50 forslag til styrking av det indre marked
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. På vei mot en kontrakt for det indre marked: for en sosial markedsøkonomi med høy konkurranseevne. 50 forslag med hensyn på å styrke evnen til å arbeide, igangsette og handle sammen
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 25.10.2011
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 25.10.2011, dansk utgave)
Mere ansvarlige virksomheder kan skabe mere vækst i EU
Bruxelles, den 25. oktober 2011 – Ansvarlige forretningsmetoder betyder større og mere bæredygtig økonomisk vækst. Derfor har Europa-Kommissionen fremlagt en række forslag om støtte til iværksætteri og ansvarlige forretningsmetoder.
Først og fremmest vil initiativet vedrørende socialt iværksætteri hjælpe denne nye sektor med at udnytte sit potentiale fuldt ud. Dette initiativ går hånd i hånd med en ambitiøs strategi for virksomhedernes sociale ansvar, der skal skabe en højere grad af tillid til erhvervslivet blandt forbrugerne og øge alle virksomhedernes bidrag til samfundets velfærd. Begge initiativer underbygger Kommissionens indsats for at arbejde sammen med den private sektor om sociale og miljømæssige spørgsmål, som netop er særlig relevante i disse tider, hvor de offentlige budgetter holdes nede.
Kommissionen har også stillet forslag, der skal øge åbenheden og fremme bæredygtige forretningsmetoder blandt multinationale selskaber. Virksomheder inden for udvindings- og skovbrugsindustrien skal være mere åbne om de skatter, afgifter og bonusser, de betaler på verdensplan.
Endelig foreslår Kommissionen at forenkle regnskabsreglerne for SMV'er, så de kan spare op til 1,7 mia. EUR pr. år. Forslagene vil også mindske byrdefulde regnskabskrav for børsnoterede virksomheder, herunder SMV'er, hvilket medfører yderligere besparelser.
Kommissionens næstformand Antonio Tajani, kommissær for erhvervsliv og iværksætteri, udtaler: "Denne pakke tjener både virksomhedernes og Europas interesse som helhed. Den letter de administrative byrder for små og mellemstore virksomheder og støber fundamentet til en stærk og dynamisk social markedsøkonomi på mellemlang og lang sigt."
"Socialt iværksætteri er et område med uudnyttet potentiale på vores indre marked", udtaler Michel Barnier, der er kommissær med ansvar for det indre marked. Socialt iværksætteri er et godt eksempel på forretningsmetoder, som er ansvarlige, og som samtidig bidrager til vækst og beskæftigelse. Men vi skal sikre os, at alle virksomheder – ikke kun de socialt indstillede – tager deres ansvar over for samfundet som helhed alvorligt. Derfor vil jeg også have, at de multinationale selskaber – især inden for skovbrugs- og minesektorerne – begynder at oplyse om, hvad de betaler til forskellige lande rundt omkring i verden."
László Andor, der er kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion, udtaler: "Socialt iværksætteri afspejler en forståelse af, at krisen ikke kun handler om økonomi, men også om etik. Værdier som solidaritet, bæredygtighed, inklusion og integritet står ikke altid højest på erhvervslivets dagsorden, og det tror jeg, at vores økonomier har lidt under. Her kan socialt iværksætteri og virksomhedernes sociale ansvar gøre en afgørende forskel og derfor også bidrage til målene om jobskabelse og vækst i Europa 2020.
Pakkens vigtigste elementer
Støtte til ansvarlig virksomhed
For at skabe åbenhed om betalinger fra udvindings- og skovbrugssektoren til lande over hele verden har Kommissionen foreslået at indføre et system med regnskabsaflæggelse for hvert enkelt land (CBCR).
Dette system skal gælde for større privatejede selskaber i EU, eller virksomheder, der er børsnoteret i EU, som er aktive inden for olie, gas, minedrift eller skovbrug. CBCR adskiller sig fra almindelig regnskabsaflæggelse ved, at der skal aflægges regnskab for hvert enkelt land, en virksomhed er aktiv i, i stedet for et enkelt samlet regnskab. Hvis et multinationalt selskabs regnskab viser, hvilke skatter, afgifter og bonusser det betaler til et værtsland, afslører det virksomhedens økonomiske betydning for værtslandene. Denne mere åbne metode vil tilskynde virksomhederne til at blive mere bæredygtige. For at kunne få de forskellige virksomheder, der er aktive i disse sektorer, ind under CBCR-systemet, foreslår Kommissionen at revidere både gennemsigtighedsdirektivet (2004/109/EF), så det dækker børsnoterede virksomheder, og regnskabsdirektiverne (78/660/EØF og 83/349/EØF), så de dækker store virksomheder, der ikke er børsnoteret.
Desuden vil den foreslåede revision af gennemsigtighedsdirektivet forhindre investorer i at opbygge en kontrollerende aktiepost i et børsnoteret selskab i hemmelighed ("skjult ejerskab"). Sådanne metoder kan medføre markedsmisbrug, ringe investortillid og fordrejning af investorernes beslutninger. Efter Kommissionens forslag skal investorerne indberette alle finansielle instrumenter, der har samme økonomiske betydning som aktieposter.
Kommissionens meddelelse om virksomhedernes sociale ansvar (VSA) giver en tidssvarende definition af dette begreb, der stemmer overens med internationalt anerkendte principper og retningslinjer. Meddelelsen fungerer som en strategi, der vil gøre det muligt for virksomhederne at udnytte deres potentiale mere effektivt. Den skal forbedre tilliden til erhvervslivet, bl.a. ved indstiftelse af en europæisk pris fra 2013 som belønning for VSA og oprettelse af VSA-platforme med forskellige interessenter i en række relevante erhvervssektorer.
Socialt iværksætteri skal være lettere
Sociale virksomheder har positive sociale virkninger. Samtidig har de sociale målsætninger som deres formål, og ikke kun det højest mulige overskud. I dag dækker den sociale økonomi 10 % af alle virksomheder i EU og beskæftiger over 11 millioner lønnede medarbejdere. Initiativet vedrørende socialt iværksætteri rummer en række initiativer, der skal støtte dets videre udvikling. Det udstikker metoder, hvorved sociale virksomheder kan få bedre adgang til finansiering (herunder EU-finansiering gennem strukturfondene og det kommende finansielle instrument, der skal give sociale investeringsfonde og finansielle formidlere med instrumenter til deling af egenkapital, gæld og risici), foranstaltninger til at øge deres synlighed og et forenklet reguleringsmiljø (herunder et kommende forslag til en EU-fondslov, en kommende revision af de offentlige udbudsregler samt statsstøtteforanstaltninger for sociale og lokale tjenesteydelser).
Mindre bureaukrati for SMV'er
Kommissionen har stillet forslag om at ændre regnskabsdirektiverne (78/660/EØF og 83/349/EØF), for at mindske små virksomheders administrative byrder. Hvis udarbejdelsen af regnskaber forenkles, bliver de også mere sammenlignelige, tydeligere og lettere at forstå. Dermed bliver det også muligt for dem, der bruger regnskaberne, f.eks. aktionærer, banker og leverandører, at forstå en virksomheds resultater og finansielle situation bedre. Det vurderes, at SMV'erne på den måde kan spare op til 1,7 mia. EUR pr. år.
Efter den foreslåede revision af gennemsigtighedsdirektivet (2004/109/EF) har børsnoterede virksomheder, herunder små og mellemstore udstedere af værdipapirer, ikke længere pligt til at offentliggøre kvartalsregnskaber. Dette vil bidrage til yderligere besparelser og må ventes at hjælpe med til at dæmpe kortsigtet spekulation på finansmarkederne.
Næste skridt:
Forslagspakken om mere ansvarlige virksomheder følger op på akten for det indre marked (IP/11/469), hvori Kommissionen fastlagde 12 indsatspunkter, så det indre marked fra 2012 kunne geares til bæredygtig, intelligent og inklusiv vækst. To af de afgørende initiativer, der blev peget på, var oprettelse og udvikling af små virksomheder og mikrovirksomheder gennem intelligent regulering og mindre bureaukrati samt oprettelse af et miljø, der opmuntrer til udvikling af socialt iværksætteri.
Forslagene om revision af regnskabsdirektiverne og gennemsigtighedsdirektivet sendes nu til behandling i Europa-Parlamentet og Rådet. Meddelelsen om socialt iværksætteri danner grundlag for en række lovforslag og andre initiativer, der skal gennemføres inden for det næste par år. Den første mulighed for drøftelser af emnet med interessenterne kommer på konferencen om en social økonomi og et social erhvervsliv, som Kommissionen er vært for den 19. november 2011 i Bruxelles.
Mere information:
Se MEMO/11/730, MEMO/11/732, MEMO/11/734, MEMO/11/735
Mere ansvarlige virksomheder kan skabe mere vækst i EU
Bruxelles, den 25. oktober 2011 – Ansvarlige forretningsmetoder betyder større og mere bæredygtig økonomisk vækst. Derfor har Europa-Kommissionen fremlagt en række forslag om støtte til iværksætteri og ansvarlige forretningsmetoder.
Først og fremmest vil initiativet vedrørende socialt iværksætteri hjælpe denne nye sektor med at udnytte sit potentiale fuldt ud. Dette initiativ går hånd i hånd med en ambitiøs strategi for virksomhedernes sociale ansvar, der skal skabe en højere grad af tillid til erhvervslivet blandt forbrugerne og øge alle virksomhedernes bidrag til samfundets velfærd. Begge initiativer underbygger Kommissionens indsats for at arbejde sammen med den private sektor om sociale og miljømæssige spørgsmål, som netop er særlig relevante i disse tider, hvor de offentlige budgetter holdes nede.
Kommissionen har også stillet forslag, der skal øge åbenheden og fremme bæredygtige forretningsmetoder blandt multinationale selskaber. Virksomheder inden for udvindings- og skovbrugsindustrien skal være mere åbne om de skatter, afgifter og bonusser, de betaler på verdensplan.
Endelig foreslår Kommissionen at forenkle regnskabsreglerne for SMV'er, så de kan spare op til 1,7 mia. EUR pr. år. Forslagene vil også mindske byrdefulde regnskabskrav for børsnoterede virksomheder, herunder SMV'er, hvilket medfører yderligere besparelser.
Kommissionens næstformand Antonio Tajani, kommissær for erhvervsliv og iværksætteri, udtaler: "Denne pakke tjener både virksomhedernes og Europas interesse som helhed. Den letter de administrative byrder for små og mellemstore virksomheder og støber fundamentet til en stærk og dynamisk social markedsøkonomi på mellemlang og lang sigt."
"Socialt iværksætteri er et område med uudnyttet potentiale på vores indre marked", udtaler Michel Barnier, der er kommissær med ansvar for det indre marked. Socialt iværksætteri er et godt eksempel på forretningsmetoder, som er ansvarlige, og som samtidig bidrager til vækst og beskæftigelse. Men vi skal sikre os, at alle virksomheder – ikke kun de socialt indstillede – tager deres ansvar over for samfundet som helhed alvorligt. Derfor vil jeg også have, at de multinationale selskaber – især inden for skovbrugs- og minesektorerne – begynder at oplyse om, hvad de betaler til forskellige lande rundt omkring i verden."
László Andor, der er kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion, udtaler: "Socialt iværksætteri afspejler en forståelse af, at krisen ikke kun handler om økonomi, men også om etik. Værdier som solidaritet, bæredygtighed, inklusion og integritet står ikke altid højest på erhvervslivets dagsorden, og det tror jeg, at vores økonomier har lidt under. Her kan socialt iværksætteri og virksomhedernes sociale ansvar gøre en afgørende forskel og derfor også bidrage til målene om jobskabelse og vækst i Europa 2020.
Pakkens vigtigste elementer
Støtte til ansvarlig virksomhed
For at skabe åbenhed om betalinger fra udvindings- og skovbrugssektoren til lande over hele verden har Kommissionen foreslået at indføre et system med regnskabsaflæggelse for hvert enkelt land (CBCR).
Dette system skal gælde for større privatejede selskaber i EU, eller virksomheder, der er børsnoteret i EU, som er aktive inden for olie, gas, minedrift eller skovbrug. CBCR adskiller sig fra almindelig regnskabsaflæggelse ved, at der skal aflægges regnskab for hvert enkelt land, en virksomhed er aktiv i, i stedet for et enkelt samlet regnskab. Hvis et multinationalt selskabs regnskab viser, hvilke skatter, afgifter og bonusser det betaler til et værtsland, afslører det virksomhedens økonomiske betydning for værtslandene. Denne mere åbne metode vil tilskynde virksomhederne til at blive mere bæredygtige. For at kunne få de forskellige virksomheder, der er aktive i disse sektorer, ind under CBCR-systemet, foreslår Kommissionen at revidere både gennemsigtighedsdirektivet (2004/109/EF), så det dækker børsnoterede virksomheder, og regnskabsdirektiverne (78/660/EØF og 83/349/EØF), så de dækker store virksomheder, der ikke er børsnoteret.
Desuden vil den foreslåede revision af gennemsigtighedsdirektivet forhindre investorer i at opbygge en kontrollerende aktiepost i et børsnoteret selskab i hemmelighed ("skjult ejerskab"). Sådanne metoder kan medføre markedsmisbrug, ringe investortillid og fordrejning af investorernes beslutninger. Efter Kommissionens forslag skal investorerne indberette alle finansielle instrumenter, der har samme økonomiske betydning som aktieposter.
Kommissionens meddelelse om virksomhedernes sociale ansvar (VSA) giver en tidssvarende definition af dette begreb, der stemmer overens med internationalt anerkendte principper og retningslinjer. Meddelelsen fungerer som en strategi, der vil gøre det muligt for virksomhederne at udnytte deres potentiale mere effektivt. Den skal forbedre tilliden til erhvervslivet, bl.a. ved indstiftelse af en europæisk pris fra 2013 som belønning for VSA og oprettelse af VSA-platforme med forskellige interessenter i en række relevante erhvervssektorer.
Socialt iværksætteri skal være lettere
Sociale virksomheder har positive sociale virkninger. Samtidig har de sociale målsætninger som deres formål, og ikke kun det højest mulige overskud. I dag dækker den sociale økonomi 10 % af alle virksomheder i EU og beskæftiger over 11 millioner lønnede medarbejdere. Initiativet vedrørende socialt iværksætteri rummer en række initiativer, der skal støtte dets videre udvikling. Det udstikker metoder, hvorved sociale virksomheder kan få bedre adgang til finansiering (herunder EU-finansiering gennem strukturfondene og det kommende finansielle instrument, der skal give sociale investeringsfonde og finansielle formidlere med instrumenter til deling af egenkapital, gæld og risici), foranstaltninger til at øge deres synlighed og et forenklet reguleringsmiljø (herunder et kommende forslag til en EU-fondslov, en kommende revision af de offentlige udbudsregler samt statsstøtteforanstaltninger for sociale og lokale tjenesteydelser).
Mindre bureaukrati for SMV'er
Kommissionen har stillet forslag om at ændre regnskabsdirektiverne (78/660/EØF og 83/349/EØF), for at mindske små virksomheders administrative byrder. Hvis udarbejdelsen af regnskaber forenkles, bliver de også mere sammenlignelige, tydeligere og lettere at forstå. Dermed bliver det også muligt for dem, der bruger regnskaberne, f.eks. aktionærer, banker og leverandører, at forstå en virksomheds resultater og finansielle situation bedre. Det vurderes, at SMV'erne på den måde kan spare op til 1,7 mia. EUR pr. år.
Efter den foreslåede revision af gennemsigtighedsdirektivet (2004/109/EF) har børsnoterede virksomheder, herunder små og mellemstore udstedere af værdipapirer, ikke længere pligt til at offentliggøre kvartalsregnskaber. Dette vil bidrage til yderligere besparelser og må ventes at hjælpe med til at dæmpe kortsigtet spekulation på finansmarkederne.
Næste skridt:
Forslagspakken om mere ansvarlige virksomheder følger op på akten for det indre marked (IP/11/469), hvori Kommissionen fastlagde 12 indsatspunkter, så det indre marked fra 2012 kunne geares til bæredygtig, intelligent og inklusiv vækst. To af de afgørende initiativer, der blev peget på, var oprettelse og udvikling af små virksomheder og mikrovirksomheder gennem intelligent regulering og mindre bureaukrati samt oprettelse af et miljø, der opmuntrer til udvikling af socialt iværksætteri.
Forslagene om revision af regnskabsdirektiverne og gennemsigtighedsdirektivet sendes nu til behandling i Europa-Parlamentet og Rådet. Meddelelsen om socialt iværksætteri danner grundlag for en række lovforslag og andre initiativer, der skal gennemføres inden for det næste par år. Den første mulighed for drøftelser af emnet med interessenterne kommer på konferencen om en social økonomi og et social erhvervsliv, som Kommissionen er vært for den 19. november 2011 i Bruxelles.
Mere information:
Se MEMO/11/730, MEMO/11/732, MEMO/11/734, MEMO/11/735