BAKGRUNN (fra kommisjonsrekommandasjonen, dansk utgave)

(1) Perfluoralkylstoffer (PFAS) blev anvendt, og nogle af dem, anvendes fortsat i vidt omfang i industri- og forbrugerprodukter, herunder pletafvisende belægninger til tekstiler og tæpper, oliebestandige belægninger til papir- og papmaterialer i kontakt med fødevarer, brandslukningsskum, overfladeaktive midler til miner og oliebrønde, gulvpolish og insektmidler. Den udbredte anvendelse af dem, samt deres persistens i miljøet, har resulteret i en udbredt miljøforurening. Forurening af fødevarer med disse stoffer er primært resultatet af bioakkumulering i akvatiske og terrestriske fødekæder, og anvendelsen af materialer i kontakt med fødevarer, der indeholder PFAS'er. Perfluoroctansulfonsyre (PFOS) og perfluoroctansyre (PFOA) og salte heraf er de PFAS'er, der findes med de højeste koncentrationer i fødevarer og mennesker.

(2) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) anmodede derfor sit Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden om at udarbejde en udtalelse om fødevarers betydning og de forskellige fødevarers og fødevarekontaktmaterialers relative bidrag til menneskers eksponering for PFOS og salte heraf og at rådgive om yderligere tiltag med hensyn til risikovurderingen af PFAS'er.

(3) Ekspertpanelet for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden vedtog den 21. februar 2008 en videnskabelig udtalelse om PFOS, PFOA og salte heraf, hvor de anbefalede yderligere oplysninger om mængden af PFAS'er i fødevarer og mennesker, navnlig med hensyn til at overvåge tendenser for menneskers eksponering.

(4) Der er indsamlet yderligere data om forekomst på forskellige PFAS'er i fødevarer i henhold til Kommissionens henstilling 2010/161/EU

(5) I 2020 ajourførte autoriteten risikovurderingen af PFOS og PFOA, efter anmodning fra Kommissionen, og udvidede den til at omfatte perfluorononansyre (PFNA) og perfluorhexansulfonsyre (PFHxS) og tog højde for de seneste videnskabelige oplysninger og data om forekomst, som er indsamlet i henhold til henstilling 2010/161/EU. I sin udtalelse om risici for menneskers sundhed, der er forbundet med perfluoralkylstoffer, konkluderede den, at dele af den europæiske befolkning overskrider det tolerable ugentlige indtag. Autoriteten bemærkede imidlertid, at der fortsat mangler et repræsentativt sæt data om forekomst for mange fødevarer og anbefalede derfor at indsamle disse data for en lang række PFAS'er i en bred vifte af udbredte fødevarer. Desuden, eftersom de målte koncentrationer af PFAS'er i visse fødevarer kun blev opnået med meget følsomme analysemetoder, som på nuværende tidspunkt ikke er opnåeligt for de fleste laboratorier, anbefalede den, at der implementeres følsomme analysemetoder til analysen af PFAS'er.

(6) Autoritetens udtalelse taget i betragtning bør der indsamles data om forekomst for en lang række PFAS'er i fødevarer, der er relevante for menneskers eksponering for PFAS'er for at støtte en vurdering af eksponering via kosten og vurdere behovet for at regulere disse stoffer i specifikke varer. I den forbindelse bør specifikke fødevarer af specifikke produktionstyper, eller med specifikke kendetegn, for hvilke der mangler data, overvåges, og der skal gives et overslag for forarbejdningsfaktorerne for de forskellige forarbejdede produkter.

(7) Der er behov for opfølgende undersøgelser af kilder til forurening for at tillade gennemførelsen af opfølgningsforanstaltninger for at undgå forekomst af PFAS'er i fødevarer. For at give retningslinjer herom er det hensigtsmæssigt at fastsætte vejledende koncentrationsniveauer af PFAS'er i fødevarer. Disse niveauer bør ikke påvirke muligheden for at markedsføre en fødevare, men der bør foretages undersøgelser, når koncentrationen af PFAS'er i fødevarer overstiger disse niveauer. For at kvantificere koncentrationer af PFAS'er i de mængder, de forekommer, bør der anvendes tilstrækkelig følsomme metoder. Der bør opfordres til dette ved at anbefale mål for bestemmelsesgrænserne.

(8) Animalske fødevarer bidrager meget til menneskelig eksponering af PFAS'er. Autoriteten konkluderede, at der overføres PFAS'er fra foderstof til fødevarer afledt af dyr med tydelige forskelle mellem art og typen af PFAS'er. Sådanne overførsler af PFAS'er kan også opstå fra jord indtaget af landbrugsdyr, der græsser, eller fra drikkevand til dyr. For de opfølgende undersøgelser, der har som mål at bestemme årsagerne til forureningen, hvor de grænseværdier for PFAS'er i animalske fødevarer, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006, overskrides, er det vigtigt, at laboratorierne også har mulighed for at kontrollere dyrenes foderstof, drikkevand og jorden, hvor de lever. Der er imidlertid kun få tilgængelige oplysninger om forekomsten af PFAS'er i foder i Unionen, som gør det muligt at undersøge foder som kilde til PFAS'er i animalske fødevarer. Da det blot er et begrænset antal laboratorier, som er i stand til at analysere PFAS'er i foder, arbejder EU-referencelaboratoriet videre med hensyn til halogenerede persistente organiske miljøgifte i foder og fødevarer for at hjælpe laboratorierne med at udvikle en sådan kapacitet. Imens det videre arbejde burde sikre, at der vedtages yderligere henstillinger om PFAS'er i foder i fremtiden, så snart der er tilstrækkelig analysekapacitet i laboratorierne, bør der henstilles til, at de medlemsstater, hvis laboratorier allerede er i stand til at analysere PFAS'er i foder, gør dette, og de medlemsstater, som ikke har den nødvendige analysekapacitet endnu, bør allerede validere analysemetoderne for PFAS'er i foderstof.

(9) De procedurer for prøveudtagning, der er fastlagt i bilaget i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1428, der fastlægger prøveudtagnings- og analysemetoder for kontrollen af perfluoralkylstoffer i visse fødevarer bør følges for at sikre, at prøverne er repræsentative for det parti, hvoraf de er udtaget —