Det europeiske system for innreiseinformasjon og -tillatelse: utfyllende bestemmelser om verktøy for søkere for kontroll av søknadsstatus og av status og gyldighetsperiode for reisetillatelse
Delegert kommisjonsbeslutning (EU) 2019/970 av 22. februar om verktøyet som gjør det mulig for søkere å kontrollere status for sine søknader og til å kontrollere gyldighetsperiode og status for sine reisetillatelser i henhold til artikkel 31 i europaparlaments- og rådsforordning (EU) 2018/1240
Commission Delegated Regulation (EU) 2019/970 of 22 February 2019 on the tool for applicants to check the status of their applications and to check the period of validity and status of their travel authorisations pursuant to Article 31 of Regulation (EU) 2018/1240 of the European Parliament and of the Council
Avtalegrunnlag
Schengen-avtalen
Kommisjonsforordning publisert i EU-tidende 13.6.2019
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsbeslutningen, dansk utgave)
(1) Ved forordning (EU)2018/1240 blev der oprettet et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), der er et system for tredjelandsstatsborgere, der er fritaget fra visumpligten, når de passerer de ydre grænser. I forordningen fastsættes betingelserne og procedurerne for udstedelse af eller afslag på rejsetilladelser.
(2) Ansøgere om eller indehavere af en ETIAS-rejsetilladelse samt personer, hvis ETIAS-rejsetilladelse er blevet afslået, inddraget eller annulleret, eller personer, hvis ETIAS-rejsetilladelseer udløbet, og som har givet deres samtykke til, at deres oplysninger lagres, jf. artikel 54, stk. 2, i forordning (EU)2018/1240 (i det følgende benævnt "ansøgere"), bør kunne kontrollere status for deres ansøgning og kontrollere gyldighedsperioden og status for deres rejsetilladelse.
(3) I denne afgørelse fastsættes betingelserne for, hvordan ansøgerne kan kontrollere status for deres ansøgning og kontrollere gyldighedsperioden og status for deres rejsetilladelse ved brug af et særligt værktøj.
(4) Verifikationsværktøjet bør kunne tilgås via et særligt offentligt websted, appen til mobilenheder og et sikkert link. Det sikre link til verifikationsværktøjet sendes til ansøgerens e-mailadresse, når ansøgeren får kvittering for modtagelse af ansøgningen eller får besked om udstedelse, inddragelse eller annullering af en rejsetilladelse i overensstemmelse med artikel 19, stk. 5, artikel 38, stk. 1, litra a), artikel 42, litra a), og artikel 44, stk. 6, litra a), i forordning (EU) 2018/1240.
(5) Verifikationsværktøjet skal gøre det muligt at bekræfte ansøgerens identitet. Det er derfor nødvendigt at fastsætte autentifikationskrav for at få adgang til verifikationsværktøjet. Ansøgere bør indgive oplysninger for at autentificere sig selv. Det er også nødvendigt at fastsætte uddata for verifikationsværktøjet, således at ansøgerne kan kontrollere status for deres ansøgning og kontrollere gyldighedsperioden og status for deres rejsetilladelse.
(6) Det bør fastsættes, hvilke kommunikationskanaler der kan anvendesmellem verifikationsværktøjet og det centrale ETIAS-system. Derudover bør meddelelsesformat og -standarder og protokoller samt sikkerhedskravene fastsættes.
(7) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr.22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltog Danmark ikke i vedtagelsen af forordning (EU) 2017/2226, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da forordning (EU) 2018/1240 imidlertid bygger på Schengenreglerne, meddelte Danmark i overensstemmelse med artikel 4 i nævnte protokol den 21.december 2018 sin beslutning om at gennemføre forordning (EU) 2018/1240 i national ret.
(8) Denne afgørelse udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF; Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.
(9) Denne afgørelse udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF; Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.
(10) For så vidt angår Island og Norge udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF.
(11) For så vidt angår Schweiz udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF.
(12) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU.
(13) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt den 28. januar 2019 og afgav udtalelse den 8. februar 2019.
(1) Ved forordning (EU)2018/1240 blev der oprettet et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), der er et system for tredjelandsstatsborgere, der er fritaget fra visumpligten, når de passerer de ydre grænser. I forordningen fastsættes betingelserne og procedurerne for udstedelse af eller afslag på rejsetilladelser.
(2) Ansøgere om eller indehavere af en ETIAS-rejsetilladelse samt personer, hvis ETIAS-rejsetilladelse er blevet afslået, inddraget eller annulleret, eller personer, hvis ETIAS-rejsetilladelseer udløbet, og som har givet deres samtykke til, at deres oplysninger lagres, jf. artikel 54, stk. 2, i forordning (EU)2018/1240 (i det følgende benævnt "ansøgere"), bør kunne kontrollere status for deres ansøgning og kontrollere gyldighedsperioden og status for deres rejsetilladelse.
(3) I denne afgørelse fastsættes betingelserne for, hvordan ansøgerne kan kontrollere status for deres ansøgning og kontrollere gyldighedsperioden og status for deres rejsetilladelse ved brug af et særligt værktøj.
(4) Verifikationsværktøjet bør kunne tilgås via et særligt offentligt websted, appen til mobilenheder og et sikkert link. Det sikre link til verifikationsværktøjet sendes til ansøgerens e-mailadresse, når ansøgeren får kvittering for modtagelse af ansøgningen eller får besked om udstedelse, inddragelse eller annullering af en rejsetilladelse i overensstemmelse med artikel 19, stk. 5, artikel 38, stk. 1, litra a), artikel 42, litra a), og artikel 44, stk. 6, litra a), i forordning (EU) 2018/1240.
(5) Verifikationsværktøjet skal gøre det muligt at bekræfte ansøgerens identitet. Det er derfor nødvendigt at fastsætte autentifikationskrav for at få adgang til verifikationsværktøjet. Ansøgere bør indgive oplysninger for at autentificere sig selv. Det er også nødvendigt at fastsætte uddata for verifikationsværktøjet, således at ansøgerne kan kontrollere status for deres ansøgning og kontrollere gyldighedsperioden og status for deres rejsetilladelse.
(6) Det bør fastsættes, hvilke kommunikationskanaler der kan anvendesmellem verifikationsværktøjet og det centrale ETIAS-system. Derudover bør meddelelsesformat og -standarder og protokoller samt sikkerhedskravene fastsættes.
(7) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr.22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltog Danmark ikke i vedtagelsen af forordning (EU) 2017/2226, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da forordning (EU) 2018/1240 imidlertid bygger på Schengenreglerne, meddelte Danmark i overensstemmelse med artikel 4 i nævnte protokol den 21.december 2018 sin beslutning om at gennemføre forordning (EU) 2018/1240 i national ret.
(8) Denne afgørelse udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF; Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.
(9) Denne afgørelse udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF; Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.
(10) For så vidt angår Island og Norge udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF.
(11) For så vidt angår Schweiz udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF.
(12) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU.
(13) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt den 28. januar 2019 og afgav udtalelse den 8. februar 2019.
Avtalegrunnlag
Schengen-avtalen