Europaparlaments- og rådsforordning (EU) .../... om opprettelse av et EU-sertifiseringsrammeverk for permanent karbonfjerning, karbonlandbruk og karbonlagring i produkter
Sertifisering av karbonopptak
Rådsbehandling 19.11.2024 (enighet med Europaparlamentet; endelig vedtak) med pressemelding
Tidligere
- Foreløpig holdning (forhandlingsmandat) vedtatt av Rådet 17.11.2023
- Foreløpig holdning vedtatt av Europaparlamentet 21.11.2023
- Kompromiss fremforhandlet av representanter fra Europaparlamentet og Rådet 20.2.2024
- Europaparlamentets plenumsbehandling 10.4.2024 med pressemelding
Nærmere omtale
Red. anm.: Kommisjonen har ikke merket forslaget som EØS-relevant.
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 30.11.2022)
Den europæiske grønne pagt: Kommissionen foreslår certificering af kulstoffjernelse for at bidrage til at nå nettonulemissioner
Europa-Kommissionen har i dag vedtaget et forslag om en første EU-dækkende frivillig ramme for pålidelig certificering af kulstoffjernelse af høj kvalitet. Forslaget vil fremme innovative teknologier til kulstoffjernelse og bæredygtige løsninger for kulstofbindende dyrkning og bidrage til EU's klima-, miljø- og nulforureningsmål. Den foreslåede forordning vil væsentligt forbedre EU's kapacitet til at kvantificere, overvåge og verificere kulstoffjernelse. Større gennemsigtighed vil sikre interessenternes og industriens tillid og forebygge grønvaskning. Kulstoffjernelse kan og skal medføre tydelige fordele for klimaet, og Kommissionen vil prioritere de kulstoffjernelsesaktiviteter, som giver væsentlige fordele for biodiversiteten. Fremover vil Kommissionen med støtte fra eksperter udarbejde skræddersyede certificeringsmetoder for kulstoffjernelsesaktiviteter, som opfylder klimamålene og andre miljømål.
For at sikre gennemsigtighed og troværdig i certificeringsprocessen er der i forslaget fastsat regler for uafhængig verifikation af kulstoffjernelse og regler om anerkendelse af certificeringsordninger, der kan anvendes til at påvise overensstemmelse med EU-rammen. For at sikre kvaliteten og sammenligneligheden af de forskellige former for kulstoffjernelser er der fastsat fire QU.A.L.ITY-kriterier i den foreslåede forordning.
- Kvantificering (quantification): Kulstoffjernelsesaktiviteterne skal måles nøjagtigt og give entydige fordele for klimaet
- Additionalitet (Additionality): Kulstoffjernelsesaktiviteterne skal gå videre end eksisterende praksis og lovkrav
- Langtidslagring (long-term storage): Certifikaterne er knyttet til varigheden af kulstoflagringen med henblik på at sikre permanent lagring
- Bæredygtighed (sustainability): Kulstoffjernelsesaktiviteterne skal værne om eller bidrage til at nå bæredygtighedsmål som f.eks. tilpasning til klimaændringer, den cirkulære økonomi, vand- og havressourcer og biodiversitet.
Forslaget er afgørende for at nå EU's mål om at blive verdens første klimaneutrale kontinent i senest 2050. For at nå dette mål er det nødvendigt. at EU reducerer sine drivhusgasemissioner til et minimum. Samtidig er EU nødt til at opskalere fjernelsen af kulstof fra atmosfæren for at opveje de emissioner, der ikke kan elimineres.
Industrielle teknologier som eksempelvis bioenergi med CO2-opsamling og -lagring (BECCS) eller CO2-opsamling direkte fra atmosfæren (DACCS) kan opsamle kulstof og lagre det permanent. Inden for landbrug og skovbrug kan kulstofbindende dyrkning på bæredygtig vis øge lagringen af kulstof i jordbunden og skovene eller reducere udledningen af kulstof fra jordbunden og skabe en ny forretningsmodel for landbrugere og skovbrugere. Holdbare produkter og materialer som f.eks. træbaserede byggematerialer kan også holde kulstof bundet i adskillige årtier eller længere.