(Utkast) Delegert kommisjonsbeslutning (EU) .../... av 16. februar 2022 om presisering av innholdet og utformingen av den på forhånd fastsatte listen over valgmuligheter som skal benyttes for å be om ytterligere opplysninger eller dokumentasjon i henhold til artikkel 27 nr 3 i europaparlaments- og rådsforordning (EU) 2018/1240
Det europeiske system for reiseinformasjon og fremreisetillatelse (ETIAS): utfyllende bestemmelser om anmodninger om ytterligere opplysninger eller dokumentasjon
Avtalegrunnlag
Utkast til delegert kommisjonsbeslutning sendt til Europaparlamentet og Rådet for klarering 16.2.2022
Bakgrunn
BAKGRUNN (fra kommisjonsbeslutningen, dansk utgave)
(1) Ved forordning (EU) 2018/1240 oprettes et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse ("ETIAS"), som er et system for udstedelse af rejsetilladelse til visumfritagne tredjelandsstatsborgere, der søger at komme ind på medlemsstaternes område.
(2) For at den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed kan træffe afgørelse om ansøgninger, der giver et hit, eller for at den nationale ETIAS-enhed i den medlemsstat, som tredjelandsstatsborgeren har til hensigt at rejse til, kan træffe afgørelse om ansøgninger om visum med begrænset territorial gyldighed, bør oplysningerne i ansøgningsskemaerne være fuldstændige og nøjagtige. Hvis oplysningerne anses for at være utilstrækkelige til, at den nationale ETIAS-enhed kan træffe afgørelse, bør denne ved hjælp af en liste over valgmuligheder kunne anmode ansøgerne om yderligere nødvendige oplysninger eller nødvendig dokumentation.
(3) Det er nødvendigt at udarbejde den på forhånd fastsatte liste over valgmuligheder, som de nationale ETIAS-enheder har til rådighed ved anmodning om yderligere oplysninger eller dokumentation fra ansøgere, jf. artikel 27, stk. 3, og artikel 44, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1240. Listen bør være generisk og indeholde de oplysninger og den dokumentation, der kan anmodes om, og samtidig give ansøgerne mulighed for at indsende oplysninger eller dokumentation, når de anser det for nødvendigt.
(4) Det bør stå klart for ansøgerne, hvilke oplysninger eller hvilken dokumentation de anmodes om at indsende. Den tekniske gennemførelse af den på forhånd fastsatte liste over valgmuligheder bør således gøre det muligt for de nationale ETIAS-enheder at inkludere en beskrivelse af den eller de valgte muligheder. Den tekniske gennemførelse af den på forhånd fastsatte liste over valgmuligheder bør også som standard omfatte en henvisning til ansøgerne om muligheden for at indsende enhver oplysning eller dokumentation, som de anser for nødvendig i forbindelse med deres ansøgning.
(5) De oplysninger eller den dokumentation, som ansøgerne indsender inden for de lovbestemte frister, bør gøre det muligt for den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed at træffe afgørelse om ansøgningerne. Hvis der ikke indsendes yderligere oplysninger eller dokumentation som anmodet, bør dette dog ikke føre til automatisk afvisning af rejseansøgninger.
(6) Det er også nødvendigt at fastsætte passende regler for beskyttelse af ansøgernes personoplysninger og sikring af de autoriserede myndigheders adgang til sådanne oplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679.
(7) Denne afgørelse berører ikke anvendelsen af direktiv 2004/38/EF.
(8) Da forordning (EU) 2018/1240 bygger på Schengenreglerne, har Danmark i medfør af artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, meddelt, at forordning (EU) 2018/1240 er gennemført i Danmarks nationale lovgivning. Danmark er derfor bundet af denne afgørelse.
(9) Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i; Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.
(10) For så vidt angår Island og Norge, udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF.
(11) For så vidt angår Schweiz, udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i afgørelse 2008/146/EF.
(12) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU.
(13) Denne afgørelse udgør en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.
(14) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse den 21. juni 2021 —