Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Styrking av Schengenområdet uten indre grensekontroll med full deltakelse av Bulgaria, Romania og Kroatia
Anbefaling om inkludering av Bulgaria, Romania og Kroatia i Schengenområdet
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 16.11.2022 med pressemelding
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 16.11.2022)
Et stærkere Schengenområde: Bulgarien, Rumænien og Kroatien er parate til fuldt ud at blive en del af Schengenområdet
Kommissionen opfordrer Rådet til uden yderligere forsinkelse at træffe de nødvendige afgørelser om at tillade Bulgarien, Rumænien og Kroatien fuldt ud at blive en del af Schengenområdet. I en meddelelse, der blev vedtaget i dag, gør Kommissionen status over de tre medlemsstaters positive resultater med hensyn til anvendelsen af Schengenreglerne.
Disse medlemsstater har i årevis i betydelig grad bidraget til et velfungerende Schengenområde, bl.a. under pandemien og for nylig som følge af de hidtil usete konsekvenser af krigen i Ukraine. Disse tre medlemsstater er allerede delvist bundet af Schengenreglerne, men kontrollen ved de indre grænser til disse medlemsstater er ikke blevet ophævet, og de nyder derfor ikke godt af de fulde fordele ved at være en del af Schengenområdet uden kontrol ved de indre grænser. Disse medlemsstater kræver fuldt ud at blive en del af Schengenområdet, og det bør de have lov til, da de opfylder betingelserne herfor.
Et udvidet Schengenområde uden kontrol ved de indre grænser vil gøre Europa mere sikkert – gennem en styrket beskyttelse af de fælles ydre grænser og et effektivt politisamarbejde – mere velstående ved at fjerne tidsspildet ved grænserne og lette kontakterne mellem mennesker og virksomheder – og mere attraktivt — ved i betydelig grad at udvide verdens største fælles område uden kontrol ved de indre grænser.
Bulgarien har indført en solid grænseforvaltning, som sikrer en effektiv grænseovervågning og systematisk ind- og udrejsekontrol. Bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet prioriteres gennem internationalt politisamarbejde, bl.a. med Europol. Schengeninformationssystemet er veletableret. Bulgarien har også vist, at det har de nødvendige strukturer til at sikre overholdelsen af de grundlæggende rettigheder, som sikrer adgangen til international beskyttelse, og det overholder princippet om non-refoulement.
Rumænien har en solid grænseforvaltning af høj kvalitet, herunder grænseovervågning og systematisk ind- og udrejsekontrol, og indgår i internationalt politisamarbejde. Bekæmpelse af irregulær migration og menneskehandel er to prioriteter, hvor Rumænien er aktiv. Schengeninformationssystemet er veletableret. Hvad angår overholdelsen af de grundlæggende rettigheder, har Rumænien effektive strukturer til at sikre adgangen til international beskyttelse, og landet overholder princippet om non-refoulement.
Bulgarien og Rumænien afsluttede med succes Schengenevalueringsprocessen i 2011. Rådet anerkendte afslutningen af evalueringsprocessen i to særskilte rådskonklusioner, men i mere end 11 år er der ikke blevet truffet en rådsafgørelse om ophævelse af kontrollen ved de indre grænser. I lyset af al den tid, der er gået siden 2011, og med henblik på at styrke den gensidige tillid og i erkendelse af videreudviklingen af Schengenreglerne siden 2011 fremsatte Bulgarien og Rumænien i marts 2022 en fælles erklæring til Rådet. Bulgarien og Rumænien inviterede et af Kommissionen koordineret eksperthold til på frivillig basis at se nærmere på anvendelsen af den seneste udvikling i Schengenreglerne.
Denne frivillige undersøgelsesmission, der blev gennemført i oktober 2022, bekræftede, at Bulgarien og Rumænien ikke blot har fortsat gennemførelsen af de nye regler og redskaber, men at de også i væsentlig grad har styrket den samlede anvendelse af Schengenstrukturen i alle dens dimensioner. Derudover kan de to lande fremvise positive resultater, hvad angår gennemførelsen af Schengenreglerne.
I december 2021 bekræftede Rådet, at Kroatien havde opfyldt alle betingelserne for at blive en del af Schengenområdet uden kontrol ved de indre grænser. Evalueringsprocessen fandt sted i tidsrummet 2016-2020. Den omfattede et vellykket målrettet kontrolbesøg i 2020 for at kontrollere gennemførelsen af foranstaltninger vedrørende forvaltningen af de ydre grænser. Kroatien har gjort en betydelig indsats for at sikre, at kontrollen ved de ydre grænser er i overensstemmelse med forpligtelserne vedrørende de grundlæggende rettigheder. Kroatien oprettede i juni 2021 en uafhængig overvågningsmekanisme, som sikrer uafhængig overvågning af, at menneskerettighederne overholdes i forbindelse med grænserelaterede operationer, der involverer migranter og asylansøgere. Mekanismen involverer direkte relevante kroatiske interessenter og ledes af et uafhængigt rådgivende udvalg. Kroatien var den første medlemsstat, der indførte en sådan mekanisme. Den 4. november 2022 blev der undertegnet en ny aftale om forlængelse og styrkelse af den uafhængige overvågningsmekanisme. Den nye aftale afspejler fuldt ud alle de henstillinger, som det rådgivende udvalg fremsatte den 27. oktober 2022.
Næste skridt
Under ledelse af det tjekkiske formandskab vil Rådet (retlige og indre anliggender) den 8. december stemme om Bulgariens, Rumæniens og Kroatiens fulde deltagelse i Schengenområdet uden kontrol ved de indre grænser.
Baggrund
Schengenområdet er det største område i verden med fri bevægelighed og omfatter på nuværende tidspunkt 22 EU-lande (Belgien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig) samt 4 associerede lande uden for EU (Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein). Irland har fortsat en fravalgsklausul for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser.
De lande, der ønsker at tilslutte sig Schengenområdet, skal gennemgå en række Schengenevalueringer for at få bekræftet, at de opfylder de nødvendige betingelser for anvendelsen af Schengenreglerne. Når Schengenevalueringsmissionerne har bekræftet, at medlemsstaten er parat til at tilslutte sig området uden kontrol ved de indre grænser, kræves det, at alle de øvrige medlemsstater, som anvender Schengenreglerne fuldt ud, godkender dette med enstemmighed. Europa-Parlamentet skal desuden give sin godkendelse.
Den 10. november 2022 afgav Europa-Parlamentet positiv udtalelse om udkastet til Rådets afgørelse om fuld anvendelse af Schengenreglerne i Kroatien. Den 18. oktober 2022 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning, hvori det opfordrede Rådet til at tillade Rumænien og Bulgarien at tilslutte sig Schengenområdet.
Yderligere oplysninger
Meddelelse om styrkelse af Schengenområdet med fuld deltagelse af Bulgarien, Rumænien og Kroatien i området uden kontrol ved de indre grænser.
Rapport fra den frivillige undersøgelsesmission til Bulgarien og Rumænien om anvendelsen af Schengenreglerne og udviklingen heri siden 2011
Meddelelse vedrørende kontrollen af, at Kroatien fuldt ud anvender Schengenreglerne.
Rådets konklusioner om afslutning af evalueringen af, hvor langt Rumænien er nået med forberedelserne til gennemførelse af samtlige Schengenregler
Rådets konklusioner om opfyldelse af de nødvendige betingelser om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Kroatien
EU-tiltrædelsesprocessen — trin for trin
Europa-Parlamentets beslutning om at tillade Bulgarien og Rumænien at tilslutte sig Schengenområdet
Quote(s)
Tiden er kommet til at lade Bulgarien, Rumænien og Kroatien blive fuldgyldige Schengenmedlemmer, således som det er deres ret. Fortsatte forsinkelser i denne proces risikerer at fremmedgøre borgerne i disse lande unødigt og på et tidspunkt, hvor Europa har brug for at blive mere sammentømret. Et udvidet Schengenområde vil gøre EU stærkere, internt og på den globale scene.
Næstformand Margaritis Schinas - 16/11/2022