BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)

(1) Sammen med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU den vigtigste lovgivning vedrørende bygningers energieffektivitet i forbindelse med 2030-målene for energieffektivitet. Direktiv 2010/31/EU har to komplementære mål, nemlig at fremskynde renoveringen af eksisterende bygninger senest i 2050 og støtte moderniseringen af alle bygninger ved at anvende intelligente teknologier såsom dem, der gør brug af kunstig intelligens og cloudbaserede tjenester, og skabe en klarere forbindelse til ren mobilitet.

(2) For at støtte en konsekvent og gennemsigtig vurdering af bygningers intelligensparathed i Unionen bør der fastlægges en fælles definition af indikatoren for intelligensparathed og en fælles metode til beregning af den.

(3) For at sikre accept, anvendelighed og sammenhæng i forbindelse med ordningen med indikatoren for intelligensparathed har Kommissionen i samarbejde med en lang række interessenter og medlemsstater udviklet en metode til vurdering af bygningers intelligensparathed i overensstemmelse med artikel 8, stk. 10, i direktiv 2010/31/EU og bilag Ia dertil.

(4) Denne metode til vurdering af bygningers intelligensparathed sikrer en vis grad af konsekvens og sammenlignelighed i vurderingen af bygningers intelligensparathed i hele EU, samtidig med at der er tilstrækkelig fleksibilitet til at tilpasse beregningen til specifikke forhold.

(5) Der bør etableres passende mekanismer til kontrol med gennemførelsen af ordningen med indikatoren for intelligensparathed.

(6) Hvor det er relevant, bør det være muligt for ejeren, den driftsansvarlige eller en anden aktør, der har en tilknytning til bygningen, at foretage selvevaluering af intelligensparatheden med støtte fra vejledning og redskaber.

(7) For at undgå dobbeltarbejde og ekstraomkostninger i samspillet mellem ordningen med indikatoren for intelligensparathed og eksisterende obligatoriske ordninger bør metoden til vurdering af bygningers intelligensparathed gøre det muligt for medlemsstaterne, hvis de ønsker det, at forbinde eller integrere førstnævnte ordning med nationale ordninger for attestering af energieffektivitet og andre ordninger, der er oprettet i henhold til direktiv 2010/31/EU.

(8) Indikatoren for intelligensparathed bør udformes, så den afspejler bygningers og installationers intelligensparathed, og den bør supplere snarere end erstatte værktøjer, der bruges til at vurdere andre aspekter af bygninger, f.eks. energimæssig ydeevne eller bæredygtighed.

(9) Indikatoren for intelligensparathed bør ikke være en indikator for bygningers energimæssige ydeevne. Bygningsejere bør informeres om, at den intelligensparathed, som indikatoren viser, og den energimæssige ydeevne i bygninger, der kommer til udtryk i diverse energiattester, er to forskellige faktorer, som derfor skal sikres i kraft af forskellige slags foranstaltninger, selv om intelligensparathed også kan bidrage til at øge den energimæssige ydeevne.

(10) Fordelene for forbrugerne, brugerne og ejerne af bygningerne maksimeres, hvis de tilgængelige instrumenter til vurdering af bygninger anvendes sammen, så det sikres, at forbrugerne, brugerne og ejerne kan få et indgående kendskab til deres bygninger og til, hvordan de kan forbedre den samlede ydeevne.

(11) Indikatoren for intelligensparathed bør være tilgængelig for både eksisterende bygninger og nye byggeprojekter. Digitale modeller af bygninger, herunder bygningsinformationsmodeller eller digitale tvillinger, bør kunne anvendes til at lette beregningen af intelligensparathed.

(12) Det bør tillades at anvende rammerne for beregning af indikatoren for intelligensparathed for alle slags bygninger og bygningsenheder, der er omfattet af direktiv 2010/31/EU.

(13) Indikatoren for intelligensparathed bør gøre det muligt at fremhæve de yderligere fordele, som avancerede intelligente teknologier kan give bygningsejere og -brugere, f.eks. med hensyn til energibesparelser og beredskab over for klimaændringer eller øget rummelighed, tilgængelighed, komfort og velvære.

(14) Vurderingen af, om bygninger og bygningsenheder er intelligensparate som en del af ordningen på området med henblik på udstedelse af en attest vedrørende indikatoren for intelligensparathed, bør foretages af kvalificerede eller akkrediterede eksperter.

(15) Hvis medlemsstaterne finder det hensigtsmæssigt, bør eksperter, der er akkrediteret til attestering af bygningers energimæssige ydeevne eller til eftersyn af varme- og luftkonditionerings- og kombinerede varme-, luftkonditionerings- og ventilationsanlæg i henhold til direktiv 2010/31/EU eller til energisyn i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, også kunne anses for at have kompetence til at vurdere bygningers og bygningsenheders intelligensparathed.

(16) Øget digitalisering og konnektivitet i bygninger indebærer øgede cybersikkerheds- og databeskyttelsesrisici og gør bygninger og deres installationer mere sårbare over for cybertrusler og misbrug af personoplysninger. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i medfør af artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725. Indikatoren for intelligensparathed bør bidrage til at informere bygningsejerne og -brugerne om disse risici —