BAKGRUNN (fra Europaparlamentets pressemelding 21.10.2020)

Parlamentet går i spidsen for det første sæt EU-regler for kunstig intelligens

• 
  En balancegang mellem beskyttelse af borgerne og fremme af den teknologiske udvikling 
  


• 
  Et fremtidsorienteret system for civilretligt ansvar til beskyttelse af privatpersoner og virksomheder 
  


• 
  Robust system for intellektuel ejendomsret og sikkerhedsmekanismer for udviklere 
  

Tirsdag vedtog MEP'erne forslag om, hvordan EU bedst kan regulere kunstig intelligens (AI) i den hensigt at fremme innovation, etiske standarder og tillid til teknologien.

Europa-Parlamentet er blandt de første institutioner, der har fremsat henstillinger om, hvad AI-regler bør omfatte med hensyn til etik, retligt ansvar og intellektuelle ejendomsrettigheder. Disse anbefalinger vil bane vejen for, at EU kan blive blandt de førende inden for udvikling af AI på verdensplan. Kommissionens lovforslag forventes at foreligge i starten af næste år.

Etiske rammer for AI

Lovgivningsinitiativet fra Iban García del Blanco (S&D, ES) opfordrer Kommissionen til at opstille nye retlige rammer for de etiske principper og juridiske forpligtelser, der skal efterleves ved udvikling, opstilling og anvendelse af AI, robotter og beslægtet teknologi i EU, herunder software, algoritmer og data.

Det blev vedtaget med 559 stemmer for, 44 imod og 88 hverken for eller imod.

Fremtidige love bør vedtages i overensstemmelse med flere vejledende principper, herunder: en menneskecentreret og menneskeskabt AI; sikkerhed, gennemsigtighed og ansvarlighed; sikkerhedsmekanismer mod forudindtagethed og forskelsbehandling; ret til at klage; socialt og miljømæssigt ansvar; og respekt for privatlivets fred og databeskyttelse.

Højrisikobetonet AI-teknologi, f.eks. anordninger med selvindlæringsevne, bør udformes således, at der til enhver tid er mulighed for menneskeligt opsyn. Hvis der anvendes en funktion, der vil resultere i et alvorligt brud på etiske principper, og som kan være farlig, bør selvindlæringsevnen slås fra og fuld menneskelig kontrol genoprettes.

Retligt ansvar for AI der forårsager skade

Lovgivningsinitiativet fra Axel Voss (PPE, DE) opfordrer til fremtidsorienterede rammer for civilretligt ansvar, der placerer det objektive ansvar for eventuelle AI-forårsagede skader på dem, der opererer højrisikobetonet AI. Klare juridiske rammer vil stimulere innovation ved at skabe retssikkerhed for virksomhederne, samtidig med at borgerne beskyttes, og deres tillid til AI-teknologier fremmes ved at afskrække fra aktiviteter, der kan være farlige.

Reglerne vil skulle gælde for fysiske og virtuelle AI-aktiviteter, der forårsager skade på liv, sundhed, fysisk integritet eller ejendom, eller som forårsager betydelig immateriel skade, der resulterer i "verificerbart økonomisk tab". Skønt højrisikobetonet AI-teknologi stadig er sjælden, er MEP'erne af den opfattelse, at operatører af denne type teknologi bør være forsikret svarende til forsikringsordninger i forbindelse med motorkøretøjer.

Lovgivningsinitiativet blev vedtaget med 626 stemmer for, 25 imod og 40 hverken for eller imod.

Intellektuelle ejendomsrettigheder

Betænkningen af Stéphane Séjourné (Renew Europe, FR) gør det klart, at EU's globale lederskab inden for AI kræver et virkningsfuldt system for intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) og sikkerhedsmekanismer for EU's patentsystem til beskyttelse af innovative udviklere, idet det samtidig betones, at dette ikke bør ske på bekostning af de menneskelige skaberes interesser eller EU's etiske principper.

MEP'erne finder, at det er vigtigt at skelne mellem AI-understøttede menneskelige frembringelser og AI-skabte frembringelser. De lægger vægt på at fremhæve, at AI ikke bør have juridisk personlighed, således at kun mennesker kan anses for ejere af intellektuel ejendom. Teksten ser endvidere nærmere på ophavsret, dataindsamling, forretningshemmeligheder, brugen af algoritmer og deep fakes.

Betænkningen blev vedtaget med 612 stemmer for, 66 imod og 12 hverken for eller imod.