Handlingsplan for gjenoppretting og omstilling av mediesektoren

Handlingsplan for gjenoppretting og omstilling av mediesektoren

Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Europas medier i det digitale tiåret: en handlingsplan for støtte til gjenoppretting og omstilling
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. Europe’s Media in the Digital Decade: An Action Plan to Support Recovery and Transformation

Svensk departementsnotat offentliggjort 30.12.2020

Bakgrunn

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 3.12.2020)



Det digitale årti: Europa-Kommissionen lancerer handlingsplan for at støtte genopretning og omstilling af mediesektoren og den audiovisuelle sektor





Europa-Kommissionen har i dag vedtaget en handlingsplan for at støtte genopretningen og omstillingen af mediesektoren og den audiovisuelle sektor. Disse sektorer, der er særlig hårdt ramt af covid-19-krisen, er afgørende for demokratiet, Europas kulturelle mangfoldighed og dets digitale autonomi. Handlingsplanen fokuserer på tre områder og 10 konkrete tiltag, nemlig at hjælpe mediesektoren med at komme sig efter krisen ved at lette og udvide adgangen til finansiering, at omstille sig ved at fremme investeringer, der tager hensyn til den grønne og den digitale omstilling, samtidig med at sektorens fremtidige modstandsdygtighed sikres, samt at give de europæiske borgere og virksomheder øget indflydelse.



Genopretning



Inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten vil mindst 20 % af udgifterne i de respektive nationale genopretnings- og resiliensplaner være øremærket til digital omstilling. Foranstaltninger til fremme af produktion og distribution af digitalt indhold, f.eks. digitale medier, vil tælle med i dette mål. Derudover har handlingsplanen til formål at:




  • 1) lette adgangen til EU-støtte gennem et særligt værktøj, som medievirksomheder kan benytte til at finde frem til alle de relevante muligheder for EU-finansiering. Dette værktøj vil indeholde oplysninger om, hvordan der ansøges om relevant EU-støtte under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, men også gennem nationale genopretnings- og resiliensplaner

  • 2) stimulere investeringer i den audiovisuelle branche gennem den nye MEDIA INVEST-platform, hvis mål er at mobilisere investeringer på 400 mio. euro over en periode på syv år

  • 3) lancere initiativet "NEWS" for at samle tiltag og støtte til nyhedsmediesektoren. Initiativet NEWS omfatter et pilotprojekt for investeringer i samarbejde med fonde og andre private partnere, adgang til lån, der sikres gennem InvestEU-garantien, tilskud samt et europæisk nyhedsmedierforum i samarbejde med sektoren. Der vil blive lagt særlig vægt på lokale medier.



Omstilling



Handlingsplanen har til formål at støtte den grønne og den digitale omstilling af sektoren ved at:




  • 4) fremme europæiske mediedataområder til datadeling og innovation

  • 5) fremme en europæisk branchekoalition på området virtuel og udvidet virkelighed, således at medierne i EU kan drage fordel af disse immersive teknologier, og lancere et VR-MediaLab for projekter vedrørende nye måder at fortælle historier og interagere på

  • 6) fremme drøftelser og tiltag, således at branchen kan blive klimaneutral senest i 2050.



Adgang og indflydelse



Endelig står borgere og virksomheder i centrum for den indsats, der skitseres i handlingsplanen, for at give europæerne øget adgang og indflydelse. Tiltagene omfatter:




  • 7) indledning af en dialog med den audiovisuelle branche for at forbedre adgangen til og tilgængeligheden af audiovisuelt indhold i hele EU, således at branchen kan vokse og nå ud til nye målgrupper, og således at forbrugerne kan nyde godt af et bredt udvalg af indhold

  • 8) fremme af europæiske medietalenter, bl.a. ved at promovere mangfoldighed foran og bagved skærmen og ved at følge og støtte nyetablerede medievirksomheder

  • 9) øget indflydelse til borgerne, bl.a. ved at styrke mediekendskabet og støtte uafhængig alternativ nyhedsindsamling

  • 10) styrkelse af samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne i Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester (ERGA) for at sikre et velfungerende mediemarked i EU.



Denne handlingsplan for mediesektoren og den audiovisuelle sektor går hånd i hånd med handlingsplanen for europæisk demokrati, der har til formål at styrke mediefrihed og mediepluralisme i hele Europa med fokus på beskyttelse af journalister. Denne handlingsplan er også fuldt ud i overensstemmelse med Kommissionens kommende forslag om retsakten om digitale tjenester og retsakten om digitale markeder, der har til formål at modernisere de retlige rammer for digitale tjenester i EU.



Medlemmerne af kommissærkollegiet udtaler:



Kommissionens ledende næstformand med ansvar for et Europa klar til den digitale tidsalder, Margrethe Vestager, udtaler: "Vi er fast besluttede på at hjælpe mediesektoren med at ride stormen af og klare de udfordringer, som krisen har medført, og til fuldt ud at udnytte de muligheder, som den digitale omstilling giver på både kort og lang sigt."



Næstformand med ansvar for værdier og gennemsigtighed, Věra Jourová, tilføjer: "Medierne er ikke alene en økonomisk sektor, de er også en hjørnesten i vores demokrati. Derfor er denne plan så vigtig. Den bygger på vores største aktiver, Europas mangfoldighed og talent, og den fokuserer på beskyttelsen af ytringsfriheden og den kunstneriske frihed. Vi har tillid til, at medlemsstaterne gør deres del og anvender de værktøjer, de har til rådighed, til at støtte sektoren, samtidig med at dens uafhængighed og mediepluralismen respekteres fuldt ud."



Kommissær for det indre marked, Thierry Breton, tilføjer: "Mediebranchen og den audiovisuelle branche er hårdt ramt af den aktuelle krise. Der er akut behov for en indsats. Dette bliver vores køreplan for genopretning og omstilling af medierne og styrkelse af deres modstandsdygtighed. Den vil give branchen mulighederne for at bidrage til den digitale og den grønne omstilling og drage fordel heraf."



De næste skridt



Da det er afgørende for EU's mediesektor, at der handles hurtigt, vil de fleste af de tiltag, der skitseres i handlingsplanen, blive iværksat allerede i de første måneder af 2021. Der vil blive afholdt høringer af interessenter for at sikre den bedst mulige gennemførelse af tiltagene i praksis.



Baggrund



Langvarige problemer, navnlig markedsfragmenteringen, har svækket den europæiske audiovisuelle sektor og mediesektoren i forhold til de globale konkurrenter. Disse svagheder er blevet forværret af covid-19-krisen, hvor reklameindtægter har været faldende, biografer er blevet lukket (med tab der anslås til 100 000 euro pr. sal pr. måned under nedlukningen) og produktionen har stået i venteposition. Denne situation, hvor onlineplatforme uden for EU vinder store markedsandele, kan bringe den strategiske uafhængighed for EU's mediesektor og audiovisuelle sektor i fare. Hvad angår nyhedsmedier, er faldende indtægter (reklameindtægterne er faldet med mellem 30 % og 80 %) og desinformation på internettet sammen med fremvæksten af "nyhedsørkener" i visse dele af Europa særligt bekymrende. Generelt har sektoren kun i begrænset omfang inddraget den digitale teknologi.



Kommissionen har fremlagt forslag til en række foranstaltninger til støtte for økonomien under krisen og har opfordret medlemsstaterne til at udnytte disse foranstaltninger til at støtte mediesektoren bedst muligt. Der blev hurtigt indført midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte, som er blevet forlænget, og der er stillet yderligere midler fra Samhørighedsfonden til rådighed gennem REACT-EU, hvor kultursektoren er blevet anerkendt som en prioritet. Den midlertidige støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) er også et vigtigt instrument, som medlemsstaterne kan anvende til at bekæmpe de negative økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-pandemien.https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_20_1872



Sideløbende hermed har Kommissionen tilpasset de eksisterende værktøjer, f.eks. garantifaciliteten for SMV'er i de kulturelle og kreative sektorer, som mediesektoren hører under, for at muliggøre mere fleksibilitet ved tilbagebetalingen af lån og lette långivningen ved at give de finansielle institutioner større sikkerhed.



Yderligere oplysninger



Handlingsplan for Europas medier i det digitale årti



Faktablad om støtte til journalister og mediesektoren



Pressemeddelelse om handlingsplanen for europæisk demokrati



Websted for Et Kreativt Europa



Websted om ophavsret



Direktiv om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet)



Websted om bekæmpelse af desinformation på internettet