BAKGRUNN (fra Rådets pressemelding 9.12.2022)

Rådet ajourfører sin henstilling om screening for kræft

Rådet foreslår en ny henstilling om kræftscreening for at nedbringe kræftdødeligheden og mindske antallet af konstaterede sygdomstilfælde med invasiv kræft. Kræft er en udbredt sygdom og hyppig dødsårsag i hele Europa. I 2020 fik ca. 2,7 millioner mennesker i Unionen stillet diagnosen kræft.

Kræft er en forfærdelig svøbe, men vi må ikke miste håbet om at bekæmpe den. Screeningprogrammer til påvisning af kræft på et tidligt stadium, inden folk overhovedet udvikler symptomer, kan være et effektivt middel til at kunne tilbyde den bedste tilgængelige behandling.

Vlastimil Válek, Tjekkiets vicepremierminister og sundhedsminister

Screening for lungekræft, prostatakræft og mavekræft

Hvor den tidligere henstilling om kræftscreening fra 2003 var begrænset til brystkræft, livmoderhalskræft og tyk- og endetarmskræft, er medlemsstaterne blevet enige om at udvide fokus:

• Lungekræft: landene bør undersøge gennemførligheden og virkningen af screening med brug af computertomografi med lav dosis. Der bør lægges særlig vægt på at identificere og målrette indsatsen mod højrisikoprofiler.
• Prostatakræft: under hensyn til den aktuelle viden og mængden af opportunistisk screening bør landene evaluere gennemførligheden og virkningen af at gennemføre organiserede programmer.
• Mavekræft: lande eller regioner med høj forekomst af og dødelighed ved mavekræft bør overveje kræftscreeningsstrategier.

Med hensyn til livmoderhalskræft fastsættes det i henstillingen, at medlemsstaterne bør tilpasse alder og intervaller til den individuelle risiko på grundlag af personens vaccinationshistorik for human papillomvirus (HPV). HPV kan forårsage livmoderhalskræft (og andre kræftformer).

Med hensyn til brystkræft foreslås der i Rådets henstilling en nedre aldersgrænse på 45 år og en øvre aldersgrænse på 74 år (ud over den anbefalede screening for kvinder i alderen 50-69 år med mammografi).

Fokus på gennemførelsen

Da screening for kræft kun er ét element, anbefaler Rådet også, at der sikres passende, rettidige og supplerende diagnostiske procedurer og behandlinger for personer med en positiv screeningsprøve. Medlemsstaterne bør også tage hensyn til de menneskelige og finansielle ressourcer og deres sundhedskapacitet, når de gennemfører kræftscreeningsprogrammer.

Dette fokus på gennemførligheden af at indføre kræftscreeningsprogrammer kommer på baggrund af covid-19-pandemien, som har grebet ind i de sundhedsfremmende og forebyggende programmer og haft en negativ indvirkning på adgangen til tidlig diagnosticering og behandling af kræft.

Fordele og ulemper ved screening

Screening gør det muligt at påvise kræft på et tidligt stadium, måske endda inden den viser sig eller bliver invasiv. Nogle læsioner kan derefter behandles mere effektivt med større chance for, at patienterne kan helbredes.

Men der er også iboende begrænsninger, som kan have negative virkninger for den screenede population. Disse begrænsninger omfatter falsk positive eller falsk negative resultater, overdiagnosticering og efterfølgende overbehandling samt risici som følge af screenings- og undersøgelsesmetoderne.

Baggrund

I den europæiske kræfthandlingsplan fra 3. februar 2021 blev der bebudet støtte til medlemsstaterne for at sikre, at 90 % af EU's befolkning, som er berettiget til screening for brystkræft, livmoderhalskræft og tyk- og endetarmskræft, tilbydes screening senest i 2025. Planen bebudede også en revision af Rådets henstilling fra 2003 om kræftscreening.

På grundlag af den videnskabelige udtalelse fra Kommissionens gruppe af ledende videnskabelige rådgivere fremsatte Kommissionen 20. september 2022 et forslag til en ny henstilling om kræftscreening.

Næste skridt

På grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne vil Kommissionen aflægge rapport om gennemførelsen af kræftscreeningsprogrammer senest ved udgangen af det 4. år, efter henstillingens vedtagelsesdato.

• En ny tilgang til kræftscreening (Rådets henstilling)
• Beskyttelse af arbejdstagerne: sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen
• Kræfthandlingsplanen for Europa (Europa-Kommissionen)