EUs program for luftfartssikkerhet
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet og Rådet. Det europeiske programmet for luftfartssikkerhet
Communication from the Commission to the European Parliament. The European Aviation Safety Programme
Rapport lagt fram av Kommisjonen 17.10.2022
Bakgrunn
BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)
1. Kommissionens meddelelse fra 2011 og anden udgave af dokumentet om det europæiske program for luftfartssikkerhed
I Kommissionens meddelelse om "oprettelse af et europæisk sikkerhedsstyringssystem på luftfartsområdet", som blev offentliggjort i 2011, beskrives de sikkerhedsudfordringer, som Den Europæiske Union og dens medlemsstater står over for, og det blev heri konkluderet, at det var nødvendigt at udvikle en mere proaktiv og evidensbaseret tilgang. Der blev i meddelelsen redegjort detaljeret for en række praktiske foranstaltninger til iværksættelse over for disse udfordringer. Kommissionens meddelelse blev ledsaget af et dokument, der beskriver det europæiske program for luftfartssikkerhed (EASP).
En række af disse foranstaltninger blev gennemført på daværende tidspunkt, herunder med vedtagelsen af forordning (EU) nr. 376/2014 om indberetning og analyse af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart, udvikling af sikkerhedsanalyser på EU-plan, etableringen af en fælles risikovurderingsklassificering, den omfattende anvendelse af det særlige EASA-udvalg og EASA's rådgivende organer som de vigtigste fora for drøftelser med medlemsstaterne om foranstaltninger, der skal træffes, den årlige offentliggørelse af ajourføringer af den europæiske plan for luftfartssikkerhed, udviklingen af sikkerhedsindikatorer og det øgede samarbejde med Unionens nabolande om at påvise sikkerhedsproblemer. Det blev også anbefalet, at Kommissionen regelmæssigt ajourfører det europæiske program for luftfartssikkerhed, efterhånden som der sker ændringer i forvaltningen af luftfartssikkerheden i EU.
Den første revision, dvs. den anden udgave, af det europæiske program for luftfartssikkerhed fandt sted i 2015. Den omfattede et integreret sæt af EU-forordninger samt de aktiviteter og procedurer, der indgår i den fælles forvaltning af civil luftfartssikkerhed på EU-plan. Det var ikke en plan over aktiviteter, men havde til formål at skabe en EU-ækvivalent til det statslige sikkerhedsprogram, som ICAO kræver ifølge bilag 19 til Chicagokonventionen. Dette havde den fordel, at der blev etableret en klar struktur for forklaringen af de europæiske sikkerhedspolitikker og deres mål samt af begreberne sikkerhedsrisikostyring, sikkerhedskontrol og fremme af sikkerheden.
Med forordning (EU) 2018/1139, kapitel II, herunder navnlig artikel 5, fik det europæiske program for luftfartssikkerhed retlig status som det dokument, der beskriver, hvordan det europæiske luftfartssikkerhedssystem fungerer, og som indeholder de regler, aktiviteter og procedurer, der tager sigte på at forvalte sikkerheden inden for den civile luftfart i Unionen.
I overensstemmelse hermed vil denne anden revision, dvs. den tredje udgave, af det europæiske program for luftfartssikkerhed følge den samme struktur som anden udgave tilpasset til formatet og strukturen i beskrivelsen af de statslige sikkerhedsprogrammer som beskrevet i bilag 19 til Chicagokonventionen.
1. Kommissionens meddelelse fra 2011 og anden udgave af dokumentet om det europæiske program for luftfartssikkerhed
I Kommissionens meddelelse om "oprettelse af et europæisk sikkerhedsstyringssystem på luftfartsområdet", som blev offentliggjort i 2011, beskrives de sikkerhedsudfordringer, som Den Europæiske Union og dens medlemsstater står over for, og det blev heri konkluderet, at det var nødvendigt at udvikle en mere proaktiv og evidensbaseret tilgang. Der blev i meddelelsen redegjort detaljeret for en række praktiske foranstaltninger til iværksættelse over for disse udfordringer. Kommissionens meddelelse blev ledsaget af et dokument, der beskriver det europæiske program for luftfartssikkerhed (EASP).
En række af disse foranstaltninger blev gennemført på daværende tidspunkt, herunder med vedtagelsen af forordning (EU) nr. 376/2014 om indberetning og analyse af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart, udvikling af sikkerhedsanalyser på EU-plan, etableringen af en fælles risikovurderingsklassificering, den omfattende anvendelse af det særlige EASA-udvalg og EASA's rådgivende organer som de vigtigste fora for drøftelser med medlemsstaterne om foranstaltninger, der skal træffes, den årlige offentliggørelse af ajourføringer af den europæiske plan for luftfartssikkerhed, udviklingen af sikkerhedsindikatorer og det øgede samarbejde med Unionens nabolande om at påvise sikkerhedsproblemer. Det blev også anbefalet, at Kommissionen regelmæssigt ajourfører det europæiske program for luftfartssikkerhed, efterhånden som der sker ændringer i forvaltningen af luftfartssikkerheden i EU.
Den første revision, dvs. den anden udgave, af det europæiske program for luftfartssikkerhed fandt sted i 2015. Den omfattede et integreret sæt af EU-forordninger samt de aktiviteter og procedurer, der indgår i den fælles forvaltning af civil luftfartssikkerhed på EU-plan. Det var ikke en plan over aktiviteter, men havde til formål at skabe en EU-ækvivalent til det statslige sikkerhedsprogram, som ICAO kræver ifølge bilag 19 til Chicagokonventionen. Dette havde den fordel, at der blev etableret en klar struktur for forklaringen af de europæiske sikkerhedspolitikker og deres mål samt af begreberne sikkerhedsrisikostyring, sikkerhedskontrol og fremme af sikkerheden.
Med forordning (EU) 2018/1139, kapitel II, herunder navnlig artikel 5, fik det europæiske program for luftfartssikkerhed retlig status som det dokument, der beskriver, hvordan det europæiske luftfartssikkerhedssystem fungerer, og som indeholder de regler, aktiviteter og procedurer, der tager sigte på at forvalte sikkerheden inden for den civile luftfart i Unionen.
I overensstemmelse hermed vil denne anden revision, dvs. den tredje udgave, af det europæiske program for luftfartssikkerhed følge den samme struktur som anden udgave tilpasset til formatet og strukturen i beskrivelsen af de statslige sikkerhedsprogrammer som beskrevet i bilag 19 til Chicagokonventionen.