BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 23.3.2022)

Statsstøtte: Kommissionen vedtager midlertidige kriserammebestemmelser for statsstøtteforanstaltninger til støtte for økonomien efter Ruslands invasion i Ukraine

Europa-Kommissionen har i dag vedtaget midlertidige kriserammebestemmelser for statsstøtteforanstaltninger, således at medlemsstaterne kan udnytte den fleksibilitet, der er indbygget i statsstøttereglerne, og derved støtte økonomien i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine.

Ledende næstformand Margrethe Vestager, der er ansvarlig for konkurrencepolitikken, udtaler: "I denne svære tid står EU fortsat Ukraine og ukrainerne bi. Vi skal modsætte os den grusomme invasion, da det også er vores egen frihed, der er på spil.

De sanktioner, som EU og de internationale partnere har vedtaget, har i alvorlig grad påvirket den russiske økonomi.

Disse sanktioner skader også den europæiske økonomi — både nu og i de kommende måneder. Vi er derfor nødt til at afbøde de økonomiske konsekvenser af denne krig og understøtte de hårdest ramte virksomheder og sektorer. Og vi er nødt til at handle koordineret.

På den baggrund giver Kommissionen nu medlemslandene mulighed for at udnytte den fleksibilitet, som statsstøttereglerne rummer, til at klare denne situation, der er helt uden fortilfælde, og samtidig beskytte de lige konkurrencevilkår på det indre marked.

De midlertidige kriserammebestemmelser supplerer den eksisterende statsstøtteværktøjskasse med mange andre muligheder, som medlemsstaterne allerede har til rådighed, f.eks. foranstaltninger til kompensation af virksomheder for skader direkte som følge af ekstraordinære omstændigheder, og foranstaltninger, der er beskrevet i Kommissionens meddelelser om udviklingen på energimarkedet.

De nye rammebestemmelser vil gøre det muligt for medlemsstaterne at i) yde begrænset støtte til virksomheder, der er berørt af den nuværende krise eller af relaterede sanktioner og modsanktioner, ii) sikre, at der fortsat er tilstrækkelig likviditet til rådighed for virksomhederne og iii) kompensere virksomhederne for de ekstraomkostninger, der er forbundet med de usædvanligt høje gas- og elpriser.

Disse typer foranstaltninger vil også være tilgængelige for kriseramte virksomheder, der har akutte likviditetsbehov under de nuværende omstændigheder og i umiddelbar forlængelse af covid-19-pandemien. Sanktionerede russisk kontrollerede enheder vil ikke være omfattet af disse foranstaltninger.

Som eksempel kan nævnes, hvis medlemsstaterne ønsker at minimere virkningerne af den kraftige stigning i produktionsomkostningerne, kan de straks indføre ordninger for tilskud på op til 400 000 EUR pr. kriseramt virksomhed. Kommissionen er parat til straks at samarbejde med medlemsstaterne om at finde brugbare løsninger for at værne om denne vigtige del af vores økonomi, og udnytte alle grader af den fleksibilitet, som statsstøttereglerne rummer.

For samtidig at bevare de lige konkurrencevilkår på det indre marked indeholder de nye midlertidige kriserammebestemmelser en række sikkerhedsforanstaltninger. Medlemslandene opfordres også til at medtage bæredygtighedskrav i forbindelse med tildeling af støtte for de ekstra energiomkostninger, der er forbundet med de høje gas- og elpriser.

Kommissionen vil fortsat overvåge situationen og yde både regeringerne og borgerne den nødvendige støtte."

Baggrund

I erkendelse af at EU's økonomi er udsat for en alvorlig forstyrrelse er der fastlagt midlertidige kriserammebestemmelser for statsstøtteforanstaltninger til støtte for økonomien efter Ruslands invasion af Ukraine. Bestemmelserne har hjemmel i artikel 107, stk. 3, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). De midlertidige kriserammebestemmelser giver mulighed for tre typer støtte:

• Begrænsede støttebeløb: Medlemslande vil kunne indføre støtteordninger, hvor kriseramte virksomheder i landbrugs-, fiskeri- og akvakultursektoren kan ydes op til 35 000 EUR i støtte og kriseramte virksomheder i øvrige sektorer op til 400 000 EUR. Denne støtte behøver ikke at være relateret til forhøjede energipriser, da krisen og de restriktive foranstaltninger over for Rusland påvirker økonomien på mange forskellige måder, herunder fysiske forstyrrelser af forsyningskæden. Denne støtte kan ydes i enhver form, herunder som direkte tilskud.
• Likviditetsstøtte i form af statsgarantier og lån med rentetilskud: Medlemsstaterne vil kunne yde i) subsidierede statsgarantier for at sikre, at bankerne fortsat yder lån til alle virksomheder, der er berørt af den nuværende krise, og ii) offentlige og private lån med rentetilskud.
  • Medlemsstaterne kan yde statsgarantier eller oprette garantiordninger, der støtter banklån til selskaber. Præmierne på disse lån vil blive støttet, og der vil være en reduktion af den skønnede markedssats for årlige præmier på nye lån til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og ikke-SMV'er.
  • Medlemsstaterne kan yde offentlige og private lån med rentetilskud til virksomheder. Disse lån kan ydes til en rente, der mindst svarer til basisrenten tillagt de specifikke kreditrisikopræmier, der finder anvendelse for henholdsvis SMV'er og ikke-SMV'er.

For begge former for støtte er der grænser for det maksimale lånebeløb, som er baseret på en virksomheds driftsbehov under hensyntagen til virksomhedens omsætning, energiomkostninger eller specifikke likviditetsbehov. Lånene kan omfatte såvel investeringslån som lån til driftskapital.

• Støtte til kompensation for høje energipriser: Medlemslande vil delvist kunne kompensere virksomheder, navnlig energiintensive brugere, for ekstraomkostninger som følge af ekstraordinære prisstigninger på gas og elektricitet. Denne støtte kan ydes i enhver form, herunder som direkte tilskud. Den samlede støtte pr. støttemodtager overstiger ikke på noget tidspunkt 30 % af de støtteberettigede omkostninger, dog højst 2 mio. EUR. Hvis virksomheden pådrager sig driftstab, kan det være nødvendigt med yderligere støtte for at sikre videreførelsen af en økonomisk aktivitet. Med henblik herpå kan medlemsstaterne yde støtte, der overstiger disse lofter, på op til 25 mio. EUR til energiintensive brugere og op til 50 mio. EUR til virksomheder, der er aktive inden for specifikke sektorer såsom produktion af aluminium og andre metaller, glasfibre, papirmasse, gødning eller brint og mange basiskemikalier.

De midlertidige kriserammebestemmelser vil være med til at målrette støtten til økonomien og samtidig begrænse de negative konsekvenser for så vidt angår lige konkurrencevilkår på det indre marked.

De midlertidige kriserammebestemmelser indeholder derfor en række sikkerhedsforanstaltninger:

• Proportionel metode: Der bør være et forhold mellem det støttebeløb, der kan ydes til virksomhederne, og omfanget af deres økonomiske aktivitet og graden af krisens indvirkning på økonomien under hensyntagen til deres omsætning og energiomkostninger.
• Støttebetingelser: Definitionen af energiintensive brugere er fastsat med henvisning til artikel 17, stk. 1, litra a), i energibeskatningsdirektivet, dvs. virksomheder, der køber energiprodukter for mindst 3 % af deres produktionsværdi.
• Bæredygtighedskrav: Medlemsstaterne opfordres til på en ikkediskriminerende måde at overveje at fastsætte krav vedrørende miljøbeskyttelse eller forsyningssikkerhed i forbindelse med ydelse af støtte grundet usædvanlig høje gas- og elpriser. Støtten bør derfor hjælpe virksomhederne med at klare krisen og samtidig bidrage til en bæredygtig genopretning.

De midlertidige kriserammebestemmelser for statsstøtteforanstaltninger vil være gældende til den 31. december 2022. Med henblik på retssikkerheden vil Kommissionen inden denne dato foretage en vurdering af, om der er behov for at forlænge rammebestemmelsernes gyldighed. Kommissionen vil derudover i løbet af anvendelsesperioden gennemgå indholdet og omfanget af rammebestemmelserne i lyset af udviklingen på energimarkedet, andre inputmarkeder og den overordnede økonomiske situation.

De midlertidige kriserammebestemmelser, der er vedtaget i dag, supplerer medlemsstaternes omfattende muligheder for at udforme foranstaltninger i overensstemmelse med EU's eksisterende statsstøtteregler. Eksempelvis giver EU's statsstøtteregler medlemsstaterne mulighed for at hjælpe virksomheder, som har likviditetsproblemer eller behov for akut redningsstøtte. Desuden giver artikel 107, stk. 2, litra b), i TEUF medlemsstaterne mulighed for at yde kompensation til virksomheder for at råde bod på skader, der er direkte forårsaget af en usædvanlig begivenhed, eksempelvis skader, der er forårsaget af den nuværende krise.

Kommissionen vedtog i 2008 midlertidige rammebestemmelser som reaktion på den globale finanskrise.

Den 19. marts 2020 vedtog Kommissionen midlertidige rammebestemmelser i forbindelse med covid-19-udbruddet. Disse midlertidige covid-19-rammebestemmelser er blevet ændret den 3. april, 8. maj, 29. juni, 13. oktober 2020, 28. januar og 18. november 2021.

Yderligere oplysninger

Meddelelse fra Kommissionen — Midlertidige kriserammebestemmelser for statsstøtteforanstaltninger til støtte for økonomien efter Ruslands angreb på Ukraine