Samkjøring av EUs databaser for grensekontroll og visum: utfyllende bestemmelser om identitetskontroll
Delegert kommisjonsforordning (EU) 2023/333 av 11. juli 2022 om utfylling av europaparlaments- og rådsforordning (EU) 2019/817 med hensyn til å fastslå når identitetsopplysninger kan betraktes som å være like eller ensartede i forbindelse med påvising av flere identiteter
Commission Delegated Regulation (EU) 2023/333 of 11 July 2022 supplementing Regulation (EU) 2019/817 of the European Parliament and of the Council as regards determining cases where identity data are considered as same or similar for the purpose of the multiple identity detection
Avtalegrunnlag
Schengen-avtalen
Kommisjonsforordning publisert i EU-tidende 15.2.2023
Bakgrunn
Red. anm.: Utkastet erstatter et tidligere utkast fra 2021 som ble trukket etter innsigelse av Europaparlamenet 20.1.2022.
BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)
(1) Forordning (EU) 2019/817 fastsætter sammen med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 en ramme, der skal sikre interoperabilitet mellem EU-informationssystemerne vedrørende grænser, visum, politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration.
(2) Denne ramme omfatter en række interoperabilitetskomponenter, herunder en multiidentitetsdetektor. Formålet med multiidentitetsdetektoren er at oprette og lagre links mellem oplysninger i de forskellige EU-informationssystemer for at opdage tilfælde af flere identiteter for samme person, både for at lette identitetskontrollen af rejsende i god tro og bekæmpe identitetssvig. Sammenkædning af oplysninger er afgørende for opfyldelsen af målene for multiidentitetsdetektoren.
(3) Påvisningen af flere identiteter fører til oprettelse af automatiserede hvide og gule links. Et hvidt link angiver, at de tilknyttede mappers identitetsoplysninger er identiske eller ensartede, mens et gult link angiver, at de tilknyttede mappers identitetsoplysninger ikke kan betragtes som værende ensartede, og at der bør foretages manuel verifikation af de forskellige identiteter.
(4) I betragtning af byrden for personer, hvis oplysninger er registreret i EU-informationssystemerne, og for de nationale myndigheder og EU-agenturerne er det nødvendigt at begrænse antallet af tilfælde, hvor der genereres gule links af multiidentitetsdetektoren og derfor kræves manuel verifikation.
(5) Ifølge forordning (EU) 2019/817 bør Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed ("eu-LISA"), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1077/2011, være ansvarligt for forberedelsen, udviklingen og den operationelle forvaltning af interoperabilitetskomponenterne, herunder multiidentitetsdetektoren.
(6) Forud for udviklingen af multiidentitetsdetektoren er det nødvendigt at fastlægge procedurer til bestemmelse af, i hvilke tilfælde identitetsoplysninger om en person, der er lagret i flere forskellige systemer, betragtes som værende de samme eller ensartede med henblik på påvisning af flere identiteter.
(7) Da forordning (EU) 2019/817 bygger på Schengenreglerne, har Danmark i medfør af artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, meddelt, at forordning (EU) 2019/817 er gennemført i Danmarks nationale lovgivning. Danmark er derfor bundet af denne forordning.
(8) Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i. Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.
(9) For så vidt angår Island og Norge, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF.
(10) For så vidt angår Schweiz, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i afgørelse 2008/146/EF.
(11) For så vidt angår Liechtenstein, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i afgørelse 2011/350/EU.
(12) For så vidt angår Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroatien, udgør denne forordning en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.
(13) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse den 27. april 2021 —
BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)
(1) Forordning (EU) 2019/817 fastsætter sammen med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 en ramme, der skal sikre interoperabilitet mellem EU-informationssystemerne vedrørende grænser, visum, politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration.
(2) Denne ramme omfatter en række interoperabilitetskomponenter, herunder en multiidentitetsdetektor. Formålet med multiidentitetsdetektoren er at oprette og lagre links mellem oplysninger i de forskellige EU-informationssystemer for at opdage tilfælde af flere identiteter for samme person, både for at lette identitetskontrollen af rejsende i god tro og bekæmpe identitetssvig. Sammenkædning af oplysninger er afgørende for opfyldelsen af målene for multiidentitetsdetektoren.
(3) Påvisningen af flere identiteter fører til oprettelse af automatiserede hvide og gule links. Et hvidt link angiver, at de tilknyttede mappers identitetsoplysninger er identiske eller ensartede, mens et gult link angiver, at de tilknyttede mappers identitetsoplysninger ikke kan betragtes som værende ensartede, og at der bør foretages manuel verifikation af de forskellige identiteter.
(4) I betragtning af byrden for personer, hvis oplysninger er registreret i EU-informationssystemerne, og for de nationale myndigheder og EU-agenturerne er det nødvendigt at begrænse antallet af tilfælde, hvor der genereres gule links af multiidentitetsdetektoren og derfor kræves manuel verifikation.
(5) Ifølge forordning (EU) 2019/817 bør Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed ("eu-LISA"), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1077/2011, være ansvarligt for forberedelsen, udviklingen og den operationelle forvaltning af interoperabilitetskomponenterne, herunder multiidentitetsdetektoren.
(6) Forud for udviklingen af multiidentitetsdetektoren er det nødvendigt at fastlægge procedurer til bestemmelse af, i hvilke tilfælde identitetsoplysninger om en person, der er lagret i flere forskellige systemer, betragtes som værende de samme eller ensartede med henblik på påvisning af flere identiteter.
(7) Da forordning (EU) 2019/817 bygger på Schengenreglerne, har Danmark i medfør af artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, meddelt, at forordning (EU) 2019/817 er gennemført i Danmarks nationale lovgivning. Danmark er derfor bundet af denne forordning.
(8) Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i. Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.
(9) For så vidt angår Island og Norge, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF.
(10) For så vidt angår Schweiz, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i afgørelse 2008/146/EF.
(11) For så vidt angår Liechtenstein, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i afgørelse 2011/350/EU.
(12) For så vidt angår Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroatien, udgør denne forordning en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.
(13) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse den 27. april 2021 —
Avtalegrunnlag
Schengen-avtalen