BAKGRUNN (fra kommisjonsbeslutningen, dansk utgave)

(1) Ved forordning (EU) 2018/1240 oprettes et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), der finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligten, og som søger at komme ind på medlemsstaternes område.

(2) Når de nationale ETIAS-enheder behandler ansøgninger, kan de forsyne rejsetilladelser med to typer anmærkninger, hhv. anmærkningen "yderligere kontrol påkrævet" og anmærkningen "falsk hit/ingen grund til afslag". Der bør fastsættes betingelser og kriterier for anmærkningerne, regler om deres varighed samt regler og procedurer, der skal sikre, at der etableres de fornødne garantier vedrørende anmærkningernes anvendelse, og for at undgå konflikter med indberetninger i andre informationssystemer.

(3) Den første type anmærkning ("yderligere kontrol påkrævet") bør anvendes, når der hersker tvivl om, hvorvidt der er tilstrækkelig grund til at give afslag på rejsetilladelsen, og udgør en anbefaling til grænsemyndighederne om at foretage efterfølgende kontrol. Anmærkningen bør angive, hvilken slags tvivl der udløste behovet for yderligere kontrol fra grænsemyndighedernes side.

(4) Den anden type anmærkning ("falsk hit/ingen grund til afslag") bør anvendes til at oplyse grænsemyndighederne om, at der ved behandlingen af ansøgningen er blevet udløst et hit i et eller flere af de andre informationssystemer, hvori der foretages søgninger som led i de automatiserede ETIAS-kontroller, og at det er blevet kontrolleret, at der er tale om et falsk hit, eller at den manuelle vurdering har vist, at der ikke var nogen grund til at give afslag på rejsetilladelsen.

(5) I henhold til artikel 39, stk. 1, litra e), og artikel 44, stk. 6, litra f), i forordning (EU) 2018/1240 skal begrundelsen for anmærkningen samt yderligere oplysninger, der måtte være relevante, angives for at hjælpe grænsemyndighederne i udøvelsen af deres hverv. I henhold til artikel 39, stk. 2, er der behov for nærmere at fastlægge begrundelserne for anmærkninger og arten af de yderligere oplysninger, som de nationale ETIAS-enheder kan tilføje, samt sproget og formaterne for oplysningerne. For begge typer anmærkninger bør de nationale ETIAS-enheder kunne finde instrukser og vejledning i ETIAS-informationssystemet og have en liste af valgmuligheder til rådighed, hvorfra de kan vælge den type oplysninger, der skal knyttes til anmærkningerne.

(6) I henhold til artikel 27, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1240 kan ansøgere blive anmodet om yderligere oplysninger eller dokumentation, hvis de oplysninger, ansøgeren har angivet i ansøgningsskemaet, anses for utilstrækkelige til, at der kan træffes afgørelse om en rejsetilladelse. De yderligere oplysninger eller den yderligere dokumentation kan bl.a. indgå i de yderligere oplysninger, der er relevante for efterfølgende kontrol i henhold til artikel 39, stk. 1, litra e), artikel 44, stk. 6, litra f), og artikel 47, stk. 4, i forordning (EU) 2018/1240.

(7) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltog Danmark ikke i vedtagelsen af forordning (EU) 2018/1240, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da forordning (EU) 2018/1240 imidlertid bygger på Schengenreglerne, meddelte Danmark i henhold til artikel 4 i nævnte protokol den 21. december 2018 sin beslutning om at gennemføre forordning (EU) 2018/1240 i sin nationale lovgivning.

(8) Denne afgørelse udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF; Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(9) Denne afgørelse udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF; afgørelsen er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(10) For så vidt angår Island og Norge udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF.

(11) For så vidt angår Schweiz udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF.

(12) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU.

(13) For så vidt angår Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroatien udgør denne afgørelse en retsakt, der bygger på eller på anden måde vedrører Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.

(14) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse den 4. september 2020 —