behandling."
Dagens forslag bygger på den generelle forordning om databeskyttelse, som træder i kraft den 25. maj 2018. De vil sikre:
• Bedre adgang til og bedre muligheder for at videreanvende den offentlige sektors data: Revideret lovgivning om den offentlige sektors informationer omfatter data, som lagres af offentlige virksomheder inden for transport og forsyningsvirksomhed. De nye regler begrænser de undtagelser, der gør det muligt for offentlige organer at opkræve mere end de marginale omkostninger ved formidling af data, når deres data genanvendes. De fremmer også genanvendelse af åbne data fra offentligt finansieret forskning, og medlemsstaterne pålægges at udvikle politikker for fri adgang. Endelig stilles der med de nye regler, hvor det er relevant, krav om, at tekniske løsninger såsom programmeringsgrænseflader for applikationer (API'er) giver adgang til data i realtid.
• Udveksling af videnskabelige data i 2018: Et nyt sæt henstillinger har fokus på de politiske og teknologiske ændringer, der er sket siden Kommissionens sidste forslag om adgang til og bevaring af videnskabelig information. De indeholder vejledning om gennemførelse af politikker for fri adgang i overensstemmelse med målene for åben videnskab, åbne forskningsdata, oprettelse af en europæisk åben forskningscloud og tekst- og dataudvinding. I henstillingen fremhæves betydningen af incitamenter, belønninger, færdigheder og parametre, der passer til den nye æra for netværksbaseret forskning.
• Udveksling af data i den private sektor i business to business- og business to government-sammenhæng: I en ny meddelelse med titlen "Mod et fælles europæisk dataområde" vejledes virksomheder, der er aktive i EU, om de retlige og tekniske principper, der bør styre samarbejde om udveksling af data i den private sektor.
• Sikring af borgernes sundhedsoplysninger samtidig med, at europæisk samarbejde fremmes: I dag fastsætter Kommissionen en handlingsplan, der sætter borgerne i første række, når det gælder data om borgernes helbred: ved at sikre borgernes adgang til egne sundhedsdata og indføre muligheden for at dele dem på tværs af grænserne, ved at anvende større datasæt, som giver mulighed for mere individualiseret diagnosticering og medicinsk behandling og bedre foregribelse af epidemier, og ved at fremme egnede digitale redskaber, der gør det muligt for offentlige myndigheder at gøre bedre brug af sundhedsdata til forskning og reformer af sundhedssystemet. Dagens forslag omfatter også interoperabiliteten mellem elektroniske patientjournaler samt en mekanisme for frivillig koordinering af udveksling af data – herunder genomdata — til sygdomsforebyggelse og forskning.
De næste skridt
Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at vedtage dagens forslag til reviderede regler om den offentlige sektors informationer. Kommissionen har desuden til hensigt at arrangere en rundbordsdialog på højt niveau for at drøfte udveksling af data i den private sektor i business to government-sammenhæng i løbet af andet halvår af 2018 og første halvår af 2019.
Baggrund
I 2016 udgjorde værdien af den europæiske dataøkonomi 300 mia. EUR. Hvis de rette lovgivningsmæssige og politiske foranstaltninger er på plads, kan denne værdi stige til op til 739 mia. EUR i 2020, 4 % af EU's BNP.
I EU reguleres videreanvendelse af data genereret af offentlige organer (f.eks. organer inden for det retlige, trafikale, meteorologiske og finansielle område) til kommercielle og ikke-kommercielle formål af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. I 2012 vedtog Kommissionen en pakke, som omfattede en række foranstaltninger, der havde til formål at forbedre adgangen til videnskabelige oplysninger i Europa, herunder henstillingen vedrørende adgang til og bevaring af videnskabelige oplysninger, som er indsamlet for offentlige midler. Mellem januar og juni 2017 gennemførte Kommissionen en dialog med interessenterne om meddelelsen om opbygning af en europæisk dataøkonomi og fandt udpræget støtte til ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger for at maksimere og organisere adgang til og videreanvendelse af data inden for business to business-sammenhænge. Hvad angår den digitale omstilling af sundhedspleje, blev der afsluttet en offentlig høring i oktober 2017 om behovet for politiske foranstaltninger til fremme af digital innovation med henblik på bedre sundhedspleje i Europa.
Dagens initiativer supplerer rammen for fri udveksling af andre oplysninger end personoplysninger i EU, som Kommissionen fremlagde i september 2017, og som stadig mangler at blive godkendt af Europa-Parlamentet og medlemsstaterne.