Anvendelse av internasjonale regnskapsstandarder
Rapport fra Kommisjonen til Rådet og Europaparlamentet om anvendelsen av europaparlaments- og rådsforordning (EF) nr. 1606/2002 av 19. juli 2002 om anvendelse av internasjonale regnskapsstandarder
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsrapporten, dansk utgave)
I henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 ("IAS-forordningen") skulle Kommissionen undersøge forordningens virkemåde og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport herom senest den 1. juli 2007.
[...]
Konklusion
Det første år med obligatorisk anvendelse af IFRS i EU har alt i alt været en positiv oplevelse, selv om de lovgivningsmæssige ændringer og det utilstrækkelig erfaringsgrundlag har vanskeliggjort situationen for førstegangsbrugerne. Værdien af de udleverede regnskabsoplysninger er steget, og IFRS er generelt blevet anvendt på ensartet vis i EU. IFRS-regnskaber vil med al sandsynlighed blive mere indbyrdes konsistente, efterhånden som regnskabsaflæggere og revisorer opnår større erfaring med anvendelsen af de nye regnskabsregler.
EU's godkendelsesproces sikrer i sig selv teknisk kvalitet, politisk legitimitet og relevans for erhvervslivet. Systemet har fungeret godt, og standarderne er blevet godkendt i god tid. Godkendelsessystemet er fleksibelt og er allerede blevet ændret (inkludering af SARG, nye arbejdsmetoder i EFRAG, nye regler vedrørende udvalgsprocedurer, konsekvensanalyser osv.). Alt i alt har dette resulteret i en effektivt fungerende og legitim struktur.
For at sikre, at IFRS også i fremtiden bliver almindeligt accepteret i EU, er det vigtigt, at alle interesserede parter føler, at IASB's arbejdsprogram omfatter de rette emner, og at fremtidige standarder/fortolkningsbidrag vil levere passende løsninger på de problemer, der måtte eksistere på regnskabsområdet. Nogle interesserede parter har tilkendegivet, at de nærer tvivl med hensyn til nogle af de regnskabsprojekter, som IASB arbejder på for tiden. Det er derfor vigtigt, at EU-institutionerne, medlemsstaterne og andre interesserede parter engagerer sig i arbejdet med fastsættelsen af standarder så tidligt som muligt for at forbedre kvaliteten af dette arbejde og øge legitimiteten og anerkendelsen af fremtidige standarder og fortolkningsbidrag. Den måde, hvorpå IASB gennemfører konsekvensanalyser i fremtiden, vil også blive nøje overvåget.
For at sikre, at IFRS og IFRIC også i fremtiden har den fornødne kvalitet, er det vigtigt, at IASB/IASCF har en passende ledelsesstruktur og sikre finansieringsforhold. Kommissionens tjenestegrene ser regelmæssigt på ledelses- og finansieringsforholdene i IASB/IASCF og udsender rapporter, der kan downloades fra Kommissionens websted.
I henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 ("IAS-forordningen") skulle Kommissionen undersøge forordningens virkemåde og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport herom senest den 1. juli 2007.
[...]
Konklusion
Det første år med obligatorisk anvendelse af IFRS i EU har alt i alt været en positiv oplevelse, selv om de lovgivningsmæssige ændringer og det utilstrækkelig erfaringsgrundlag har vanskeliggjort situationen for førstegangsbrugerne. Værdien af de udleverede regnskabsoplysninger er steget, og IFRS er generelt blevet anvendt på ensartet vis i EU. IFRS-regnskaber vil med al sandsynlighed blive mere indbyrdes konsistente, efterhånden som regnskabsaflæggere og revisorer opnår større erfaring med anvendelsen af de nye regnskabsregler.
EU's godkendelsesproces sikrer i sig selv teknisk kvalitet, politisk legitimitet og relevans for erhvervslivet. Systemet har fungeret godt, og standarderne er blevet godkendt i god tid. Godkendelsessystemet er fleksibelt og er allerede blevet ændret (inkludering af SARG, nye arbejdsmetoder i EFRAG, nye regler vedrørende udvalgsprocedurer, konsekvensanalyser osv.). Alt i alt har dette resulteret i en effektivt fungerende og legitim struktur.
For at sikre, at IFRS også i fremtiden bliver almindeligt accepteret i EU, er det vigtigt, at alle interesserede parter føler, at IASB's arbejdsprogram omfatter de rette emner, og at fremtidige standarder/fortolkningsbidrag vil levere passende løsninger på de problemer, der måtte eksistere på regnskabsområdet. Nogle interesserede parter har tilkendegivet, at de nærer tvivl med hensyn til nogle af de regnskabsprojekter, som IASB arbejder på for tiden. Det er derfor vigtigt, at EU-institutionerne, medlemsstaterne og andre interesserede parter engagerer sig i arbejdet med fastsættelsen af standarder så tidligt som muligt for at forbedre kvaliteten af dette arbejde og øge legitimiteten og anerkendelsen af fremtidige standarder og fortolkningsbidrag. Den måde, hvorpå IASB gennemfører konsekvensanalyser i fremtiden, vil også blive nøje overvåget.
For at sikre, at IFRS og IFRIC også i fremtiden har den fornødne kvalitet, er det vigtigt, at IASB/IASCF har en passende ledelsesstruktur og sikre finansieringsforhold. Kommissionens tjenestegrene ser regelmæssigt på ledelses- og finansieringsforholdene i IASB/IASCF og udsender rapporter, der kan downloades fra Kommissionens websted.