Overvåking og rapportering av drivhusgassutslipp: gjennomføringsbestemmelser
Delegert kommisjonsforordning (EU) nr. 666/2014 av 12. mars 2014 om etablerting av detaljerte krav for et EU-inventarsystem og som tar hensyn til endringer i de globale oppvarmingspotensialer og internasjonalt godkjente invetarretningslinjer i henhold til europaparlaments- og rådsforordning (EU) nr. 525/2013
Commission Delegated Regulation (EU) No 666/2014 of 12 March 2014 establishing substantive requirements for a Union inventory system and taking into account changes in the global warming potentials and internationally agreed inventory guidelines pursuant to Regulation (EU) No 525/2013 of the European Parliament and of the Council
Kommisjonsforordning publisert i EU-tidende 19.06.2014
Nærmere omtale
[Red. anm.: Forordningen er merket "Text with EEA Relevance". Norge har sitt eget opplegg for oppfyllelse av de forpliktelser som ligger på den norske staten under FNs klimakonvensjon og Kyotoprotokollen, herunder opplegg for overvåkning og rapportering av klimagassutslipp og tiltak for å overholde vår utslippsforpliktelse. Rettsakten kan derfor bli vurdert å falle utenfor EØS-avtalens saklige virkeområde, i likhet med forordning (EU) nr. 525/2013]
BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)
(1) Mekanismen til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner er nødvendig for at gøre det muligt at vurdere de faktiske fremskridt hen imod opfyldelsen af EU's og medlemsstaternes forpligtelser vedrørende begrænsning eller reduktion af alle drivhusgasemissioner i henhold til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), godkendt ved Rådets afgørelse 94/69/EF, dens Kyotoprotokol godkendt ved Rådets afgørelse 2002/358/EF og samlingen af retlige EU-foranstaltninger, der blev vedtaget i 2009, og som går under fællesbetegnelsen »klima- og energipakken«.
(2) I UNFCCC-partskonferencens beslutning 19/CMP.1 i dennes egenskab af møde for parterne i Kyotoprotokollen opstilles de retningslinjer for systemer, som parterne skal anvende nationalt. Reglerne for EU's opgørelsessystem bør derfor specificeres for at opfylde forpligtelserne i henhold til denne beslutning, idet det sikres, at rapporteringen af drivhusgasemissioner til UNFCCC-sekretariatet er rettidig, gennemsigtig, nøjagtig, ensartet, sammenlignelig og fuldstændig.
(3) Det er nødvendigt at fastsætte yderligere regler for Unionens program for kvalitetssikring og -kontrol af drivhusgasopgørelser for at sikre kvaliteten af Unionens opgørelsessystem.
(4) For at sikre, at Unionens opgørelse er fuldstændig i henhold til retningslinjerne for forberedelse af de nationale drivhusgasopgørelser, er det nødvendigt at sørge for de metodologier og data som Kommissionen skal bruge, når den hører og samarbejder tæt med den relevante medlemsstat i forbindelse med forberedelsen af overslag over de data, der mangler i medlemsstatens opgørelse i henhold til artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 525/2013.
(5) For at sikre rettidig og effektiv gennemførelse af Unionens forpligtelser i henhold til Kyotoprotokollen under UNFCCC er det nødvendigt at fastlægge tidsplanerne for samarbejdet og koordineringen mellem medlemsstaterne og Unionen i den årlige rapporteringsproces og UNFCCC-revisionen.
(6) Der bør tages højde for ændringer i de globale opvarmningspotentialer og de internationalt aftalte retningslinjer for nationale opgørelser over menneskeskabte emissioner fordelt på kilder og optag gennem dræn i henhold til de relevante beslutninger, der er vedtaget af UNFCCC's og Kyotoprotokollens organer.
(7) For at sikre ensartethed med gennemførelsen af overvågnings- og rapporteringskravene i henhold til UNFCCC og Kyotoprotokollen bør denne forordning være gældende fra 1. januar 2015.
BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)
(1) Mekanismen til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner er nødvendig for at gøre det muligt at vurdere de faktiske fremskridt hen imod opfyldelsen af EU's og medlemsstaternes forpligtelser vedrørende begrænsning eller reduktion af alle drivhusgasemissioner i henhold til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), godkendt ved Rådets afgørelse 94/69/EF, dens Kyotoprotokol godkendt ved Rådets afgørelse 2002/358/EF og samlingen af retlige EU-foranstaltninger, der blev vedtaget i 2009, og som går under fællesbetegnelsen »klima- og energipakken«.
(2) I UNFCCC-partskonferencens beslutning 19/CMP.1 i dennes egenskab af møde for parterne i Kyotoprotokollen opstilles de retningslinjer for systemer, som parterne skal anvende nationalt. Reglerne for EU's opgørelsessystem bør derfor specificeres for at opfylde forpligtelserne i henhold til denne beslutning, idet det sikres, at rapporteringen af drivhusgasemissioner til UNFCCC-sekretariatet er rettidig, gennemsigtig, nøjagtig, ensartet, sammenlignelig og fuldstændig.
(3) Det er nødvendigt at fastsætte yderligere regler for Unionens program for kvalitetssikring og -kontrol af drivhusgasopgørelser for at sikre kvaliteten af Unionens opgørelsessystem.
(4) For at sikre, at Unionens opgørelse er fuldstændig i henhold til retningslinjerne for forberedelse af de nationale drivhusgasopgørelser, er det nødvendigt at sørge for de metodologier og data som Kommissionen skal bruge, når den hører og samarbejder tæt med den relevante medlemsstat i forbindelse med forberedelsen af overslag over de data, der mangler i medlemsstatens opgørelse i henhold til artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 525/2013.
(5) For at sikre rettidig og effektiv gennemførelse af Unionens forpligtelser i henhold til Kyotoprotokollen under UNFCCC er det nødvendigt at fastlægge tidsplanerne for samarbejdet og koordineringen mellem medlemsstaterne og Unionen i den årlige rapporteringsproces og UNFCCC-revisionen.
(6) Der bør tages højde for ændringer i de globale opvarmningspotentialer og de internationalt aftalte retningslinjer for nationale opgørelser over menneskeskabte emissioner fordelt på kilder og optag gennem dræn i henhold til de relevante beslutninger, der er vedtaget af UNFCCC's og Kyotoprotokollens organer.
(7) For at sikre ensartethed med gennemførelsen af overvågnings- og rapporteringskravene i henhold til UNFCCC og Kyotoprotokollen bør denne forordning være gældende fra 1. januar 2015.