Endringer ved utløpet av Storbritannias overgangsperiode med EU

Endringer ved utløpet av Storbritannias overgangsperiode med EU

Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Gjør deg klar til endringer. Meddelelse om forberedelser forut for utløpet av overgangsperioden melom EU og Storbritannia
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. Getting ready for changes Communication on readiness at the end of the transition period between the European Union and the United Kingdom

Svensk departementsnotat offentliggjort 27.8.2020

Bakgrunn

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 9.7.2020)



Forberedelser forud for udløbet af overgangsperioden med Det Forenede Kongerige: Europa-Kommissionen vedtager meddelelse om forberedelser





Europa-Kommissionen har i dag vedtaget en meddelelse, som skal hjælpe nationale myndigheder, erhvervslivet og borgerne med at forberede sig på de ændringer, der uundgåeligt vil opstå, når overgangsperioden udløber.


Europa-Kommissionen har i dag vedtaget en meddelelse, som skal hjælpe nationale myndigheder, erhvervslivet og borgerne med at forberede sig på de ændringer, der uundgåeligt vil opstå, når overgangsperioden udløber. Der vil ske ændringer i udvekslingerne mellem EU og Det Forenede Kongerige pr. 1. januar 2021, hvad enten der bliver indgået en aftale om et fremtidigt partnerskab eller ej.



Kommissionens formand, Ursula Von der Leyen, udtaler: "Det britiske folk besluttede ved en demokratisk afstemning at træde ud af Den Europæiske Union og give afkald på dens fordele. Det betyder, at uanset hvor meget vi forsøger at nå frem til en aftale om et tæt partnerskab, vil vores forbindelser uundgåeligt ændre sig. Det er min højeste prioritet at sikre, at EU's borgere og erhvervsliv er så velforberedte som muligt på den 1. januar 2021."



Europa-Kommissionens forhandlingsleder, Michel Barnier, udtaler: "Offentlige myndigheder, borgere og interessenter vil blive berørt af Det Forenede Kongeriges beslutning om at træde ud af EU. Efter den britiske regerings beslutning om ikke at forlænge overgangsperioden ved vi, at ændringerne vil ske pr. 1. januar 2021, hvad enten vi når frem til en aftale eller ej. Vi skal hjælpe dem med at forberede sig så godt som muligt."



Meddelelsen i dag "Klar til forandring" giver et overblik over de vigtigste områder inden for de forskellige sektorer, hvor der vil ske ændringer, uanset hvad resultatet bliver af de igangværende forhandlinger mellem EU og Det Forenede Kongerige. Den beskriver også nogle foranstaltninger, som de nationale myndigheder, erhvervslivet og borgerne bør træffe for at være forberedte på ændringerne. Kommissionen forsøger på ingen måde at forudsige, hvad resultatet af forhandlingerne bliver. Det undersøges ikke, hvad konsekvenserne kan blive i tilfælde af, at der ikke nås frem til en aftale, og der tages heller ikke stilling til, om der er behov for beredskabsforanstaltninger.



Den har til formål at sikre, at alle offentlige myndigheder og interessenter er klar til at håndtere de forstyrrelser, der uundgåeligt vil opstå som følge af Det Forenede Kongeriges beslutning om at forlade EU og overgangsperiodens udløb i år. Foranstaltningerne supplerer de foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan.



Sideløbende er Kommissionen i gang med at revidere og om nødvendigt ajourføre alle 102 meddelelser til interessenter, som blev offentliggjort i forbindelse med udtrædelsesforhandlingerne, og hvoraf mange fortsat vil være relevante efter overgangsperiodens udløb. Listen over mere end 50 ajourførte meddelelser findes som bilag til meddelelsen og findes også på Kommissionens særlige websted.



Næste skridt



Kommissionen vil arbejde tæt sammen med de nationale myndigheder, erhvervslivet og andre interessenter i løbet af de kommende måneder for at hjælpe dem med at forberede sig på de vidtrækkende ændringer, der vil ske ved årets udgang, uanset om man når frem til en aftale eller ej.



Baggrund



Det Forenede Kongerige trådte den 31. januar 2020 ud af Den Europæiske Union.



Udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige sikrede Det Forenede Kongeriges velordnede udtræden ved at skabe retssikkerhed på en række vigtige områder, bl.a. borgernes rettigheder, den økonomiske ordning og undgåelse af en hård grænse på øen Irland.



Der blev også med udtrædelsesaftalen fastsat en overgangsperiode, som sikrer, at EU-retten fortsat gælder for Det Forenede Kongerige fra den 1. februar 2020 til den 31. december 2020. Ved overgangsperiodens udløb forlader Det Forenede Kongerige det indre marked og toldunionen, og der vil dermed ikke længere være fri bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser. Det Forenede Kongerige vil heller ikke længere deltage i EU's moms- og punktafgiftsområde eller i EU's politikker og programmer, og det vil heller ikke længere kunne nyde godt af EU's internationale aftaler. Ændringerne vil få betydning for begge parter, og de vil ske, hvad enten der indgås en aftale om et fremtidigt partnerskab mellem EU og Det Forenede Kongerige eller ej.



EU og Det Forenede Kongerige fører i øjeblikket forhandlinger om en aftale om et fremtidigt partnerskab, men selv om der indgås en sådan aftale, vil de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige blive nogle helt andre end de nuværende, bl.a. vil den gnidningsløse handel ophøre.



Der vil uundgåeligt blive hindringer for handelen med varer og tjenesteydelser og for mobiliteten og udvekslingen på tværs af grænser. Offentlige myndigheder, erhvervslivet, borgere og interessenter på begge sider vil blive ramt og skal derfor forberede sig.