BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 9.3.2021)

Europas digitale årti: Kommissionen udstikker kursen mod et digitalt styrket Europa inden 2030

Kommissionen fremlægger i dag en vision, målsætninger og vejen frem til en vellykket digital omstilling af Europa inden 2030. Dette er afgørende for at opnå omstillingen til en klimaneutral, cirkulær og modstandsdygtig økonomi. EU's ambition er at være digitalt suveræn i en åben og sammenkoblet verden og at føre digitale politikker, der sætter mennesker og virksomheder i stand til at gribe ind i en menneskecentreret, bæredygtig og mere fremgangsrig digital fremtid. Dette omfatter håndtering af sårbarheder og ressourceafhængighed samt fremskyndelse af investeringer.

Dagens meddelelse er en opfølgning på formand Ursula von der Leyens opfordring til at gøre de kommende år til Europas "digitale årti". Den er et svar på Det Europæiske Råds opfordring til at udarbejde et "digitalt kompas", og den bygger videre på Kommissionens digitale strategi fra februar 2020. Meddelelsen indeholder et forslag om, at der søges enighed om en række digitale principper, at der hurtigt iværksættes vigtige multinationale projekter, og at der udarbejdes et lovgivningsforslag med en solid forvaltningsramme for at overvåge fremskridtene — det digitale kompas.

Europas digitale kompas

Kommissionen foreslår et digitalt kompas, der skal omsætte EU's digitale ambitioner for 2030 til konkrete vilkår. Visionen består af fire hovedpunkter:

1) Borgere med gode digitale færdigheder og højtuddannede fagfolk på det digitale område: Senest i 2030 skal mindst 80 % af alle voksne have grundlæggende digitale færdigheder, og der skal være 20 mio. IKT-specialister i beskæftigelse i EU — andelen af kvinder blandt disse specialister skal derudover øges.

2) Sikre, velfungerende og bæredygtige digitale infrastrukturer: Inden 2030 skal alle husstande i EU have gigabitkonnektivitet, og alle befolkede områder skal være dækket af 5G. Produktionen af avancerede og bæredygtige halvledere i Europa skal udgøre 20 % af verdensproduktionen. Der skal oprettes 10 000 klimaneutrale, særdeles sikre databehandlingsknudepunkter i EU, og Europa skal have sin første kvantecomputer.

3) Digital omstilling af virksomheder: Senest i 2030 skal tre ud af fire virksomheder anvende cloudtjenester, big data og kunstig intelligens. Over 90 % af SMV'er skal tage grundlæggende digitale teknologier i brug, og antallet af enhjørningevirksomheder i EU skal fordobles.

4) Digitalisering af offentlige tjenester: Inden 2030 skal alle centrale offentlige tjenester være tilgængelige online. Alle borgere skal have adgang til deres elektroniske patientjournaler, og 80 % af borgerne bør anvende elektronisk identifikation.

Kompasset fastlægger en solid fælles forvaltningsstruktur med medlemsstaterne baseret på et overvågningssystem med årlig rapportering i form af trafiklysindikatorer. Målene vil blive nedfældet i et politisk program, der skal aftales med Europa-Parlamentet og Rådet.

Multinationale projekter

For bedre at afhjælpe manglerne i EU's kritiske kapaciteter vil Kommissionen fremme en hurtig lancering af multinationale projekter, der kombinerer investeringer fra EU-budgettet, medlemsstaterne og industrien, med udgangspunkt i genopretnings- og resiliensfaciliteten og anden EU-finansiering. I deres genopretnings- og resiliensplaner har medlemsstaterne forpligtet sig til at afsætte mindst 20 % til det digitale område. Eksempler på disse multinationale projekter kan være en paneuropæisk sammenkoblet databehandlingsinfrastruktur, udformning og udbredelse af den næste generation af pålidelige processorer med lavt energiforbrug eller opkoblede offentlige forvaltninger.

Digitale rettigheder og principper for europæerne

EU's rettigheder og værdier er kernen i den EU's menneskecentrerede vej til digitaliseringen. De bør afspejles fuldt ud i onlinemiljøet på samme måde som i den virkelige verden. Derfor foreslår Kommissionen, at der udvikles en ramme for digitale principper, såsom universel adgang til konnektivitet af høj kvalitet, oplæring i tilstrækkelige digitale færdigheder, offentlige tjenester samt fair og ikkediskriminerende onlinetjenester og overordnet sikring af, at de samme rettigheder, der gælder offline, kan udøves fuldt ud online. Disse principper vil blive drøftet i en vidtfavnende samfundsdebat og vil kunne nedfældes i en højtidelig interinstitutionel erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Den vil bygge videre på og supplere den europæiske søjle for sociale rettigheder. Endelig foreslår Kommissionen, at man via en årlig Eurobarometerundersøgelse overvåger, om europæerne føler, at deres digitale rettigheder overholdes.

Et digitalt Europa i verden

Den digitale omstilling medfører globale udfordringer. EU vil arbejde for at fremme sin positive og menneskecentrerede digitale dagsorden hos internationale organisationer og gennem stærke internationale digitale partnerskaber. Ved at kombinere EU's interne investeringer med de betydelige midler, der er til rådighed under de nye instrumenter for eksternt samarbejde, vil EU kunne arbejde sammen med partnere rundt om i verden om at nå fælles globale mål. Kommissionen har allerede foreslået at oprette et nyt handels- og teknologiråd mellem EU og USA. Dagens meddelelse fremhæver betydningen af at investere i forbedret konnektivitet med EU's eksterne partnere, f.eks. gennem oprettelse af en fond for digital konnektivitet.

Medlemmer af kommissærkollegiet udtaler:

Kommissionsformand Ursula von der Leyen udtaler: "Europa har en enestående mulighed for forbedring gennem genopretningen. Med det nye flerårige budget og genopretnings- og resiliensfaciliteten har vi mobiliseret hidtil usete ressourcer til investering i den digitale omstilling. Pandemien har blotlagt, hvor vigtige digitale teknologier og færdigheder er for arbejdet, studierne og samværet — og hvor vi skal opnå bedre resultater. I dette europæiske digitale årti skal alle borgere og virksomheder have adgang til det allerbedste, som den digitale verden kan tilbyde, og med det digitale kompas kan vi udstikke en klar kurs til, hvordan vi kommer derhen."

Kommissionens ledende næstformand med ansvar for et Europa klar til den digitale tidsalder, Margrethe Vestager, udtaler: "Denne meddelelse er startskuddet til en inklusiv proces. Sammen med Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og andre interessenter vil vi arbejde for, at Europa bliver den fremskridtsrige, pålidelige og åbne partner, som vi ønsker at være i verden. Vi vil sikre, at vi alle får fuldt udbytte af den velstand, som et inklusivt digitalt samfund kan skabe."

Kommissær for det indre marked, Thierry Breton, udtaler: "Som kontinent skal Europa sikre, at dets borgere og virksomheder har adgang til et udvalg af avancerede teknologier, som vil gøre deres liv bedre, sikrere og endda grønnere — forudsat at de også har de nødvendige færdigheder til at bruge dem. Det er sådan, vi i fællesskab efter pandemien vil forme et modstandsdygtigt og digitalt suverænt Europa. Dette er Europas digitale årti."

Baggrund

Digitale teknologier har været afgørende for at opretholde økonomien og det sociale liv under coronaviruskrisen. De vil være den vigtigste faktor i en vellykket overgang til en bæredygtig økonomi og et bæredygtigt samfund efter pandemien. Europæiske virksomheder og borgere kan drage fordel af flere digitale muligheder, fremme modstandsdygtigheden og mindske afhængigheden på alle niveauer, hvad end det drejer sig om industrielle sektorer eller individuelle teknologier. Den europæiske tilgang til den digitale omstilling er også en vigtig faktor, der understøtter EU's globale indflydelse.

I sin tale om Unionens tilstand i 2020 opfordrede Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, Europa til at udvise større digitalt lederskab med en fælles vision for 2030 baseret på klare mål og principper såsom universel konnektivitet og overholdelsen af retten til privatlivets fred og ytringsfriheden. I sine konklusioner fra oktober 2020 opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at forelægge et omfattende digitalt kompas til fastlæggelse af EU's ambitioner for 2030.

Omfanget af den EU-finansiering, der stilles til rådighed under genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil muliggøre samarbejde mellem medlemsstaterne af hidtil uset omfang og kvalitet, som kræves for at opnå en vellykket digital omstilling. Der er fastsat et mål for digitale udgifter på 20 % for hver national genopretnings- og resiliensplan, der ledsager den digitale komponent i EU's budget for 2021-2027.